Menu
Forrige artikel

Skru ned for energien i hverdagen

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 454

 

Tænker du over, hvordan vores vaner, venner og væremåder styrer vores adfærd og forbrug? Det kan du finde ud af, når du tager med på en kulturhistorisk rejse tilbage til dengang, byerne begyndte at bruge kul som brændsel – det, vi kalder bylivets sorte omstilling.

Her vil Museum Odenses historiker Sissel Bjerrum Fossat og sociolog Anders Rhiger Hansen, Aalborg Universitet, tale om vores energiforbrug i hverdagen. Hvordan er det blevet så højt? Hvad kan vi gøre for at ændre vores vaner i hverdagen?

Bagefter skal vi bygge modeller af, hvordan vi forestiller os at bo i fremtiden. Du kan bygge din egen model og få den udstillet på Nationalmuseet sammen med modeller fra fem andre workshops rundt i landet.

Det sker torsdag den 23. november kl. 17-20.

Workshoppen er udviklet i samarbejde med Forskningscenter for Sociale Bymodeller på Nationalmuseet og Videnskabernes Selskab. Alle, der deltager i workshoppen, inviteres med til den store finale på Nationalmuseet den 22. januar 2024. Der arrangeres fælles transport tur/retur.

Deltagelse i workshoppen, forplejning undervejs og den efterfølgende tur til København er gratis.

[Historie-online.dk, den 31. oktober 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museum på Rejsen 10: Hamborg
HistorieLab markerer reformationsjubilæet
4 retters menu fra 1940´erne