BogFeature
Vanddråben

København på H.C. Andersens tid

Af Poul Ulrich Jensen, arkivar, Vejle Byhistoriske Arkiv & Stadsarkiv

Året 2005 står på mange måder i H.C. Andersens tegn, og 200 året for digterens fødsel giver naturligvis anledning til talrige publikationer. Projektmedarbejder ved Københavns Bymuseum, Bente Vinge Pedersen, har således i ”Vanddråben” valgt nogle temaer eller begivenheder, der var betydningsfulde for H. C. Andersens københavnertilværelse.

Der lægges ud med ankomsten til hovedstaden i 1819 gennem Vesterport, dagen efter at den såkaldte jødefejde havde skabt røre. H. C. Andersen levede med i byens folkeliv og indlogerede sig på adskillige adresser gennem årene, bl. a. i Ulkegade med det noget blakkede ry og i Nyhavn, søfartsbyens maritime kvarter. I tilknytning til disse kvarterers beskrivelser  trækker Bente Pedersen nogle beboere frem af glemslen, eksempler fra håndværkerstanden, de løsagtige fruentimmere eller sømandsenken.

At det kunne være svært at komme til København som fattig dreng, selv med kongelig støtte, viser Hollard Nielsens livsforløb, på nogle punkter meget lig H. C. Andersens, men med et helt andet resultat. Hollard Nielsen, født i Odense og næsten jævnaldrende med H.C. Andersen, kom til København med støtte fra Guvernøren i Odense, den senere konge Christian VIII. Den lovende unge mand fik udgivet en enkelt digtsamling og fik efter 10 års kamp en latinsk-juridisk embedseksamen, men hans liv blev ikke noget eventyr; han døde i dyb fattigdom på Almindeligt Hospital. København rummede både muligheden for succes og social deroute.

Det er nok i disse små rids af enkelte livsforløb, at bogen især er interessant, for den mere almene beskrivelse af historiens gang og byens udvikling rummer ikke noget egentligt nyt. Der er imidlertid også indgående beskrivelser af f. ex. mulighederne for tandbehandling. H. C. Andersen led ofte af tandpine og benyttede sig af midler som ingefær  i øret eller spansk flue udtræk på tandkødet for at lindre smerterne. Det var  en almindelige fremgangsmåder på en tid, hvor tandlægeprofessionen stort set var et frit erhverv, der tiltrak en broget skare udøvere. En junidag i 1875 foretog H.C. Andersen sin sidste tur gennem byen, fra de lejede værelser i Nyhavn til familien Melchiors landsted på Østerbro. Her døde han senere på året af leverkræft, efter at have taget del i Københavns udvikling på godt og ondt gennem mere end 50 år.

”Vanddråben”, der har lånt sin titel fra et af H.C. Andersens mere misantropiske eventyr, er et kalejdoskopisk strejftog gennem begivenheder, kvarterer og enkelte borgeres skæbne i 1800-tallets København. Den er rigt illustreret og underholdende fortalt, og H. C. Andersen, der måske nok i jubilæumsårets løb kan nå at blive eksponeret i en grad, der for nogle overskrider mætningspunktet, er her trådt i baggrunden som en diskret reference.