Sydvendt

Af Ida Munk

Bogens intention er at vise, hvordan Italien inspirerer dansk kunst, arkitektur og tænkning i det 20. og 21. årh.

Bogen består af 11 kapitler skrevet af forskere, akademikere på vidt forskellige områder foruden redaktørernes forord og et indledende, sammenfattende kapitel af de to redaktører.

Den tværfaglige bog med den ikke særligt sigende titel ’Sydvendt’ undersøger/ analyserer, hvorledes det moderne Italien har sat sit aftryk på dansk arkitektur, sprog, digtning, keramisk og bildende kunst og endog et byrum.

Bogens er sammensat af ganske forskelligartede kapitler, idet forfatterne har fået i opdrag at skrive om en dansk kunstner – forfatter, billedkunstner, arkitekt -  eller et forskningsområde, som er blevet inspireret af ophold i Italien gennem kortere eller længere tid.

Desuden er der et kapitel, der ikke har betinget et ophold i landet, som gennemgår, hvorledes det italienske sprog har påvirket det danske sprog gennem årene via en række gloser, der i dag indgår helt naturligt i hverdagssproget.

I en sådan forskelligartet gennemgang af italiensk indflydelse kan det undre, at madkulturen ikke har fået et kapitel, når man betænker, at nogle af de mest populære hverdagsmåltider i Danmark har udgangspunkt i det italienske køkken – der også præger det danske gadebillede med både pizzeriaer og delikatessebutikker.

De artikler, der analyserer de kulturelle og politiske tendenser i Italien med tråde til Danmark, er nok i højere grad af særlig interesse for historikere:

Lic.phil. Nils Arne Sørensens kapitel (s.72-90) om Hartvig Frisch og den italienske fascisme; ”Den korte afstand fra politik til videnskab” giver et interessant indblik i Hartvig Frisch’s arbejde som klassisk filolog, som gav ham adgang til et studieophold i Rom i 1920. Artiklen behandler hans engagement i de politiske forhold og hans artikler til dagspressen samt hans bog ’Pest over Europa’. Hans analyser betegnes som ”helt grundlæggende historisk.” (s. 80) Artiklen gennemgår udviklingen af fascismen i Italien og andre lande, herunder Danmark. Frisch var fra 1926 socialdemokratisk folketingsmedlem, og hans indlæg og analyser af den italienske fascisme viser, hvorledes han forudseende pegede på den tyske nazisme som et større problem. Under besættelsen af Danmark trak han sig tilbage fra positionerne i socialdemokratiet og de politiske analyser af samtiden: Han skrev sin doktordisputats om antikken og blev i 1941 professor i klassisk filologi på Københavns Universitet.

Kapitlerne ’Italiens samling’ af dr.phil Gert Sørensen: ”En ny cyklus i de dansk-italienske forbindelser” samt kapitlet ’Fra Dante til Mussolini’  af dr.jur. et phil.Ditlev Tamm: “ Hvad en søjle fortæller om kultur, politik og om Danmark og Italien omkring 1922” beskriver nøje de diplomatiske og politiske forhold, der gjorde sig gældende fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-årene i Danmark og Italien med ligheder og forskelle på de to nationer. De giver dermed den politiske og samfundsmæssige baggrund for de danske rejsendes inspiration til deres værker inden for litteratur, kunst og arkitektur.

Kapitlerne om de malende kunstnere, Peter Hansen og Ejnar Nielsen, Asger Jorn, Per Kirkeby, Kirsten Ortwed, Troels Wörsel, Elisa Boglino giver et tæt indblik i, hvorledes Italien som bo- og opholdsstedsted påvirkede kunstnernes værker illustreret med fine eksempler herpå.

Bogen giver med sine analyser af ganske forskellige fagområder nogle interessante påvisninger af, hvorledes danske kunstnere i det 20. og 21. århundrede kunne blive og lod sig blive påvirket af Italien via studier og ophold af kortere og længere varighed.

[Historie-online.dk, den 26. november 2025]