Kameraet og os
For første gang i Danmark åbner en permanent udstilling om fotografiets historie. Kameraet og os præsenterer et udvalg af værker fra Det Kgl. Biblioteks fotosamlinger, der rummer flere millioner billeder. Temaet er mennesket som motiv, og udstillingen spørger til, hvad fotografiet gør ved vores opfattelse af os selv og vores forestillinger om hinanden.
Daguerreotypisterne, som historiens første fotografer hed, fascinerede verden med den nye opfindelse i 1839. Aldrig før havde nogen set sig selv gengivet så detaljeret og så hurtigt. De vellignende billeder blev opfattet som den rene magi, og pludselig var portrætkunsten ikke længere forbeholdt samfundets elite. Fotografier af mennesker bredte sig i verden, og i dag er de overalt. Gennem næsten 200 år er mediet blevet vores vigtigste middel til kommunikation og erindring, mens det samtidig har udviklet sig som en særlig kunstform. I Kameraet og os fortælles historien med afsæt i forskellige former for fotografi, der alle har det til fælles, at de præger nutidens visuelle kultur. Fra de første dyrebare portrætter skabt på forsølvede metalplader til den digitale tidsalders billedstrøm, der løber gennem det offentlige og private liv.
Fra portræt til porno
Portrætfotografer og paparazzis lader os ane glimt af de rige og berømte, som vi ellers ikke har adgang til. Dokumentarister har vist os, hvordan andre lever under uretfærdige sociale vilkår, men de har også været med til at sprede fordomme om en særlig værdig måde at være fattig på. Familiealbums bevarer vores minder om de bedste stunder, men kan samtidig skabe et glansbillede af familiens historie. ID-fotografiet begyndte som et simpelt papirbillede til identifikation, men er i dag elektroniske signaler, der kan bruges til automatisk ansigtsgenkendelse. I pressen ser vi mennesker i øjeblikke, der kan blive historiske, fordi de bliver fotograferet. I modefotografiet skabes snævre kropsidealer, som samtidig er drømmebilleder for nye generationer. Pornoen, der er den mest udbredte form for fotografi på nettet, er med til at forme vores lyst med billeder.
Fotografier viser ikke bare noget, de gør noget ved os. Refleksionen over, hvad fotografiet gør ved vores selvbillede og vores opfattelse af andre, er noget kunstnere længe har udforsket. Gennem hele udstillingen møder publikum kunstnere, der skaber billeder af mennesker, alene eller i grupper. Nogle gange også af sig selv. Ikke mindst gennem deres arbejde forstår vi, hvordan fotografiet er blevet brugt til at skabe og lege med identitet.
Udstillingen er skabt af kurator for fotografi Sarah Giersing og seniorforsker, ph.d. Mette Kia Krabbe Meyer, der begge til daglig arbejder i Det Kgl. Biblioteks Specialsamlinger. Sammen udarbejder de også bogen Kameraet og os, der udkommer i forbindelse med udstillingsåbningen. Udstillingen ledsages af et omfattende formidlingsprogram med både undervisningstilbud og publikumsaktiviteter, som vil blive præsenteret af Kulturafdelingen på biblioteket.
En overflod af fotografer
Udstillingen rummer værker af blandt andre Arvida Byström, Per Morten Abrahamsen, Pia Arke, Richard Avedon, Claude Cahun, Julia Margaret Cameron, Krass Clement, Holger Damgaard, Jeannette Ehlers, Walker Evans, Per Folkver, Peter Funch, Charlotte Haslund-Christensen, Jesper Høm, Ditte Haarløv-Johnsen, Petra Kleis, Rigmor Mydtskov, Felix Nadar, Rie Nissen, Anders Petersen, Thomas Ruff, August Sander, Henrik Saxgren og Trine Søndergaard.
Kameraet og os
Permanent udstilling. Åbner 19.11.2021.
Den Sorte Diamant
Søren Kierkegaards Plads 1, København
[Historie-online.dk, den 10. november 2021]
