Menu
Forrige artikel

Zise 2021

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 324

 

Af Christian Kaaber

Zise lyder fremmedartet, men er det faktisk langt fra. Ordet er en sjælden form  af sise, der igen er afledt af begrebet accise, som betyder konsumptionsafgift - forbrugsskat, om man vil. Zise 2021 - Told og skattehistorisk årbog er den tredje i rækken af sin slags, siden Told- og Skattehistorisk Selskab i 2019 omlagde sit tidsskrift til en årbog. Selskabets stofområder tager udgangspunkt i den lange historie om, hvordan den danske statsmagt til enhver tid har inddrevet midler til sin og samfundets opretholdelse. Herfra kan udledes et meget bredt stofområde, og med den form og det smukke udstyr, der kendetegner årbogen, fortjener den at blive præsenteret for en bredere kreds end folk med tilknytning til forvaltning af told eller skat.

2021-bogen rummer ni længere artikler samt en række anmeldelser. Artiklernes rækkefølge følger stoffets kronologi. Første bidrag handler om de middelalderlige kirkelader, som findes bevaret flere steder i landet, omend de i så fald for længst er ombygget til andre formål end det oprindelige: Opbevaring af de naturalier, der udgjorde den tiende, der i middelalderen gjorde det ud for den menige landbefolknings kirkeskat. Historikeren Torben Svendrup opridser kort denne tidlige afgifts historie og gennemgår både bevarede og forsvundne bygninger. Blandt de sidstnævnte er laden i Finderup ved Viborg, og artiklen giver en udmærket begrundelse for, hvorfor Erik Klipping søgte nattely netop her hin fatale novembernat i 1286. Finderup Lade har ganske sikkert været mere prominent end den meget brændbare bygning, Ingemann fremmaner i sin roman. De to følgende artikler - begge af den velskrivende og grundige pensionerede provst Mogens Jensen - tager udgangspunkt i Øresundstoldens Helsingør i første halvdel af 1600-tallet. Det er tørt stof, men levende fortalt og med en fortræffelig miljøskildring af den helsingoranske virkelighed i Christian IV's senere år baseret på kolonnerne i toldregnskaberne. Forhenværende gymnasielektor Hans Kaae tegner sig herefter for en smukt illustreret artikel om skiftende tiders toldkammerbygninger i Esbjerg,

En meget stor del af bogen er helliget historien om Grænsegendarmeriet, der virkede fra 1839 til 1969 som en militær enhed, først til bevogtning af hertugdømmet Holstens grænser og efter 1864 som det faste korps til beskyttelse af skiftende tiders grænse mod Tyskland. Grænsegendarmerne var let kendelige i deres blå uniformer. Tidligere skatteregionschef i det sydjyske Finn Lautrup indleder med en velillustreret artikel om de traditioner, der med faner og bevarede uniformer blev holdt i hævd efter gendarmeriets nedlæggelse i 1969. Herefter følger en artikel, der turde være hele bogens pris værd: Den tidligere vagtmester Jens Jacob Jensens lange beretning om livet i grænsegendarmeriet fra 1919 til 1962. Forfatteren døde i 1978, og manuskriptet til beretningen har overlevet i familiens varetægt. Nu er det så udgivet og let redigeret samt ikke mindst forsynet med et fornemt billedstof fra en lang række kilder, alt sammen udstyret med gode og detaljerede billedtekster. Forfatteren skriver med fynd og klem og beretter levende om livet langs landegrænsen fra Genforeningen og frem. Her fortælles indgående om årene under besættelsen, hvor gendarmeriet tegnede sig for krigens første danske faldne, da tyske Abwehr-agenter myrdede tre gendarmer i en viadukt ved Padborg ved daggry den 9. april, umiddelbart før den egentlige militære indrykning. En særlig plads i disse års historie har gendarmeriets chef, den uforfærdede oberst Paludan-Müller. Han fik sin plads blandt besættelsesårenes helte, da han satte sig til modværge mod arrestation i sin embedsbolig 26. maj 1944 og takket være sine habile skydefærdigheder tog et uoplyst antal tyske politisoldater med sig i døden under ildkampen i sit brændende hjem i Graasten. Ligesom det danske politi blev Grænsegendarmeriet søgt interneret den 19. september samme år. Forfatteren blev anbragt i Frøslev-lejren og overlevede her, men 35 medlemmer af korpset omkom efter deportation herfra til det tyske KZ-helvede sydpå. Efter befrielsen fortsatte korpset sin bevogtningstjeneste, fra 1952 under ny betegnelse og fra 1959 som civilt organiseret korps. Forfatteren gjorde hele udviklingen med, og hans særdeles læseværdige beretning beskriver en dansk militærtjenestemands livsbane - den store historie gennem den lille - enkeltmenneskets - prisme.

En tilsvarende, men knap så dramatisk tjenesteberetning tegner den allerede omtalte Finn Lautrup sig for. Han er årgang 1950 og begyndte som toldelev i Esbjerg i 1967 for at ende karrieren som regionschef ved Told & Skat Sydjylland. Hans historie er fortalt med lune og knytter fint an til den ovenfor nævnte beretning. En række boganmeldelser afrunder denne smukt tilrettelagte og velredigerede bog, der på lange stræk har spændende læsestof til enhver med interesse for Danmarks historie.

[Historie-online.dk, den 30. november 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Territorium, stat og nation
FEST. Fejring, rus og ritualer
Landene som forsvandt