Menu
Forrige artikel

Venus, Lucie og Margrethe - Kvindehistorier I kultur, religion og politik

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 605

 

Af Astrid Elkjær Sørensen, ph.d. i historie

Har kvindehistorien stadig noget at byde på ca. 50 år efter dens tilblivelse? Ifølge en gruppe kvindelige forskere fra Syddansk Universitet er svaret et rungende ja, og de har skrevet antologien ”Venus, Lucie og Margrethe” for at bevise det. Det er der kommet en emnemæssig og metodisk bred bog ud af, og den giver et godt indblik over, hvad der optager nutidens køns- og kvindehistorikere.

I 1970’erne gjorde kvindehistorien sit indtog på de danske universiteter. Fortidens kvinder blev nu et selvstændigt subjekt for en lang række af studier primært bedrevet af kvindelige forskere. Siden er der sket meget i og uden for historiefaget, og få ville i dag betegne sig selv som værende en kvindehistoriker, men bruger i stedet betegnelser som queer- eller kønshistoriker.

Ifølge historikere Sissel Bjerrum Fossat og Lone Køle Martinsen har historiefaget dog været lige hurtig nok til at lukke det kvindehistoriske kapitel. Ifølge dem har kvinderne og kvindehistorie nemlig stadig behov for eget værelse i historiefaget, hvis vi skal have et fyldestgørende indblik i vores formødres liv. For at understrege denne pointe, og for at give et indblik i hvordan kvindehistorie kan se ud godt 50 år efter sin tilblivelse, har de derfor samlet en hold af kvindelige forskere på Syddansk Universitet til at bedrive en antologi om og fuld af kvindehistorie.

Ud over et velskrevet forord indeholder antologien 10 bidrag placeret under tre hovedemner; kultur, religion og politik. Afslutningsvis indeholder bogen et efterskrift af lektor emerita Signe Isager, der beretter om, hvordan det var at være den eneste fastansatte kvinde på Institut for Historie, Syddansk Universitet i en periode på 20 år.  

De enkelte bidrag er generelt af høj kvalitet, og som universitetsunderviser ville jeg nemt kunne bruge flere af bidragene i både metode- og emnefag. Dog ville jeg ønske at antologiens redaktører havde fulgt deres velskrevne forord op med et efterord, der bandt nogle af pointerne fra indlæggene sammen på tværs af hovedemner. Politik, kultur og religion flettes jo ofte sammen i den mudrede virkelighed, og her ville jeg gerne have hørt forfatterkollektivets refleksioner herom. Ligeledes kunne de forskellige forfatteres brug af kategorien ’kvinde’ også have været spændende at læse en lidt længere refleksion over – om end jeg anerkender, at en fælles syntese ville have været svær at nå.

Bogen er rigt illustreret, og i de fleste af kapitlerne virker det, som om forfatteren har valgt de ledsagende illustrationer med omtanke for, at disse skal give en ekstra dimension og uddybning til kapitlet.  Fx fortæller illustrationer i Julie Andersens kapitel om kvindeidealer i det tyske Vogue nærmest deres helt egen og ganske forføriske fortælling.

Ved at sammensætte et forfatterkollektiv udelukkende bestående af kvinder, og ved i forordet at stille skarpt på den stadige skæve kønsfordeling i akademia, pointerer antologien, at historieskriverens egen identitet (stadig) har en betydning for dennes valg af emne og metode. Og at for få kvinder i videnskaben giver en begrænset videnskab.  At historieskrivningen ikke er en fuldt objektiv videnskab er en gammel sandhed; men i Danmark, hvor feminisme er et skældsord og initiativer for ligestilling ofte mødes med skepsis, er det alligevel en modig pointe.

Det er min klare opfattelse, at projektet med at bevise kvindehistoriens berettigelse lykkes. Antologiens indlæg, som emnemæssigt går helt tilbage til oldtidens Babylon, fremstår forbløffende aktuelle, og giver stof til eftertanke i forhold til vores nutidige køns- og ligestillingsdebatter.

Samtidig er det en styrke ved antologien, at de enkelte indlæg sagtens kan bruges og læses alene, og der mange nye indsigter at hente i bogen. I mit eget arbejdsliv har jeg fx beskæftiget mig intensivt med den moderne velfærdsstat og kvindebevægelsen, og jeg fandt alligevel meget ny viden og inspiration i antologiens kapitler om politik. For garvede kvinde -og/eller kønshistorikere er bogen således også værd at have stående på hylden.

Bogen er derfor oplagt at investere i for alle der i større eller mindre grad interesserer sig for kvinde og/eller kønshistorie, og gerne vil have et bredt indblik i, hvad der pt. arbejdes med inden for feltet.

[Historie-online.dk, den 22. maj 2019]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Pensionaternes kulturhistorie – fællesskab, flirt og frikadeller
Folkeminder og dagliglivets kultur.
Totalitarismens oprindelse 1-3