Hikuin 43

Af Per Ole Schovsbo

Skriftrækken Hikuin, der har fået navn efter en runeindskrift på en kam fra vikingetidens Aarhus, er udsendt af den legendariske arkæolog, redaktør mm., Jens Vellev, der i over 50 år har åbnet sluserne for alle os, der ånder arkæologi og historie.

Hikuin 43 er en antologi af syv artikler om de spor 1600-tallets krige satte sig i Danmark – mentalt og materielt. Artiklerne er foredrag på et seminar der blev afholdt på museet Sønderskov marts 2022 og venligt redigeret af Lars Grunvad, Poul Grinder-Hansen og Jens Vellev. Krigene der omtales, er Kejserkrigen 1625-1629, Torstensonkrigen 1643-1645 og Karl Gustav-krigene 1657-1660 samt Skånske krig 1675-1679. Området er Syd- og Sønderjylland.

Lars Grundlund og Anders Hartvig indleder med sølv-skattefund fra 1600-tallet. En stor del af fundene er fremkommet i forbindelse med afsøgning med metaldetektorer, men da kun store sølv- og guldmønter er danefæ, vil en del af de mindre skillinge-mønter ikke systematisk blive erkendt. Tidsmæssigt dækker undersøgelsen krigene fra 1625-1660, mens Skånske krig 1675-1679 ikke har efterladt sig spor i nævneværdigt omfang. Artiklens analyser inddrager ikke kun møntfund men også fund af smykker og husgeråd, der er nedlagt for at undgå, at det faldt i forkerte hænder. Den foreløbige konklusion er, at fundene ofte findes på landet nær vådområder hvor langt de fleste kan dateres til Karl-Gustav-krigene. Nær byerne ses især fund fra Torstensonkrigen og i det udvalgte område er fundene koncentreret mellem Kolding og Horsens, formentlig på grund af overfarten mellem Jylland og Fyn ved Lillebælt.

Esben Klinker Hansen fremlægger resultater af en arkæologisk undersøgelse af Hennebjerg Ladegård, der tidligere var tilknyttet Hønborg Slot. Slottet blev afløst af Koldinghus i løbet af middelalderen og mistede sin betydning, mens ladegården levede videre. Tidligt i 1600-tallet fungerede den som skovridergård i den kgl. vildtbane og blev afbrændt under Kejserkrigen. Efter branden er der begravet to voksne mænd og en ung person ikke langt fra tomten af gårdens hovedbygning.  De antropologiske undersøgelser viser ringe ernærings- og sundhedstilstand og det antyder, sammen med den lidt sjuskede begravelse, at de har tilhørt de kejserlige tropper.

Hans Skov fortæller om krigenes forskellige spor i Aarhus området. Wallensteins tropper byggede en skanse ved Strandvejen, der var i brug frem til og med Karl Gustav krigene.  Et skattefund ved Store Torv og syd for Odder fra Skånske Krigs tid afrunder billedet sammen med resterne af et hus i Mindegade, der var beskudt med kanoner og skydevåben. Det samme billede ses ved voldstedet Gamle Moesgård, hvor hovedhuset fra 1300-tallet blev nedbrændt af de svenske tropper. De beskød tilmed brandtomten med kanoner og skydevåben. Forfatteren tillader sig politiske overvejelser i forbindelse med konklusionen – at Putin lever i fortiden uden at have lært noget af århundredes krige! Anmelderen er ikke uenig.

Helle W Horsnæs skriver om mønter i 1600-tallets skattefund, der tilskrives både frygten for fjenden, og at skattens ejermand var ude af stand til at grave den op igen. Sandsynligvis fordi vedkommende var afgået ved døden på grund af krigen. Men der er sikkert også skatte, der ikke skyldes krig. Da vi ved for lidt, mener Horsnæs, at der bør gennemføres en samlet systematisk analyse af skattefund fra tiden 1550 til 1720. Det er tydeligt, at skattefund fra 1241-1550 er udbredt især i Østdanmark, mens det modsatte er tilfældet med fund fra Christian 4.s tid. Det er imidlertid vigtigt, skriver Horsnæs, at se skattene ikke bare som resultat af krig, men også som repræsentanter for de værdier, der var i brug i samfundet. Fundene bliver således kilder til det levende liv.

