Menu
Forrige artikel

Erik den Røde

Kategori: Bøger
Visninger: 682

 

Forfatteren skriver i indledningen at “Det er på tide, at nogen skrev en bog om denne rødhårede opdagelsesrejsende, der gennem tusind år er blevet mødt med misforståelser og forbigåelse”

Af Michael Koch

Fortællingen om Erik den Røde og hans familie bygger hovedsageligt på 40 sætninger i de islandske sagaer. Det er de sætninger, forfatteren tolker, adskiller og udvinder viden af i bogen. Selvom det kan virke af meget lidt, skal man ifølge Øystein Morten vide, at de 40 sætninger rummer særdeles megen viden - hvis man forstår at tolke teksten rigtigt. Dette beskriver Øystein Morten godt i bogen.

Det er langt fra en tør og saglig bog med al tekst udelukkende om den tid Erik levede på. I stedet er det en bog, hvor forfatterens tanker og rejser også er beskrevet. Det samme er hans hverdag under arbejdet med bogen. Hele research-arbejdet blev besværliggjort af Coronatiden. Derfor var Morten tvunget til enten at vente til Corona var en saga blot, eller finde en anden metode til at komme i gang.

Forfatteren besøgte under Corona-nedlukningen Island på en helt, helt anderledes måde. Efter at være kommet til ekstra private midler anskaffede han en særdeles kraftig computer, en flysimulator og skærme til hel panoramavisning i et værelse i hjemmet. Han fløj så rundt i den islandske natur, han fløj i fortællingens spor. En fortræffelig ide, som dog ikke kan stå alene. Han rejste til Island, hvor han besøgte stedet, hvor Erik anlagde sin gård. Der kommer for alvor skub i bogen, da et lokalt ægtepar med gård tæt på ruinen af Eriks gård øser af viden om livet i år 970 - så godt, som det kan lade sig gøre. Det er tydeligt, at ingen forsøger at gøre sagn til sandhed. Det gør også bogen til et bedre bekendtskab.

Det var en rigtig god ide, at jeg havde Google Maps åben, mens jeg læste bogen. Det kan anbefales. Læsning alene kunne til tider blive noget abstrakt, ikke mindst fordi bogen sprang mellem Erik den Rødes rejser og forfatterens og sønnens oplevelsesrejse.

Ofte var det om at holde godt fast i bogen, for ind i mellem var der med ét en længere fortælling om fx Ød den Dybsindige, eller Gils Skibsnæse. Selvom Harald Hårfager eller Ulf den Skeløjede meldte sig i forfatterens tankerække var det bestemt interessant og farverigt. Blandet med nutiden og det historiske i år ca 970, var der bestemt mere end nok at holde fast i. Eller rettere at anmelderen blev ind i mellem kørt over af Mortens ufattelige viden om det historiske Island. Absolut imponerende.

En sjov bemærkning af forfatteren da han og sønnen kæmper med sneen for at komme så nordligt som muligt på Island. Deres mål var at komme så langt, de kunne for at se stedet, hvor Erik den Røde havde sin gård “Drangerne”. Morten skriver selv, at det er “hans egen syge ide”, og han mente, det var både håbløst og uforsvarligt at køre i sneen. Hans lidt morsomme konklusion på hele den lange beskrivelse af turen nordpå munder ud i sætningen “Der skal trods alt komme en bog ud af det her”. Det er på side 49, og da det stadig er forrest i bogen, må det fastslås, at der kom en bog ud af det. Forfatteren ønsker prisværdigt på egen krop at opleve den samme isnende vinter, som vikingerne måtte gennemleve 66 grader mod nord. Til hans irritation er vejen bag snedriverne helt ren og fin, så de kun kan fortsætte til fods. Man kan så more sig over, at forfatteren og hans søn både havde en varm bil og moderne udrustning på deres tur. Der er vist langt til skind og det skib, som Erik og hans søn havde at gøre godt med. Både truende vejr og manglende kræfter til meget lang vandretur endte da også med, at de vendte om - og det endda helt tilbage til Norge. Coronatiden truede, og forfatteren skønnede, det var klogest at komme hjem, inden alt lukkede ned.

De rejste ud igen og tilbage på Island kom sønnen Sigurd og Øystein Morten omsider frem til den kopi af Eriks gård “Erikssted ved Vandshorn”, som Erik byggede i Høgedal. Gården besøges også af rigtig mange amerikanere, som valfarter til “startstedet for opdagelsen af Amerika” - selvom Amerika på daværende tidspunkt var “opdaget” århundreder tidligere af såkaldte saqqaq kulturer og også af andre kulturer. Det gjorde de ved at overvinde Beringsstrædet fra Sibirien gang på gang. Det var 2.500 år før vor tidsregning.

