Menu
Forrige artikel

Haderslev. En købstad bliver til

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 3316

Af Maria Lauridsen, museumsinspektør, Odense Bys Museer

I den nye bog, Haderslev bliver til, forsøger de fem forfattere at kaste nyt lys over sammenhængen mellem Haderslev og Sdr. Starup, få kilometer øst for Haderslev. Det sker på baggrund af de mange resultater, der er opnået gennem et større antal arkæologiske undersøgelser over ca. 60 år. Bogen, der er på 208 sider alt inklusivt, fremstår lækker og indbydende. Den er i stort format og der er god plads til såvel tekst, samt flotte fotos og oversigtsplaner.

Bogen er inddelt i fem hovedkapitler, der hver er inddelt i logiske underafsnit. Der udover er der både forord, indledning og til allersidst i bogen finder vi fem siders litteraturliste. Kapitlerne er alle velskrevne og hvert kapitel indeholder et veludbygget noteapparat med henvisninger til relevant litteratur og uddybende forklaringer. En lille detalje som fungerer rigtigt godt er brugen af små ikoner ved siden af sidetallet. Ikonerne refererer til hvert enkelt af de fem kapitler, og det gør det meget nemt og overskueligt at bladre gennem bogen for at finde det ønskede kapitel.

Bogen er som nævnt inddelt i fem kapitler hvoraf de fire første kapitler nøje beskæftiger sig med et objektog går i dybden med dette. Det første kapitel omhandler udgravningerne ved Sdr. Starup kirke, hvor der er udført undersøgelser gennem flere omgange.  Kapitlet, der er skrevet af Anders Hartvig fra Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev, har en fin og grundig gennemgang af udgravningsresultaterne og ikke mindst nogle gode tolkninger af resultaterne.  I kapitlet er der en gennemgang af genstandsmaterialet, som med forfatterens ord er en oversigt over de mest karakteristiske fund. Gennemgangen er fin og ledsages af et flot billedmateriale der fint understøtter beskrivelserne. Men når man har valgt at lave en genstandsgennemgang af udvalgte genstande, så skulle måske strammes en tand op på de genstande der præsenteres – et eksempel er fundkategorien Kædeled, som dækker over tre metalringe, men da der ikke er opgivet mål, og der ikke er et billede af genstandene, bliver fundkategorien ubrugelig, og det er synd, da det er et særdeles spændende fundmateriale, der er fra pladsen, det ville have egnet sig fint til et genstandskatalog.

Kapitlet afrundes med en meget fin gennemgang af bebyggelsens udvikling og en tolkning og perspektivering, hvor bebyggelsen sættes op i mod egnens andre samtidige pladser.

Kapitel 2 omhandler kirkebygningen i Sdr. Starup og den ældste granitstenskirke i Haderslev. I forbindelse med bogen har Thomas Bertelsen fra Danmarks Kirker på Nationalmuseet kigget på Sdr. Starup kirke igen. Thomas er grundig i sin behandling af kirken og kommer ind på mange aspekter af en af landets tidligste stenkirkers udvikling og reduktion. Sdr. Starup kirke er påbegyndt i 1000-tallets slutning som en romanske frådstensbasilika. Den får dog en kort levetid, idet kirkebygningen bliver kraftigt reduceret allerede i 1100- eller 1200-tallet.

I kapitlet inddrages tillige den ældste granitstenskirke i Haderslev. Kirken, som der intet er levnet af, må være rejst senest ved byens opståen i 1100-tallets første halvdel, men da kirken nu er helt væk tager betragtningerne om denne udgangspunkt i soklen på den stående Vor Frue kirke, og det er ganske fascinerende, hvad der kan udledes fra denne.

Kapitlet afsluttes med et afrundende og opsummerende afsnit, som giver spændende og troværdige bud på, hvem der stod bag byggeriet af stenkirken i Sdr. Starup, hvad der efterfølgende førte til at kirken blev ”nedskaleret” igen, og hvilken indflydelse stenkirken i Sdr. Starup kan have haft på kirkebyggeriet i Haderslev.

