Private vogn hos DSB 1965-2001

Af Kresten Søe

Jernbanebogen som genre

Jernbanebøger udgør et bredt spekter med hensyn til indfaldsvinkler. Nogle går i detaljer med fx rullende materiel, bygninger eller strækninger, andre fortæller jernbanehistorie enten fx med hensyn til en enkelt dansk privatbane eller en historisk periode fx Besættelsen. Atter andre skildrer jernbanen som miljø i landskabet eller som platform for oplevelser i ind- og udland.

Genren er som oftest rigt og indbydende illustreret og har et trofast læsepublikum af entusiaster, der enten er til udvalgte detaljerede tekniske vinkler, bredt alment tilrettelagte værker eller som oftest begge dele.

Både den brede og den mere fokuserede interesse kan ses af et stort antal hits på Historie-online, hvor mængden på den enkelte bog - alt efter vinklen i fremstillingen - svinger fra knapt ca. 2000 op til 8000.

Den foreliggende rigt og indbydende illustrede bog hører til de mere detaljerede såvel på den historiske som den mere tekniske side. Værket afslutter Torben Andersens serie på syv bind om Statsbanernes rullende materiel. Det forudgående bind seks er: Danskbyggede Motorvogne hos DSB 1945-1974 (Danskbyggede motorvogne).
Serien omfatter yderligere tilsvarende bøger om godsvogne, personvogne og post- og rejsegodsvogne.

Definition af private jernbanevogne og deres anvendelse

Hvad er en privatvogn? DSB’s privatvogne var ejet af private liebhavere i form af virksomheder som benzinselskaberne Shell og Esso, DLG (Dansk Landbrugs Grovvareselskab), De danske Spritfabrikker, fødevarer som Danefrost og Mayo samt bryggerierne Tuborg, Carlsberg og Albani.

De private vogne havde for ejeren fx den fordel at kunne disponeres i en længere periode i forbindelse med læsning og tømning og kunne henstå som fx depoter for både virksomheden og hos aftageren i længere tid uden ekstraudgifter. Vedligeholdelsen kunne efter aftale enten varetages hos DSB eller i privat virksomhedsregi.

I bogens periode var antallet af privatvogne på sit højeste med 795 i 1966. Herefter formindskedes antallet fra 1970. Et årstal, der bød på øgede fælles europæiske tekniske krav, som betød en ret fordyrende ombygning af den ældre del af vognparken. Alt i alt var dette faktorer, der var medvirkede til, at vognparken i 1974 var reduceret til 630.

Da de private vogne peakede i antal, satte de på mange måder deres præg på godstogene såvel på stationer og rangerterræn som på jernbanelinjerne i landskabet. Ikke mindst fordi de brød DSB togene generelt uniformerede ensformige rødbrune farver med deres festfyrværkeri af farvestrålende logoer og andet layoutbaseret spræl.

Indhold opbygning og layout

Torben Andersens bog indledes med en definition af private jernbanevogne. Herefter omtales de enkelte private vogne inddelt i grupper efter de pågældende virksomheders produktion fx Animalske og vegetabilske olier, levnedsmidler, olie og benzin, øl og sodavand m.m.

Under den enkelte ejer er der først en kort virksomhedshistorie suppleret af vognenes historie fra først til slut samt deres anvendelse i den enkelte virksomhed.
Herunder centreres omkring de enkelte vognes eller vognseriers tekniske udstyr, oprindelse og indretning plus anvendelse og løbebane. Dette sker i kapitler af varierende omfang alt efter den pågældende virksomheds omfang og vognparkens størrelse.

Med hensyn til antal dominerede bryggerierne og benzinselskaberne med 203 og 344 vogne i 1966.

Som støtte til fremstillingen bringes er række tabeller, fotos i s/h og farve plus fine skalerede tekniske tegninger, som uden tvivl vil vække begejstring hos modelbyggere.  Alle disse illustrationer er i fin teknisk kvalitet og for de mange fotos vedkommende som oftest i lækre farvegengivelser.

Yderligere bringer bogen en detaljeret redegørelse for vognenes litrering og omlitrering (bogstavering for jernbanevognenes typebetegnelse gennem årene). Bogen afsluttes med et udførligt appendiks med blandt andet opslagsregister.

Vurdering og målgruppe

Fremstillingen er overalt særdeles detaljeret, grundig og velresearchet, idet Torben Andersen gennem sine mange udgivelser for længst har fastslået sit navn som en af Danmarks førende jernbaneskribenter.

Dertil behandler bogen et ikke tidligere beskrevet emne i den danske jernbanelitteratur og supplerer som sådan Torben Andersens tidligere udgivne bøger om DSB’s egen vognpark i perioden.

Samspillet mellem tekst og illustrationen, oversigter, periodeopdeling og tabeller er velfungerende. Hertil kommer, at indblikket i de enkelte virksomheders historie og forhistorie giver et fint overblik, som også er tilrettelagt med hensyn til læsere med et mere alment indblik i emnet.

Både dette element og det indbydende layout vil kunne friste såvel modelbyggeren som den lidt mere nostalgiske interesserede, der er mest med på en kikker. Den primære målgruppe er dog først og fremmest videregående jernbaneinteresserede med mere tilbundsgående krav om information - herunder især tekniske detaljer og privatvognenes funktion hos DSB i en generel dansk jernbanehistorisk ramme.

[Historie-online.dk, den 11. februar 2026]