Menu
Forrige artikel

Vikingernes forestillingsverden

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 3317

 

Vikingernes forestillinger om verden bliver afdækket i et nyt stort forskningsprojekt på Nationalmuseet. Smykker, grave og meget andet skal afsløre, hvad vikingerne tænkte for mere end 1000 år siden.

Giftig bulmeurt, en beholder med fedt og resterne af en stav, som har været beregnet til at udøve magi. Det er nogle af de usædvanlige ting, som en vølve - en slags kvindelig shaman i vikingetiden- fik med i graven, da hun blev stedt til hvile i 900-tallet ved ringborgen Fyrkat nær Hobro.

Vølven og vikingernes forestillingsverden er omgærdet af mystik og fascination, for hvilke forestillinger havde vikingerne om verden, og hvad tænkte de egentlig? Det vil et tværfagligt hold af forskere med speciale i arkæologi, historie, antropologi og naturvidenskab undersøge gennem fund og genstande, som vikingerne har efterladt. Vølvegraven fra Fyrkat, små maske-amuletter og smykker med kvindefigurer er nogle af de mange fund, som indgår i forskningsprojektet 'Tanken bag tingene'.

"Vi har et enormt arkæologisk materiale fra vikingetiden, som kan give dybere indsigt i, hvem vikingerne egentlig var. Deres ting er nøglen til at finde ud af, hvad de tænkte, og hvordan de så verden. Med et større indblik i vikingernes verdensbillede får vi en kæmpe palet af tanker og forestillinger, vi kan blive inspireret af i vores nutidige liv," siger Nationalmuseets direktør, Rane Willerslev.

Projektet er forankret på Nationalmuseet og vil blandt andet give stemme til mange af de detektorfund, som Nationalmuseet i disse år modtager som danefæ. Takket være en generøs donation fra Krogagerfonden er det tre-årige projekt nu gået i gang.

"De seneste 20 års forskning har udvidet vores viden om vikingernes kosmologi og deres rituelle og shamanistiske skikkelser som vølven, men der er stadigvæk meget, som ikke er afdækket. Nu får vi et endnu bedre indblik i vikingernes verdensbillede, og det vil give os et mere fuldkomment billede af, hvem vikingerne var," fortæller Rune Knude, der er formand for Krogagerfonden.

Vikingernes vølver

På flere smykker fra vikingetiden ses kvinder med et katteagtigt ansigt. Et af disse små smykker er fundet ved det rige stormandssæde og kultområde ved Tissø på Vestsjælland. Smykkets kvindefigur er blevet tolket som en afbildning af gudinden Freja afbildet som en kat, fordi hun havde to katte. Men Peter Pentz, der er museumsinspektør på Nationalmuseet og projektkoordinator på "Tanken bag tingene", har et andet bud.

"Jeg tror ikke, at de nordiske guder blev afbilledet med karaktertræk fra de dyr, som de havde. Vi kender ikke eksempler på gengivelser af fx guden Odin med ulvehoveder, selvom han havde to ulve, og vi ser ham heller ikke afbilledet med et hestehoved efter hans hest Sleipner. Jeg tror, at smykkerne forestiller kvinder, måske vølver, som er malede i ansigtet, eller at de skærer ansigt i en form for trance" fortæller Peter Pentz.

En vølve var en slags kvindelig shaman, som blev tillagt særlige personlige egenskaber, og disse kvinder var respekterede, men også frygtede i alle sociale lag. En vølve kunne rejse i tid, spå og udøve sejd, der var en slags magi. De magtfulde vølver kendes blandet andet fra islandske sagaer, og deres eksistens er bekræftet af arkæologiske fund som vølvegraven fra Fyrkat.

Et dåseformede spænde, som lå i Fyrkat-vølvens grav, har sandsynligvis haft en særlig betydning. Tidligere analyser af spændet har vist, at det indeholdt blyhvidt, en form for hvidt farvestof. Da blyhvidt kan udfældes naturligt, vil forskere undersøge om blyhvidtet i dåsespændet er en naturlig udfældning, eller om spændet var en beholder til det hvide farvestof, som vølven måske brugte som ansigtsmaling under rituelle seancer. 

Fyrkat-vølven havde også en pung med bulmeurtfrø og en beholder med fedtstof. Bulmeurt er dødelig giftig og bestemt ikke ufarlig at bruge, men når planten indtages i de rette mængder, kan den fremkalde hallucinationer og euforiske tilstande.

"Vi kender hekseopskrifter med bulmeurt og fedtstof fra middelalderen. Når man blander de to ting og smører det på kroppens slimhinder, kan man komme i en euforiserende trancelignende tilstand. Det kunne sagtens være, at man allerede i 900-tallet kendte denne metode. Vi ved ikke, om fedtstoffet fra vølvegraven har være brugt til det formål, men vi vil undersøge, hvad det var for en type fedtstof, så vi forhåbentlig kan blive klogere på, hvad vølvens gravgaver kan have været brugt til," fortæller Peter Pentz.

Bogudgivelse og udstilling om vølven

Forskningsprojektet afsluttes med udgivelsen af en bog, hvor man kan få indblik i vikingernes verdensbillede og projektets resultater. Den spændende, nye viden om vikingernes tanker og forestillinger føder ind i Nationalmuseets nye vikingetidudstilling, hvor fortællingen skifter undervejs. Udstillingen 'Togtet' åbner i sommeren 2021 og skifter i sommeren 2024 til 'Vølvens spådom'.

[Historie-online.dk, den 11. marts 2020]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Nye medlemmer af DHF
En hotter med det hele
Januar. Très Riches Heures du Duc de Berry