 Et af bogens kort. De er desværre ofte begrænsede og stiliserede. Det anbefales læseren at følge billedsiden på Google maps. Det giver bogen endnu en dimension

Læseren kunne godt have ønsket sig mere præcis stedbetegnelse for Eriks gård, og ikke mindst fordi navnet på stedet blev skrevet på islandsk. Det lykkedes dog at finde stedet på computerens kort. Hvilket sted. Ualmindelig smukt. Et stort hus der nærmest smyger sig ind i naturen. Et hus som falder ind i omgivelserne, beskytter mod vind og vejr, og er stort nok til, at et helt lille samfund kan leve der. Det anbefales at finde Eiríksstaðir - Viking Longhouse på eksempelvis Goggle Maps.

Utrolige, desværre lidt korte, fortællinger om trælle fra Irland af keltisk oprindelse i mørke kjortler, og dødelige jordskred. De boede angiveligt i staldene på lofter over dyrene. Netop de episoder i bogen var skrevet med en helt speciel “nerve” der gjorde indtryk. Det har været meget voldelige samfund, hvor menneskeliv ikke altid var meget værd. Hierarki og status betød alt. En træls liv var meget lidt. Det gjorde indtryk af en grim tid for mennesket.

Bogen skrider frem efter de islandske sagaers 40 sætninger om Erik den Røde. Det er fra Jæren til Grønland, og forfatteren fulgte i denne fortælling rejsen gennem Erik den Rødes liv. Spændende ide, men i sagens natur en meget svær situation når 40 sætninger skal “eksploderes” til en hel bog på 347 sider. Det går også kun fordi Øystein Morten havde sin søn med fra Norge, og de to talte, rejste og spiste, og alt, hvad de oplevede, bliver nøje nedfældet på siderne. Som tidligere nævnt kan det være svært at holde fokus på bogens reelle “hovedperson”, men omvendt er det fin underholdning at besøge Island på denne måde.

Morten skal efter tiden på Island videre i Erik den Rødes spor til Grønland. Flysimulatoren bliver tændt igen, og forfatteren flyver fra Island til Grønland og videre rundt, så læseren nærmest bliver søsyg. Det er underholdende skrevet, men ind i mellem føles det langt. For langt. Et interessant element er et langt kapitel om hvalrostænder. Mange af Erik den Rødes rejser kunne meget vel søges i jagten på elfenben fra hvalros. Elfenben blev brugt til alt fra smykker til beholdere, skakbrikker og praktiske hjælpemidler. Det var elfenbenet fra hvalrossens stødtænder, som var i højest kurs. Morten fik hjælp til dna og stedbestemmelse af hvalros-elfenben. Formålet var at forsøge at fastlægge Eriks rejser i Grønland. Der er nemlig stor forskel på øst- og vest-grønlandsk hvalros dna. Morten forsøger at få brikkerne på plads i en af sagaernes sætninger om Erik den Rødes rejser. Det lykkes kun delvist med virtuel rejse og dna-forskning, og turen fortsætter efter lettelser i Coronarestriktioner.

Samtidig med forfatterens naturlige betagelse af Erik den Røde er der i hele kapitlet mange hverdagsting indskrevet i bogen. Hvad forfatteren ser, og spiser, indkøb af dagligvarer og andre trivialiteter. Lidt synd for meget af det reelle omkring Erik den Røde og de spændende tekster forfatteren skriver om hans rejser, liv og tid på Grønland bliver gemt lidt i teksten om hverdag og rejseplaner.

Bogen fortsætter med et spændende afsnit om Eriks søn Leif Erikssøn, og udbredelsen af kristendommen på Grønland. Erik dør som en gammel mand over 60 år, og der følger en interessant fortælling om begravelser og kirke. Igen var det uhyre spændende at kunne følge med på computeren, og se Qassiarsuk/Bratteli, og få et indtryk det område, de levede i omkring år 999. Der er kristne spor fra Island til Grønland.

Litteraturlisten bag i bogen er med sikkerhed en af de længste og mest omfattende, jeg har set. Øystein Morten har ikke blot levet sig ind i sin flysimulator og omdannet en hel stue til sit cockpit, han har også brugt lang tid alene og i kærligt samspil med sin søn til at rejse i Eriks fodspor. Det er prisværdigt, at en historiker har mod på at pakke den begrænsede viden fra en islandsk saga om til en bog på 347 sider.

Tilbagelænet i den gode stol er den underholdende og giver historisk viden til os på en sjov måde. Hvor forfatteren brugte sin flysimulator til hjælp, vil anmelderen ydmygt anbefale, at læseren tager en computer med i læsningen, og slår op i Google maps og ser de utroligt smukke steder på forfatteren og Erik den Rødes rejse. Det kan blive en smuk tur.

Øystein Morten (født 1973) er norsk historiker og forfatter. Han har en række kritikerroste bøger bag sig, blandt andre Jakten på Olav den Hellige og Jakten på Olav Tryggvason. Erik den Røde solgte over 10.000 eksemplarer i Norge.   

[Historie-online.dk, den 6. marts 2024]

                                                                                                                                                                                                              

Forrige artikel
Se relaterede artikler
RUS - vikinger i øst
Oldtidssagaer
Da Aalborg blev by