Menu
Forrige artikel Næste artikel

En borger i Danmark under krigen

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 225

Henrik Lundtofte. Arkivleder. Historisk Samling fra Besættelsestiden.

”Saa er det altsaa Sommer. Men hvilken Sommer! Vi lever under Trykket af Invasionen, og det stigende Tryk fra Tyskerne. Pengedag. Cyklede ind til Bladet, Solskin, men lidt køligere end i Gaar. Den sædvanlige Tur rundt. Ind hos ”Bacher” og hente mine Sommerbukser. Ind i Banken. Masser af Mennesker. Op og prøve Benklæderne. Saa saamænd meget pæne ud, men de krassede paa skindet som en hel Sæk Lopper. Oscar ringede fra Ekstrabladet. Et af de sædvanlige politiske Mord i Søborg. Gad ikke engang søge Oplysning om det. Maa selvfølgelig ikke skrives” (s. 841).

Der findes ikke mere end en god håndfuld trykte dagbøger fra besættelsestiden. En del af dem består af ganske begrænsede samtidige optegnelser. Alene på den baggrund er denne digre to-binds udgivelse af Vilhelm Bergstrøms dagbøger 1939-45 unik. Men samtidig er En Borger i Danmark under Krigen en af de vigtigste udgivelser til besættelsesårenes hverdagsliv og stemninger overhovedet. Vilhelm Bergstrøm (1886-1966) var forfatter og kriminalreporter på Politiken. Som ovenstående citat fortæller, kommer vi med Bergstrøm på cykel rundt i den 2. verdenskrigs København og en tur ned i de ru erstatningsbukser, ligesom vi er med ved telefonen, når forbindelserne melder om nyt uden om censuren – og meget mere. Bergstrøm var gift og havde en datter. Dagbøgerne fortæller generelt om familiens tilværelse i 1940erne i lejligheden og i kolonihaven på Amager og om besættelsesårenes knaphedssituation, frygten for luftangreb og de besværlige og mørkelagte trafikforhold. På samme måde får læserne indsigt i en erfaren kriminalreporters arbejdsmetoder omkring midten af det 20. århundrede foruden de specielle arbejdsbetingelser og de langt fra ukomplicerede tilstande på Politiken under besættelsen. Dertil er der alle samtalerne med journalistkollegerne på stamrestaurationen Stadil suppleret af frokostmøderne med embedsmænd og politi- og brandfolk.

Bergstrøms netværk var stort og inkluderede direkte adgang til dansk politis øverste ledelse. Siden delte han på det nærmeste skrivebord med en af det illegale Informations medarbejdere. Det store netværk, Bergstrøms egne private holdninger samt hans evne til som en anden seismograf at fange små og store bevægelser i opinionen betyder, at dagbøgerne giver et helt enestående indblik i stemningsudviklingen i landet – sommeren 1944 blev endnu et politisk mord i hovedstaden modtaget med et skuldertræk. Det hele er naturligvis set gennem Bergstrøms københavner-briller, der er alt andet end politisk korrekte med chauvinistiske betragtninger over kvinder eller nedsættende kommentarer om jøder. Men det er naturligvis blot en fordel ved dagbøgerne. Den national-borgerlige Bergstrøm skammede sig over 9. april og tilbragte en del af sommeren 1940 i en liggestol med Mein Kampf. Han var ikke nazist, men rettede indledningsvist sin vrede mere mod Stauning-Munch-regeringen end mod Nazityskland og Hitler, som han nærede en vis beundring for. Ligesom mange andre danskere (og europæere) tilpassede Bergstrøm sig 1940 en verden, der så ud til at blive tyskdomineret. Indstillingen til tyskerne og opfattelsen af Hitler ændrede sig siden. Dagbøgerne er simpelthen anskuelsesundervisning i, hvordan situationen tog sig ud oplevet forfra, og hvor betydelige udsving der var i indstillingen til samarbejdspolitik og besættelsesmagt – alt sammen dimensioner der giver En Borger i Danmark under Krigen en betydelig relevans i dagens ofte distancerede debat om de fem år.  

Det er forskningschef på Det Kongelige Bibliotek (hvor dagbogsværket findes i dag), dr. phil. John T. Lauridsen, der har udgivet dagbøgerne. Han har forsynet dem med en indledning om Vilhelm Bergstrøm og dagbogsprojektet og har desuden stået for udvalget. For nogen komplet udgivelse er der ikke tale om. Bergstrøm begyndte ved den 2. verdenskrigs udbrud i september 1939 med at skrive dagbog og gemme avisudklip, opråb og siden hen også numre af illegale blade og andet materiale – tiden skulle ”proppes på flasker”. Det blev til 80.000 sider fordelt på 207 bind foruden to registerbind. Nærværende trykte udgivelse omfatter udelukkende dagbogsnotaterne og kun for en række af de mest afgørende måneder 1939-45. Det er fx september 1939 med krigsudbruddet, april 1940, august og oktober 1943 eller april-maj 1945. Der er dog afvigelser fra princippet om alene at trykke hele måneder. Det gælder i særdeleshed perioden maj til oktober 1940. Fra denne fase, hvor opinionen var i bevægelse, er der optrykt udvalgte dage. De to bind er illustreret med relevant billedmateriale fra bl.a. Bergstrøms udklip og er forsynet med et stort antal forklarende og korrigerende noter. De er værdifulde, for Bergstrøms optegnelser er ikke altid pålidelige og bygger i nogle tilfælde på von hörensagen. Det gælder især forholdene uden for hovedstaden. På samme måde som med mandens ufiltrerede fyrrer-fordomme giver rygter og fejlbedømmelser imidlertid et indtryk af besættelsesårenes holdninger og vidensniveau blandt velinformerede danskere. 

Godt inde i dagbogsoptegnelserne kan man føle trang til at springe over endnu et par stykker mad og en omgang pilsnere på Stadil i selskab med Bergstrøm og kollegerne. På den anden side gør netop det detaljerede indblik i en danskers dagligdag under hele den 2. verdenskrig sammen med alle informationerne – korrekte, rygtebaserede, og decideret forkerte – og især dagbøgernes karakter af stemningsbarometer En Borger i Danmark under Krigen uomgængelig læsning for enhver, der ønsker sig et filterløst sug af besættelsestidens Danmark.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Fortrængt grusomhed
I Hitler-Tysklands Skygge.
Snogen