Museumsnumre 45: Norske glas
Visse kunstgenstande er så smukt udført, at de altid har været eftertragtede og er sikret høje priser på diverse antikvitetsauktioner. Til den gruppe hører de såkaldte norske glas. Betegnelsen norske glas dækker først og fremmest de pokaler, vinglas og brændevinsglas, som blev fremstillet på det norske glasværk Nøstetangen nær Drammen. Værket blev grundlagt i 1741 og var i drift indtil 1778.
Nøstetangen glas på sølvfod dateret 1748, Nationalmuseet
1700-tallets glasværker i Europa lå i skovrige områder i Tyskland, England og Frankrig. Men det fineste glas kom fra den lille ø Murano i Venedig, som fik sit brændsel ad søvejen. Til Danmark og Norge importeredes især glas fra Sachsen og Böhmen. I København fandtes et Saksisk Glaskompagni, der indførte glas, sleb det og graverede det. En dansk glashytte var startet ved Silkeborg i 1581, men den måtte lukke i 1598. Problemet var mangel på træ. Der gik uhyre mængder af træ til at opvarme en glasovn og egnen omkring glashytten blev afskovet. Mange glashytter ”vandrede” derfor, dvs. måtte skifte plads med årtiers mellemrum pga. brændselsproblemet.
I 1741 oprettedes på kongeligt initiativ en glashytte i Nøstetangen ved Drammen i Norge. Her var store omkringliggende skove med rigeligt træ. Ved værkets start havde man indkaldt en glasmester fra Thüringen, og han tog glaspustere med sig. Efter nogle vanskelige år i starten udnævnte kongens minister Moltke i 1751 major Storm som leder af glasværket. Produktionen gik efterhånden bedre. Man producerede såvel hvidt glas som det mere kostbare krystalglas, der indeholder bly, er tungere og har en større vægtfylde end hvidt glas. Krystalglas er også mere holdbart end almindeligt glas og lyset brydes og reflekteres på en særlig måde i krystalglas.
Tegning af lågpokal og brændevinsglas 1763, Nøstetangen Glasværk, wikipedia
Værkets hovedopgave var at forsyne Danmark og Norge med det fornødne sortiment af krystalglas, luksusvarer, men der blev også fremstillet flasker og vinduesglas. Det lykkedes at få to engelske glasmagere til Norge, og man kunne snart producere det eftertragtede blykrystalglas. I tidens løb udvidedes produktionen med karafler, skåle, lommelærker, klukflasker, flakoner, lysekroner og krydderiglas. 1756 blev Heinrich Gotlieb Köhler kunstnerisk leder af glasværket. Han havde titel af kongelig gravør og var en mester i den kunst. I en årrække stod han for kunstfærdige slibninger af Nøstetangen glas i København. Stilmæssigt blev produktionen påvirket af tysk glasmageri samt af engelsk og venetiansk ditto. Kvaliteten var god. I 1757 blev nye statsmidler tilført værket, og kongen forbød import af udenlandsk glas til Danmark og Norge, et forbud som næppe kunne opretholdes, men forbuddet hjalp værket i Nøstetangen.
Imidlertid løb fabrikken ind i det klassiske brændselsproblem. Skovene omkring værket kunne ikke længere levere de fornødne mængder træ, og i 1770 begyndte man at afvikle produktionen. Det norske glas havde dog fået fodfæste og efterspurgtes af kunderne i tvillingeriget. Glasproduktionen flyttede fra Nøstetangen til andre norske glasværker som Hadeland Glasværk, Hurdal Glasværk, Schimmelmans Glasværk med flere. Glasværket i Hadeland er nota bene i drift den dag i dag.
Smukke glasarbejder har altid fascineret, og drikkeglassene kunne desuden rumme noget herligt at drikke. Den gamle skik ved hyldest var at råbe LEVE eller VIVAT, tømme glasset og derpå kaste det til jorden eller på gulvet. Det var en kostbar hyldest, som nok lod sig praktisere ved simple glas, men ikke når det gjaldt de kostbare glas. En ny bordskik med opdækning til hver gæst krævede mere bordservice og ved hoffets tafler og i de toneangivende kredse blev det skik at benytte et vinservice, bestående af et vinglas på fod, ofte kaldt et mundglas, en karaffel samt et studsglas uden fod. Glassene var alle med graveringer. For pokalernes vedkommende var glasset forsynet med låg. Allerede i samtiden var glassene dyre. De norske glas og pokaler blev ofte brugt som gaver f.eks. til brudepar eller personer eller virksomheder, der havde noget at fejre. Den kongelige samling på Rosenborg Slot har adskillige Nøstetangen glas, bl.a. en lågpokal med følgende indgravering:
Læt Laaget af, skienk i det store Danske Maal
Vi selver drikke vil Vor Jægerspriises Skaal.
Skienk og for alle dem, der dette Ønske gør:
At Gud det Lykkelig igiennem søen før.
”Jægerspriis” var en dansk vestindienfarer, som i 1746 gik ud på sin første rejse. Kronprinsen, der snart blev konge, havde part i skibet, og pokalen blev ved skibets afrejse fyldt og gik rundt med ønsket om, at skibet måtte få en lykkelig rejse. Skåldrikning af en pokal var en gammel skik, som blev benyttet ved festlige lejligheder.
Kongelig bryllupspokal fra 1747 ved dronning Louise og kong Frederiks salving, Rosenborg.
En særlig type drikkeglas var spidsglas, der var blæst, så der opstod otte luftbobler i glasfoden. ”Perlkelch”, hed glasset på tysk. Københavns Museum har to vinglas af denne type.
I København boede medlemmer af hoffet og de rigeste købmænd og skibsredere, og her var de fleste kunder til Nøstetangens luksusprodukter. Derfor har Københavns Museum mange skår af norske glas, fundet ved udgravninger i byen.
Eksemplarer af de kostbare glas nåede også til herregårde og rigmænd i provinsens købstæder. Et glas, som fik en større udbredelse, var det såkaldte spiralglas. De blev brugt til bryllupsgaver og til erindring og forsynet med indgraverede bogstaver eller skjold, der var forgyldt. Horsens Museum har en god samling af disse spiralglas.
Nøstetangen spiralglas, Faaborg Museum
Horsens Museum har også en karaffel med indskrift: Eet stille huus, et lidet bord, et kierligt hierte, et venlig Ord giör Sindet let, og Lived ud af dage mædt.
Karaffel fra Nøstetangen, Horsens Museum
Klukflaske, Nøstetangen, Horsens Museum
Pokalerne er i dag kostbare antikviteter. En pokal udført med slibninger af H. G. Köhler indbragte ved auktion i 1991 1.600.000 kr. I Norge findes glimrende samlinger af Nøstetangen glas og de andre norske glasværkers produkter, først og fremmest i Norsk Glasmuseum samt i Nasjonalmuseet. Kopier af de smukke gamle glas reproduceres stadig og kan købes.
Spidsglas af typen ”nøgen jomfru”, Faaborg Museum.
Først adskillige år efter Englandskrigen, hvor Danmarks og Norges veje skiltes, og efter landets bankerot, kunne man begynde at tænke på en dansk glasproduktion. I 1825 startede på Holmegård på Sjælland et dansk glasværk. Stedet var omhyggeligt valgt, fordi Holmegård Mose gav brændsel i form af tørv til glasovnene. Det blev begyndelsen på en langvarig og succesfuld produktion af dansk glas.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 15. august 2023]
