Af Poul
Porskær Poulsen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv og
Stadsarkiv
Den 1. januar
etableredes Arbejdermuseet, og vi er mange, der har
oplevet gode og vedkommende udstillinger i årene, der
er gået siden da. Det fine er jo netop, at
Arbejdermuseet blev etableret i arbejderbevægelsens
eget hus i Rømershus. Stedet, hvor et utal af
fagforeningskontorer har været placeret, hvor
generalforsamlingerne har fundet sted i Festsalen,
hvor strejke og overenskomst er blevet diskuteret – og
hvor der er blevet drukket en øl eller to, hvor
slikposerne blev delt ud til børnene adskillige gange
hver december, og hvor stoute fagforeningsfolk har
svinget deres koner til tidens toner. Det er
bevægelsens hus, og det må vel have givet en ’gratis’
atmosfære til det museum, der skal fortælle om,
dokumentere og undersøge arbejderbevægelsen og ikke
mindst arbejderklassens historie fra kampårene og frem
mod velfærdssamfundet.
Det er den
historie, der fortælles her – altså ikke
Arbejdermuseets, men alt det, der gik forud i huset i
Rømersgade. Hvordan det hele kom i gang: Byggesagen,
der diskuteredes i mange år, inden der endelig kom
realiteter i sagerne, så den første sten kunne lægges
til forsamlingsbygningen den 10. august 1878. Og den
23. april 1879 var der så indvielsesfest i det
imponerende hus, der havde beløbet sig til 210.000 kr.
Noget af en kraftanstrengelse, må man sige, for en ung
arbejderbevægelse, der ikke havde de store
kapitalinteresser i ryggen, men som byggede på et
efterhånden nu udslidt begreb, solidaritet, i
indsamlingen af penge. Derefter følges historien
kronologisk og emnemæssigt: De finansielle problemer,
glæder og sorger ved restaurationsdrift,
forsamlingsbygningen som fagligt og kulturelt hus, de
mange fester, bl.a. juletræ, hvor det første blev
afholdt af Fritænkerforeningens Søndagsskole i 1880
osv. Der er mange gode historier fra de godt hundrede
år i og omkring det store hus i Rømersgade, og i flere
tilfælde er benyttet erindringscitater, der levende
beskriver en begivenhed, et miljø, en stemning. Alt
sammen ledsaget af mange gode illustrationer i form af
ikke mindst udtryksfulde fotografier, heraf
selvfølgelig en del gruppebilleder med alvorsfulde
herre, men f.eks. også et ganske utroligt billede fra
restaurationens køkken (s. 124), hvor man klart
fornemmer, hvorfor der fra tid til anden var problemer
med sundhedsmyndighederne. På illustrationssiden ses
desuden programmer, plakater, tegninger mv., og det
gør udgivelsen til en flot og helstøbt bog, som nok
skal kunne sælges i Arbejdermuseets udsalg – og hvem
ved: Måske kan fagforbundene også bruge den som en fin
gave til mangen en anledning. Det kunne den godt
fortjene – og dem, der begaves med bogen, har fået en
interessant bog at læse og bladre i.
