Menu

Mange besøgende i Den Gamle By

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 59

 

De årlige besøgstal på landets museer er nu tikket ind. Og her står de aarhusianske museer stærkt, anført af Den Gamle By.

Mere end 560.000 danske og udenlandske gæster lagde således vejen forbi Den Gamle Bys historiske bymiljøer. Louisiana topper listen efterfulgt af Den Gamle By og ARoS.  

Tallene glæder Den Gamle Bys direktør, Julie Rokkjær Birch.

Vi er godt tilfredse med årets besøgstal, som er det tredjehøjeste i museets historie. Særligt glade er vi for den store opbakning, som vi oplever fra gæster i hele landet. Den Gamle By betyder virkelig noget for danskerne. Og så fylder udenlandske gæster også godt op i bybilledet”, siger hun og henviser til, at 30% af Den Gamle Bys besøgende kom fra udlandet.

Det viser, at Den Gamle By ikke kun er en vigtig del af den danske kulturarv, men også en attraktion med international gennemslagskraft. Samtidig er det særligt positivt, at museet også har stor appel til børn og unge, hvor over 130.000 under 18 år lagde vejen forbi i 2025”, slutter Julie Rokkjær Birch. Tallet gør Den Gamle By til det mest besøgte børnemuseum i Danmark.

Top 3 museer udenfor hovedstaden
1. Den Gamle By – 560.260

2. ARoS – 556.084

3. Moesgaard – er ved at revidere sine optællingsmetoder. I 2024 var tallet 363.566

[Historie-online.dk, den 28. januar 2026] 

Se relaterede artikler
Blodig start på december 1944
Vandreudstillingen ”For dit eget bedste”
Carl og Karin Larsson - Historiens Aktører nr. 61