Menu
Forrige artikel

Fest og Blå Mandag

Kategori: Temaer
Visninger: 13988

 

Oprindeligt var hverken fest eller gaver tænkt som en del af konfirmationen

Konfirmationen var oprindeligt tænkt udelukkende som en kirkelig højtidelighed, og en bekræftelse på dåben. De elementer: fest, gaver, nyt tøj etc. som i dag forbindelse med dagen er alle ting, der først er kommet til langt senere.

Et af de første vidnesbyrd om "konfirmationsfest" stammer fra hoffet i slutningen af 1700-tallet hvor den senere Frederik den Sjette blev konfirmeret i 1784. Umiddelbart efter højtideligheden i kirken gik "gæsterne" ganske vist hjem, men dagen efter var der budt til kur klokken 19. Kuren omfattede spisning, og der blev desuden afholdt forskellig underholdning. Efterhånden bredte tanken om konfirmationsfest sig til alle samfundslag, selvom det langt fra var nogen selvfølge. Mange konfirmander oplevede helt ind i 1920´erne og 1930´erne kun meget begrænset festivitas. Måske blev der gjort ekstra ud af aftensmaden, og måske var der ganske få, og små gaver - måske et par lykønskningskort fra familie og venner.

Først i midten af 1900-årene har konfirmationsfesten fået den betydning og størrelse, som kendes i dag. På samme måde er også antallet og størrelsen af gaver taget til, op igennem 1900-tallet. Tidligere var ting som ure, cykler og fotografiapparater populære gaver til drengene, hvorimod pigerne ofte fik smykker og udstyr - fx kunne den senere samling af sølvtøj grundlægges i forbindelse med konfirmationen.

Dagen efter konfirmationen var på en måde den første dag i voksenlivet. Til bytraditionerne omkring konfirmation kom efterhånden den såkaldte "Blå Mandag". På landet var det i reglen ikke muligt at "pjække" en hel dag på denne måde. 
I København begyndte man allerede i 1700-årene at gå i Rosenborg have, som på forårets konfirmationssøndag blev åbnet for de unge. Rundetårn og "Sommerlyst" på Frederiksberg var yndede udflugtsmål for borgerskabets nye voksne i 1800-tallet. I andre samfundsklasser var det billigere og mere folkelig underholdning, fx værtshuse, der blev opsøgt. Men uanset hvilke miljø man tilhørte, var den blå mandag muligheden for at lufte det nye voksentøj sammen med vennerne - og måske for første gang bruge nogle af de ting, man havde fået dagen forinden, fx lommeur, paraply...... eller cigaretetui.

Charlotte S.H. Jensen

Forrige artikel
Se relaterede artikler
I de voksnes rækker?
I de voksnes rækker?
Forordning fra 1736