Kunstnerliv på Nordkysten
Nina Damsgaard, fhv. leder af Vejle Kunstmuseum
Skagensmalerne og Fynboerne er for længst blevet ”folkeeje” og indtager centrale pladser i dansk kunsthistorie. Men også andre lokaliteter som Himmelbjerget, Bornholm og Munkebjerg ved Vejle Fjord har tiltrukket mange kunstnere – enkeltvis eller flere ad gangen. Den sjællandske nordkyst har imidlertid en helt særlig plads i dansk kunsthistorie. Længe før kysten blev et yndet udflugtsmål, fandt billedkunstnerne vej hertil og lod sig inspirere af landskabet, lyset og livet langs kysten. Her opstod også nogle af Danmarks første kunstnerkolonier. I den nye bog følger vi i udvalgte kunstneres fodspor langs den nordsjællandske kyst fra 1830 til 1960. Rejsen går fra Helsingør over Hellebæk, Hornbæk og Gilleleje til Tisvilde og Hundested – m med afstikkere ind i landet til blandt andet Frederiksværk og Arresø.
Mellem klitter, strande, skrænter, skove og plantager fandt en række kunstnere motiver og inspiration. Blandt dem var guldaldermalerne J. Th. Lundbye og P. C. Skovgaard, der efterfulgtes af bl.a. Carl Bloch, Holger Drachmann, P. S. Krøyer, Viggo Johansen, Marie Luplau, L. A. Ring, Ebba Carstensen og William Scharff.
Danmarks første egentlige kunstnerkoloni opstod i Hornbæk i begyndelsen af 1870erne og var med til at sætte skub i Hornbæks titel som Danmarks første turistby. Først kom billedkunstnerne, og derefter fulgte alle turisterne.
En tidlig majdag i 1873 tog en større gruppe af kunstnere af sted i samlet flok fra København. Formålet var at gøre studier i et uspoleret lokalmiljø sammen med andre kunstnerkolleger. De fleste af kunstnerne var jævnaldrende og studiekammerater. Gruppen bestod af P. S. Krøyer, Viggo Johansen, Frants Henningsen, Bernhard Middelboe, Holger Roed og Kristian Zahrtmann. I de følgende år sluttede flere sig til gruppen, bl.a. Holger Drachmann, Carl Locher og Thorvald Niss. Flere af disse kunstnerne kom siden til at blive del af Skagensmalerne. Viggo Pedersen, der arbejdede i Tisvilde, blev ligeledes senere del af Skagensmalerne.
Det mærkes tydeligt, at bogens forfatter har et årelangt forhold til sit stof. Hun er cand.mag. i kunsthistorie med speciale i nordsjællandske kunstnerkolonier og lokalhistorisk kunsthistorie og har flere udgivelser, udstillinger og foredrag bag sig. Det er forfatterens håb, at læserne får lyst til at udforske Nordkystens landskaber, kyststrækninger, skove og plantager med nye øjne – at se gennem billedkunstnernes øjne. De fleste af bogens kapitler gennemgår områderne kronologisk, andre forholder sig mere tematisk til stederne.
Den grundige tekst og de mange illustrationer giver læseren inspiration til at tage på tur i det nordsjællandske.
Kunstnernes tegnede skitser og malede studier udgør væsentligt baggrundsmateriale ligesom teksten tillige suppleres med brevcitater og dagbogsoptegnelser, så der dannes et uddybende billede af kunstnernes arbejdsmåder og interessefelter. Guldalderens billedkunstnere og kulturpersoner i øvrigt var flittige besøgende i Nordsjælland, og deres tilstedeværelse får i bogen en indgående behandling. For som forfatteren Ida Lehrmann Madsen skriver i sin introduktion til bogen, så er ”Intet andet sted i Danmark blevet skildret så meget i billedkunsten som Nordsjælland. Når vi tænker på et typisk dansk guldalderlandskab, så er det ofte det nordsjællandske landskab, der dukker op i vores erindring.”
Midt i 1800-tallet begynder byggeriet af villaer og store sommerhuse, som erhverves af kunstinteresserede mæcener og af billedkunstnere.
Maleren Carl Bloch får en grundig omtale, især fordi han de sidste ti år af sit liv, dvs. fra 1880-1890 havde en sommerbolig i Ellekilde. Mens han tidligere især havde været optaget af historiske og religiøse motiver, bliver det i Ellekilde-årene, især naturen, der optager Bloch. Han benytter sig ofte af den gamle raderingsteknik og udfører ikke færre end 74 raderinger i årene i Ellekilde.
I en kort årrække fra 1898-1902 boede L. A. Ring i Frederiksværk. Her gik han i sporene på Lundby og malede flere af guldaldermalerens motiver. Ring udførte også en række panoramaer og ikke mindst hovedværket ”Sommerdag ved Roskilde Fjord” (1900, Randers Kunstmuseum).
Den sidste kunstner, der omtales i bogen, er Jens Søndergaard, som de fleste forbinder med Nordjylland og Thy. Under Besættelsen slog han sig i en periode ned i Lynæs, og her var det især de lokale fiskeres både, havet og skrænterne, der optog ham. Ida Lehrmann Madsen slutter sin bog med at citere Søndergaard for, at sige: ”Jeg vil sige, at der kun er en eneste Ting her i Livet, man kan blive inspireret af, og det er naturen.”
Det er en smuk afrunding på bogen og på vandringen langs den sjællandske nordkyst.
[Historie-online.dk, den 4. november 2026]
