Menu
Forrige artikel

Den grænseløse profession

Kategori: Bøger
Visninger: 454

 

Af Poul Ulrich Jensen

I 1843 ankom Wilhelm Stürup til Venezuela, hvor han i byen Caracas etablerede et apotek og en stor import- og eksportforretning. Ud over at blive en succesrig forretningsmand kom han til at spille en så central rolle i sit nye hjemland, at den venezuelanske regering ved hans død flagede på halv i tre dage, og alle ministre deltog ved hans begravelse. Det var en af de mange danske farmaceuter, der i årene mellem 1840 og 1923 udvandrede til hele verden og gjorde deres uddannelse til en grænseløs profession. Historien om dem er ikke skrevet før nu, hvor Hans-Otto Loldrup har samlet de mange skæbnefortællinger i en flot udstyret og spændende bog.

Den farmaceutiske eksamen fra Københavns Universitet var i midten af 1800-tallet for de fleste langt fra en adgangsbillet til gode indtægter og en plads blandt det bedre borgerskab. Det var forbeholdt de heldige ejere af landets apoteker, hvor farmaceuterne som medhjælpere havde særdeles dårlige arbejdsvilkår med lange arbejdstider og beskeden løn. De skulle bo og spise på apoteket, og da de således ikke havde egen husstand, var de at regne som tyende. Kampen for bedre forhold blev indledt med stiftelsen af Den Farmaceutiske Forening i 1844, der samme år fik sit modspil med grundlæggelsen af Danmarks Apotekerforening. Fronterne mellem de to interessegrupper blev herefter trukket stadig skarpere op, og farmaceuterne kom efterhånden bedre ind i kampen, da den skrantende farmaceutiske forening blev afløst af den mere målrettede Farmaceutisk Medhjælperforening, hvis virksomhed skulle koncentrere sig om at forbedre de farmaceutiske medhjælperes forhold og danne en nødvendig modvægt mod Apotekerforeningen.

Det gav dog først mærkbare resultater, da man i 1890 havde fået en handlekraftig formand, Lauritz Schiøttz-Christensen, der stillede kontante krav til Apotekerforeningen og truede med strejke, hvis de ikke blev imødekommet. De følgende årtier fortsatte arbejdskampen, der kulminerede med en farmaceutstrejke i 1921. De strandede forhandlinger skyldtes ikke mindst, at Apotekerforeningen havde en formand, Alfred Benzon, der ifølge Farmaceutisk Tidende stædigt modsatte sig enhver forbedring af medhjælpernes kår. Konflikten endte med et forlig, der desværre ikke tilfredsstillede nogen af parterne, så der var nye konflikter forude. Dansk Farmaceutforening var efterhånden blevet en slagkraftig organisation for apoteksfarmaceuterne, men der var langt fra arbejde til alle i den slags ansættelser. Så mange skabte sig en levevej inden for andre erhverv som fx materialister, fotografer, læger, tandlæger og bryggere. En række velkendte virksomheder blev i tidens løb grundlagt og drevet af farmaceuter.

Det gjaldt blandt andet bryggeriet Albani i Odense, og Farmaceutisk Tidende konstaterede i 1916, at bryggerivirksomheden var den industri, hvor dansk farmaci havde den største tilknytning. Farmaceuterne var gennem deres uddannelse også så fortrolige med kemiske stoffer, at de blev nogle af de første til at beherske det nye fænomen, fotografiet. Fra midten af 1800-tallet rejste flere hundrede farmaceuter ud i den store verden, og når de havde etableret sig, skrev de ofte hjem til foreningens blad, Farmaceutisk Tidende, og fortalte om deres karriere og forholdene i det nye hjemland. Bladets redaktion skrev i 1896, at rejsebrevene fra de emigrerede kolleger på bedste vis tilvejebragte de oplysninger, som rejselystne farmaceuter tiltrængte. Og selv om ikke alle beretninger var lige pålidelige og værdifulde, var de dog alle interessante. De er da også blevet en vigtig kilde til Hans-Otto Loldrups bog med deres farverige beskrivelser af danske farmaceuters tilværelse ude i den store verden.

For nogle gik rejsen ikke længere end til et andet land i Europa, og her blev især Schweiz en populær destination. Vovede man sig over Atlanten var der også rige muligheder, og i vores lille dansk-vestindiske tropekoloni kunne man slå sig ned uden helt at slippe det danske samfund. Mange farmaceuter ankom til St. Croix og St. Thomas, hvor der sædvanligvis blev indgået kontrakt om en treårig ansættelse på et af øernes apoteker. Det var imidlertid langt fra altid, man nåede at opfylde den, for risikoen for at dø i en meget ung alder var stor, især når den gule feber slog til. Den skæbne overgik dog ikke Jens Paul Julius Wahlmann, der ankom til byen Charlotte Amalie på St. Thomas i 1856 for at tiltræde en stilling på A.H. Riises apotek. Han nedfældede sine oplevelser af både livet på apoteket og blandt de danskere, han hurtigt kom i kontakt med, i en omhyggelig ført dagbog. A.H. Riise havde opbygget en blomstrende forretning med eksport til både Syd- og Nordamerika, og her var især hans berømte dobbeltdestillerede Bay Rum efterspurgt. Som arbejdsgiver viste han sig dog for besværlig at omgås for Wahlmann, der efter adskillige konflikter drog hjem til Danmark.

For andre farmaceuter endte turen over Atlanten i Nordamerika, hvor der var gode udfoldelsesmuligheder, for farmacien i De forenede Stater udgjorde en stor del af handelslivet. Der var ingen bestemmelser angående antallet af apoteker og ingen formelle krav til kvalifikationer, når man etablerede sig. Den meget liberale indstilling gjaldt også for læger, hvor der heller ikke blev spurgt efter boglig eller praktisk uddannelse. Det ændrede sig dog i 1870’erne, da de fleste nordamerikanske stater skærpede kravene. I Sydamerika fandtes de fleste steder mere restriktive regler for apoteksdrift, men til gengæld kom man ofte ud for særdeles urolige politiske forhold. Nogle danske farmaceuter valgte at arbejde uden for deres oprindelige fag, så man i bogen også får historier om karrierer som fotograf i Chicago, oliekemiker i Texas, kalkminebestyrer i Chile, brygmester i Ecuador og lægemissionær i Manchuriet. Nogle nåede helt til det fjerne Østen, og enkelte endte i Australien, hvor et par stykker blev ramt af guldfeberen, dog uden at have det store held i den branche.

Hans-Otto Loldrup har været redaktør af Farmaceutisk Tidende/Farmaceuten og af Dansk Farmaceutisk Årbog/Farmaceutisk Håndbog og siden 1991 drevet sit eget forlag, hvorfra er kommet mange udgivelser i fornem kvalitet. Det gælder i høj grad også denne nyeste, der på baggrund af en imponerende research fortæller den hidtil glemte historie om danske farmaceuters grænseløse profession, ledsaget af et overdådigt antal fotos. Bogen kan således anbefales på det varmeste.      

[Historie-online.dk, den 13. december 2023]   

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Peter Ludvig Panum
Mennesker på sindssygehospital
Mennesker på sindssygehospital