Menu
Forrige artikel Næste artikel

Danmarks ældste grænsekontrol

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1146

Nye undersøgelser af Danevirke afslører den hidtil eneste åbning i det 35 km lange forsvarssystem.

Vi ved alle, at Danevirke var danskernes bolværk mod fjender fra syd. Og at Hærvejen var hovedvejen gennem det centrale Jylland, der forbandt os med Europas øvrige vejnet. Arkæologer fra Slesvig-Holstein og Museum Sønderjylland har ved undersøgelser siden 2008 udgravet stedet, hvor Hærvejen brød igennem Danevirke. Det er det hidtil eneste kendte sted i det 35 km lange forsvarssystem, hvor der var gennemgang i ufredstid. I en artikel i det nye nummer af SKALK

konkluderer arkæolog ved Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Frauke Witte for det første, at den allerældste befæstning med vold og grav vendt mod syd er blevet etableret allerede så tidligt som i 400-tallet e.Kr. For det andet, at det afbrud i volden, som udgravningerne har kunnet konstatere, må have været den port, som frankiske rigsannaler fra 808 e.Kr. kalder den ”eneste port” i Danevirke.

Ud over at udgravningerne har kunnet afsløre nye detaljer om fæstningsværkets generelle karaktér

og faser, så har de ikke givet vidnesbyrd om en specielt velbefæstet port. Men mange spor efter brug af vejen i tiden mellem den store kampestensmur fra 700-tallet til efter Valdemars den Stores murstensbefæstede vold fra 1160’erne vidner om en livlig trafik, hvor dræning og pælenedramning har skullet sikre en god og tør passage. Undersøgelserne viser også, at porten endegyldigt blev

opgivet et sted i 1200-tallet, muligvis i 1230’erne, i takt med, at volden som følge af ændrede storpolitiske magtstrukturer ikke længere var Danmarks sydgrænse, men lå midt det holstenske hertugdømme.

 


Luftfoto af Danevirkes hovedvold med udgravningsområdet fra efteråret 2013, set fra nordvest. Kampestensmuren med Hærvejens portåbning dominerer billedet. Ved udgravninger syd for volden og hen mod landevejen i 2014, blev der fundet flere voldgrave og vejfaser. – Fot: Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum.


Andre artikler i det nye SKALK: Øster Lindet, Gram: En meget sjælden fremstilling af den nordiske gud Loke er fundet. Grenå: Byens 700 år gammel seglstampe er blevet overdraget til museets nyopstilling. Magletving Holme, Lolland: 1500 år gammel guldamulet med Odin er dukket op af mulden. Dybsø, Næstved: Gådefulde ringgrøfter på den lille ø i Dybsø Fjord har muligvis været såkaldte pinseboder, - en glemt tradition, der ikke er så gammel endda.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Pop-up-udstilling på Arbejdermuseet: Unge bryder tavsheden om døden
Peace, punk og pc’er:
Oplev smukke og sjældne smykker fra vikingetiden