Michael Nobel Hviids artikel er om kaos, kulturmøder og fjendebilleder fra Karl Gustavkrigene i Kolding og Koldinghus Len. Krigen medførte ikke kun drab, vold og ødelæggelser men også hungersnød og pestsygdomme som undersøgelsen af forskellige kildegrupper viser. Det gælder lokalbefolkningens møde med de fjendtlige svenske soldater og de allierede, heriblandt de polske lejesoldater, der blev Karl Gustavkrigenes skurke i Syd- og Sønderjylland, selvom de var indsat for at hjælpe kongerigets styrker. Det er faktisk sådan, at de svenske tropper opførte sig mere skånsomt overfor den civile befolkning end de allierede tropper. Årsagen var, at svenskerne tvang den lokale befolkning til at brødføde soldaterne – og skulle de blive i et område i længere tid, var de ikke interesseret i at ødelægge produktionsapparatet og udpine befolkningen og områdets ressourcer. Når de så drog videre, var der åbnet for ødelæggelser og plyndringer – i dette tilfælde af de allierede tropper, især de polske lejesoldater der også medbragte smitsomme sygdomme, kaldet pest.

Poul Grinder-Hansen skriver om sølvtøjets sociale rolle i renæssancens Danmark med udgangspunkt i den kendsgernings, at de hærgende tropper ikke kun interesserede sig for ælde metaller men også for tekstiler, kobber- og tintøj, værktøjer og meget andet fra gårdene, værkstederne  og husholdningerne. Fund af gemt husgeråd og tekstiler røber forsøg på at skjule den type værdier for den onde fjende. Men karakteristisk nok er samlinger af genstande og mønter af sølv og guld skarp adskilt fra det almindelige husgeråd, og det skyldes naturligvis at ædelmetallerne havde langt højere værdi. De udgjorde simpelt hen en del af ejerens formue, der i nødsfald kunne omsættes i rede penge eller bruges som pant.  Men det var ikke alene metalværdien, der var afgørende – også udformningen. Det gav prestige at vise og anvende smukke sølv ting – men også at give dem som gaver til brude og til alle andre.

Antologien afsluttes med Carsten Porskrogs artikel om økonomien i Syd og Sønderjylland fra slutningen af 1500-tallet til 1660. Op mod Kejserkrigen var økonomien i balance, men 1626-27 flygtede Chr.4’s soldater op gennem Jylland og efterlod et spor af plyndringer og ødelæggelser. De indledte dermed mange års tryk på lokalbefolkningen fra skiftende tropper og hærstyrker, såvel venner som fjender. Men efter Kejserkrigens afslutning, viste lokale opgørelser stor variation i ødelæggelserne, der dog blev overvundet i løbet af relativt kort tid. Torstensonkrigen forårsagede imidlertid nye ødelæggelser, og man fik problemet med øde gårde, som ikke hurtigt kom i drift efter krigen. Men med Skånske krig gik det helt galt, både på grund af de svenske tropper, men også fordi hjælpetropperne fra Polen og Brandenburg tog for sig af retterne. Mange landsbyer og gårde lå øde hen, og sygdomme fulgte, så de sidste krigsår blev en både menneskelig og økonomisk katastrofe, der fik samfundet til at bryde sammen.  

De meget velskrevne artikler samlet i et velredigeret Hikuin 43 giver læseren en fornem indføring i en periode, der tidligere ikke har været så letlæseligt og kompetent behandlet. Man fanges ind af sproget og den afrundede balance, der har udfoldet sig i seminaret på Museum Sønderskov den 7. marts 2022. Man kan godt være misundelig.

[Historie-online.dk, den 19. november 2025]