Det tredje kapitel er som kapitel 2 en præsentation af en nyundersøgelse af et ældre objekt – nemlig Haderslevskibet som blev fundet tilbage i 1954. Kapitlet, der er skrevet af dr. Anton Englert fra Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter/Vikingeskibsmuseet i Roskildeog omhandler det efterhånden 60 år gamle fund fra Møllestrømmen i Haderslev. Ligesom med kirken er bogen anledningen til, at der nu igen bliver kigget på vraget.

Kapitlet indeholder en meget grundig nygennemgang af de bevarede skibsdele. I den forbindelse er der blevet udtaget prøver til dendrokronologisk datering og proveniens og derfor indeholder kapitlet nye resultater angående dette.

Kapitlet kommer grundigt rundt om skibets opbygning, særtræk og ikke mindst dets funktion og i slutningen af kapitlet kommer et par afsnit om Haderslevs Fjords Sejlbarhed – eller mangel på samme, og da kapitlet afrundes med nogle fine betragtninger om skibets betydning for Haderslev, dæmrer forståelsen for hvorfor dette vrag er vigtigt i forhold til Haderslevs opståen.

Kapitel 4 omhandler udgravningsresultaterne fra Møllestrømmen og er skrevet af Tenna R. Kristensen fra Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev. Udgravningerne blev foretaget i 1994 og 1995 under andre vilkår end dem, der i dag er gældende for arkæologien. Dette gøres der fint rede for i kapitlet, som er en klassisk gennemgang af udgravningsresultater, hvor man kommer fint rundt om landskab, metode og ikke mindst de meget spændende resultater.

Kapitlet afsluttes med et 45 sider langt katalog, som ligeledes er klassisk opbygget og består af en grundig gennemgang og beskrivelse af genstandsmaterialet. Beskrivelserne er fulgt af et godt billedmateriale, der gør kataloget virkelig brugbart.

Det kan dog undre, at man har valgt at nøjes med en gennemgang af udvalgte genstande i kapitel 1, for så at have et helt katalog i kapitel 4. Det havde været ønskværdigt med et katalog fra Starup, da denne plads jo netop adskiller sig fra andre samtidige landbebyggelser ved at have et stort og varieret genstandsmateriale. Dermed havde det været muligt at sammenligne fundmaterialet fra de to pladser, og da bogen formodentligt henvender sig til fagfolk, er katalogdelen netop en vigtig del af pladspræsentationerne.

Indtil kapitel 5 har hvert kapitel været en fin afrundet fortælling om det pågældende emne, men det er i dette kapitel, at trådene samles og blikket rigtigt løftes op. Forfatterne har valgt at springe opsummeringer af de fire tidligere kapitler over og gå direkte til betragtningerne – og det er velvalgt. Det er et meget fint og velskrevet kapitel som på baggrund af de mange resultater kommer med nogle troværdige og fint understøttede betragtninger om, hvorfor Starup opstår og forsvinder igen og hvorfor Haderslev opstår og blomstrer op på bekostning af Starup. 

Lennart S. Madsen skriver i forordet, at bogen oprindeligt var tiltænkt resultaterne fra udgravningen ved Møllestrømmen i 1994-1995 men at det blev nødvendigt at inddrage de andre udgravninger og undersøgelser for bedst muligt at få belyst, hvad der skete i bunden af Haderslev Fjord i den tidlige middelalder. Heldigvis for det, for bogen illustrerer flot, hvor langt man kan nå, når man sammenstykker de mange forskellige udgravningsresultater og undersøgelser. Bogen er et flot eksempel på hvordan sådanne undersøgelser kan præsenteres og det er et værk som undertegnede helt sikkert vil hive frem igen som referencelitteratur og ikke mindst på grund af de flotte genstandsbilleder.

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Grauballe Man
Jagten på Tutankhamon
Danmarks oldtid i landskabet