Menu
Forrige artikel

Kvinder i dansk velfærdsarkitektur

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 260

 

 
Kvinders rolle i dansk arkitektur er underbelyst. Det skal et nyt forskningsprojekt ved Københavns Universitet ændre på.    

Dansk arkitekturhistorie er i dag centreret omkring få mandlige skikkelser og de ikoniske operahuse, kirker og museer, de har tegnet. Kvinderne fylder ikke meget i den kanoniserede arkitekturhistorie, selvom de har haft stor betydning - f.eks. for den arkitektur, der tegner velfærdsstaten i form af almene boliger, grønne rum, skoler, universiteter og andre institutioner.

Et eksempel er arkitekt Ragna Grubb, som tegnede 'Kvindernes Bygning' i København. Byggeriet blev opført i 1935-36 i jernbeton, og den er et tidligt og nytænkende eksempel på tidens nye konstruktionsteknik. Ragna Grubb var også med til at vinde det almene boligselskab fsb's konkurrence om nye planløsninger i lejligheder til børnerige familier. Her sikrede hun sammen med to andre kvindelige arkitekter at børn kunne få deres eget værelse.

"Vi kan se mange eksempler på, at kvindelige arkitekter har været både fremsynede og nytænkende i arbejdet med at finde gode løsninger til velfærdssamfundets byrum, byggeri og boliger. Derfor er det misvisende, at kvinderne stort set er fraværende i den danske arkitekturhistorie. Vi mangler at få skrevet en hel del kapitler, og dén opgave tager vi nu på os," siger lektor Svava Riesto, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

En mere fyldestgørende historie

Forskningsprojektet vil bidrage til en ny og mere fyldestgørende historie om dansk arkitektur ved at fokusere på kvinders bidrag til arkitektfaget. Det handler også om at udvide det felt, som arkitekturhistorien beskæftiger sig med ved at inddrage f.eks. køkkenindretning, landskabsarkitektur, byplanlægning og uddannelse i historieskrivningen. På den måde bliver projektet ikke alene et studie af kvinder i arkitekturen, men i lige så høj grad en undersøgelse af arkitektonisk praksis - altså hvordan arkitektur bliver til.

"Det er på høje tid at synliggøre kvindernes bidrag til faget og samfundet. Vi mener, at det kan give os alle en ny historisk forståelse af dansk arkitektur som en praksis, der er drevet af samarbejde mellem personer af forskelligt køn og faglig kunnen mere end af individuelle præstationer," siger lektor Henriette Steiner, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet.

Velfærdssamfundets arkitekter

I 1925-1975 blev de første generationer af kvinder uddannet inden for arkitektfagene. Forskerne vil bl.a. indsamle erindringer fra nulevende personer - arkitekterne selv eller andre med viden om kvinder, som har været aktive i dansk arkitektur i denne periode. Mange af de kvindelige arkitekter arbejdede for stat og kommuner og bidrog til opbygningen af velfærdsstaten i det 20. århundrede. For eksempel tegnede landskabsarkitekt Agnethe Muusfeldt i begyndelsen af 1960'erne Viemoseparken i Rødovre Kommune - et rekreativt landskab, der var tænkt som et velfærdsgode til alle borgere, og som samtidig hviler på en nuanceret forståelse af økologi.

"Det er både vigtigt og inspirerende, at Københavns Universitet og forskerne nu går i gang med at belyse de danske kvindelige arkitekters rolle og bidrag - både til samfundet og til faget. Ved at sætte fokus på bredden i arkitektfagets praksis, får vi ny viden om byggeri, men også om planlægning, forvaltning og samarbejde i det byggede miljø. Projektet kan derfor give perspektiv til de arkitekter og byudviklere, som tegner fremtidens boliger, bygninger og byrum," siger programchef Stine Lea Jacobi fra den filantropiske forening Realdania, som støtter projektet.

Forskningsprojektet løber frem til 2023. Det er ledet af lektor Svava Riesto og lektor Henriette Steiner og udføres i samarbejde med arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen, grafiker Liv Løvetand, kommunikationsmedarbejder Mathilde Merolli og projektmedarbejder Frida Irving Søltoft.

Projektet er udover foreningen Realdania støttet af Danmarks Frie Forskningsfond, Statens Kunstfond, Dreyers Fond, Landsbyggefonden, Karin og Georg Boyes Fond og Københavns Universitet.

Mark Syke for Realdania By og Byg

[Historie-online.dk, den 18. november 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Forhistoriens migrationer
OPFINDELSER – skabertrang og drømme
Ladbytapetet udstilles i Kerteminde