Menu
Forrige artikel Næste artikel

Vingeskudt

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 94

Af Birthe Korsbæk

En roman, som bevæger sig i tid og sted og mellem en række forskellige (hoved)personer, som vi følger i deres livs mest afgørende begivenheder. En velskrevet og spændende roman, som man ikke får lagt fra sig, før den er færdiglæst.

Vingeskudt kan man være på flere måder. Helt bogstaveligt skudt i vingen, så ens fly dratter ned. Også i overført betydning både psykisk og fysisk, som romanens hovedpersoner bliver det.

Fortællingen har en klar opdeling i 22 kapitler. I hvert kapitel følger vi en af hovedpersonerne – går så til en anden person i næste kapitel og så fremdeles, til vi igen i et nyt kapitel møder en af de kendte personer. Efterhånden begynder man at øjne en rød tråd i historien. Selv om man forundres en del over sammenhængen i starten (hvilket vel er meningen), er der til slut et skæbnefællesskab mellem de – i øvrigt meget forskellige personligheder, hvis lod i livet viser sig at være af afgørende betydning for hinanden.

For hvert nyt kapitel bevæger vi os i tid og sted.

Forløbet strækker sig fra begivenheder under 2. Verdenskrig og til nutiden. Hovedpersonerne er en kvindelig socialarbejder i Frankfurt, en arkitekt i København, en tysk kaptajnløjtnant på en radarstation på Mandø og en kvindelig modstandskæmper. Desuden får vi et billede af befolkningen på Mandø og deres reaktioner på krigens hændelser. Vi får et uhyggeligt indblik i Gestapos metoder og i krigens følger for både deltagerne og deres pårørende.

Martin Richardt beskriver på en fin og detaljeret måde personernes følelser, tanker og reaktioner, så man ofte sidder med en klump i halsen af medfølelse med den skæbne, der rammer de sagesløse deltagere. Selv romanens bipersoner er skildret, så vi forstår dem og deres handlingsmønstre. Den eneste person, som virker lidt malplaceret for fortællingen er en ung, engelsk flyver, der bliver skudt ned lige i starten. Englænderen overlever, men vi møder ham ikke igen. Formålet er vel kun at få fortalt, at den tyske kaptajnløjtnant ikke er en ond person, hvilket vi dog bliver helt klar over, som romanen skrider frem.

Der foregik ting under krigen, som de involverede undlod at fortælle deres efterkommere, og som disse pårørende efter forældrenes død havde behov for at kende til, og som de derfor måtte bruge mange kræfter på at udrede.

Socialarbejderen Maike må vide, hvorfor hendes forældre handlede, som de gjorde. Holdt de af hende? Var de bare egoistiske? Var de onde?

Arkitekten Steen må vide, hvem hans far var/er. Hvorfor sendte hans mor ham bort på kostskole og hvorfor fortalte hun ingenting om sit liv?

En roman om det gode og det onde i mennesker, om trofast venskab og bedrag, om hjælpsomhed og forbudt kærlighed, om ondskab og egoisme.

Vi bevæger os fra livet blandt Mandøs marskbønder i fyrrerne til situationen i Tyskland lige efter krigen til narkømiljøer i København i nutiden, så vi kommer langt omkring og møder mange typer mennesker. Det hele er skildret med troværdighed. Alle disse spring i tid og sted og mellem personerne gør, at man fra start er forvirret på et højere plan, men det giver ingen overvejelser om at droppe læsningen, - tværtimod bliver man mere og mere nysgerrig, og sammenhængen falder gradvis på plads.

Martin Richardt er en spændende, ny forfatter. Hvis han ikke har skrevet sig tom, fordi han bare havde en historie, der måtte ud, kan det blive spændende at høre mere fra ham.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Carsten Jensen: Den første sten
Erik den Røde I - Skibet og sværdet
Flaget fra himlen - Slægten bd. 3