Menu
Forrige artikel

Arkæologer vil grave efter Kokholm

Kategori: Arkiv
Visninger: 2628

Holstebro Museum går på jagt efter den nu forsvundne middelalderborg

I 1920 blev de sidste rester af middelalderborgen Kokholm jævnet med jorden, og hele området drænet og opdyrket. I dag ved man ikke præcist, hvor borgen lå.

Men februar 2015 foretager arkæologer fra Holstebro Museum en lille arkæologisk udgravning, der gerne skulle give mere viden om borgens placering og alder.

Den første ejer, der nævnes i en skriftlig kilde, er Peder Krabbe af slægten Juel. Han ejede Kokholm i 1420′erne. Op gennem 1400-tallet og til midten af 1500-tallet var det hans efterkommere, der havde Kokholm. Herefter ejes Kokholm af medlemmer af adelsslægten Skram  frem til begyndelsen af 1600-tallet.

I 1913 var omlægningen af de to åer og dræningen så vidt fremskredet, at man kunne begynde at dyrke den tidligere mose. Men Kokholms ret store borgbanke lå i vejen, og desuden generede det dyrkningen, at ploven hele tiden stødte ind i store stolper og teglsten i nærheden af banken. Landmændene ønskede derfor banken sløjfet. Lokale kræfter sørgede for, at Nationalmuseet blev tilkaldt, og over nogle få dage i sommeren 1920 udgravede underinspektør Poul Nørlund fra Nationalmuseet bankens topflade.

Han kunne konstatere, at banken var anlagt på fast tørvebund, og at den havde været omgivet af en bred, vandfyldt voldgrav på mellem 5 og 8,5 m’s bredde. Gravens bund lå 1,3 m under mosens overflade. Banken var opbygget af sand, ler og græstørv.

Langs den indvendige side af voldgraven stod der en pælerække, der ud mod voldgravens vand var stabiliseret af faskiner, dvs. grene og kviste og en stenpakning. Pælerækken har nok tjent som bolværk, men kan også have været en del af forsvarsværket.

Nørlund måtte grave et pænt stykke ned i toppen af banken, før han stødte på nogle tømmerkonstruktioner, der har udgjort de nederste dele af fundamentet til to parallelle bygninger med en indbyrdes afstand på 5,5 m. Den nordlige bygning var 14,5 x 5,2 m i grundplan, og den var formentlig inddelt i tre rum. Den sydlige bygning var 14,8 x 6,3 m i grundplan. Her blev der ikke fundet ruminddeling. Husene, der har stået på dette fundament, har enten været af bindingsværk eller med bulvægge.

Nørlund konstaterede, at bygningerne på borgbanken var gået til ved en brand, da der var brandspor på tømmeret. Umiddelbart efter Nørlunds udgravning blev borgbanken jævnet med jorden. Tømmeret endte i et mosehul og senere dækket til med jord. I dag er det ikke muligt at se i terrænet, hvor borgen engang lå.

Foto: Borgen Kokholm lå et eller andet sted på græsmarken mellem den moderne gård nederst og den gule kornmark øverst i billedet. Foto: Lis Helles Olesen på mddelalderborge.dk

(januar 2015)

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Bornholmsk sølvskat afslører endnu et relikviekors
Fællesgrav fra 1500-tallets Aalborg?
Sjælden møntskat fundet ved Kastellet i København