Menu
Forrige artikel

Vilhelm Knudsen - Historiens Aktører nr. 29

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 1311

 

I forrige historiens aktører hørte vi om Henry Ford og om Fordsamlefabrikken i Københavns Sydhavn. Årsagen til, at Ford valgte København som stedet for sin nye fabrik, var blandt andet hans bekendtskab med en dansker, en af hans ansatte, som havde en fremtrædende plads i den nye amerikanske bilindustri. Det var en mand, som Ford syntes om, og som han lyttede til. Hans fødenavn navn var Signius Vilhelm Poul Knudsen, hvilket i USA blev til William S. Knudsen eller Big Bill blandt venner og bekendte. Han var født i Voldmestergade i København i 1879, søn af en toldbetjent og gik i Øster Farimagsgade Kommuneskole. Familien var stor, ni børn havde toldbetjenten. Efter skolegang blev Vilhelm kontorist i et firma, som solgte cykler, og han var involveret i konstruktionen af den første tandemcykel i København. 

I året 1900, 21 år gammel, gik han om bord i en passagerdamper, rejste over Atlanten og ankom til New York, som utallige andre håbefulde indvandrere til det store land. Han startede fra bunden med et job som nitter på et skibsværft i byen, og derefter arbejdede han på et lokomotivværksted, indtil han fik ansættelse i et stort stålfirma, som fremstillede cykler. Her blev han værkfører og fire år senere leder af fabrikken, og han iværksatte en lønsom masseproduktion af automobildele til bilindustrien. I 1911 købte Ford Motor Company stålfirmaet. Vilhelm Knudsen fulgte med i købet og flyttede til Detroit.

Han var dygtig og under den vældige ekspansion, som Ford Motor Company i årtiet gennemgik, blev han en af firmaets eksperter i masseproduktion af biler på samlebånd. Samlebåndsproduktion krævede en omfattende og detaljeret planlægning for at fungere. Hver station og hver del i arbejdsprocessen skulle passe sammen, og arbejdsstyrken skulle være pålidelig og kompetent. Det hele skulle fungere med et urværks præcision og den opgave var Vilhelm Knudsen mand for at organisere. Han byggede en ny Fordfabrik i Buffalo, og i løbet af de næste år blev det til 14 fabrikker, som han opbyggede rundt omkring i USA. Også fabrikken i København opbyggede han. Indtil 1921 var han Fords højre hånd, men herefter skiftede han til General Motors. Årsagen var uoverensstemmelser imellem Ford og Knudsen, som mente at fabrikken under krisen i 20-erne afskedigede for mange ansatte og lukkede for meget ned for produktionen. Hos General Motors stod han for fremstillingen af biler af mærket Chevrolet. Det lykkedes for ham i løbet af nogle år at femdoble produktionen af Chevrolet biler. Han steg i graderne og var fra 1937 til 1940 præsident for General Motors, et firma med 230.000 arbejdere. Politisk var han republikaner, og han var imod præsident Roosevelts New Deal politik.

Henry Ford tv. i samtale med William Knudsen, 1938, detroit public library

Herefter skulle man mene, at han havde nået toppen på sin karriere. Han var efterhånden en gammel mand, 71 år og moden til pension, men der kom bud efter ham fra højeste sted. Præsident Roosevelt bad ham komme til Washington for at hjælpe. Sagen var verdenskrigen, som USA pga det japanske angreb på Pearl Harbour hovedkulds blev kastet ind i. Den amerikanske industrigigant skulle hurtigst muligt omstille produktionen i landet til krigsformål. Wilhelm Knudsen blev først leder af den kommission, som skulle få produktionen af krigsmateriel op i omdrejninger. Han blev derefter udnævnt til generalløjtnant og produktionsdirektør i krigsministeriet. Takket være Knudsen og hans dygtige medarbejdere lykkedes den pludselige og omfattende omstilling af produktionsapparatet, og især erfaringerne fra automobilindustrien bidrog hertil. I 1939 producerede USA 3000 fly, i 1945 var tallet 300.000 stykker. Produktionen af krigsskibe og handelsskibe voksede, og de såkaldte "Liberty" fragtskibe løb bogstavelig talt af stabelen på samlebånd med en byggetid helt ned til en uge pr. skib. Det samme gjaldt den amerikanske kampvogn ”Sherman”, som blev masseproduceret fra 1942. Vilhelm Knudsen udtalte efter krigen: "We won, because we smothered the enemy in an avalanche of production, the like of which he had never seen, nor dreamed possible".

 Vilhelm Knudsen fotograferet i 1945 under sit sidste besøg i Danmark. Han logerede, som det kan ses på Hotel D’Angleterre på Kongens Nytorv.

I juni 1945 trådte han tilbage og flyttede igen til Detroit. Allerede tre år senere afgik han ved døden. Han glemte aldrig sit fædreland eller sine søskende, som han jævnligt besøgte i mellemkrigstiden. I Danmark blev hans indsat bemærket. Han modtog Dannebrogordenen i 1930 og på hans fødested i Kartoffelrækkerne er opsat en mindeplade med teksten: Han blev Danmark en god søn og Amerika en god borger.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Historiens Aktører" her

[Historie-online.dk, den 16. juni 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Bjørn Karbo - Historiens Aktører nr. 18
Otto Busse - Historiens Aktører nr. 20
Olga Knudsen - Historiens Aktører nr. 17