Menu
Forrige artikel Næste artikel

Bedre byggeskik - Bevægelse og bygninger

Kategori: Bøger
Visninger: 972

Af Johnny Wøllekær, arkivar, Odense Stadsarkiv

Om eftermiddagen den 27. juni 1915 var godt 400 arkitekter, bygningshåndværkere og andre med interesse for dansk bygningskultur samlet på Fyns Forsamlingshus. De var kommet til Odense for at danne en landsforening, hvis mål det var at fremme byggeskikken på landet. Det blev begyndelsen til Bedre Byggeskik, der på godt og ondt kom til at præge dansk bygningskultur i første halvdel af 1900-tallet. Bedre Byggeskik blev en bevægelse, der tiltrak fremtrædende folk fra Kunstakademiet og toneangivende arkitekter, men også en forening, som fik flere tusinde medlemmer, og som nød offentlig støtte i en årrække. Penge, der blev givet for foreningens store indsats for husmandsbyggeriet.

Bedre Byggeskik blev altså et begreb, der også vandt stor folkelig opbakning. Bevægelsen havde rod i datidens nationalromantiske tankegods. På tærsklen til 1900-tallet var det gamle landbrugssamfund ved at gå i glemmebogen. Landet var præget af opbrudsstemning. Som modreaktion på samfundsudviklingen skyllede en nationalromantisk bevægelse hen over Danmark - en opblomstrende nationalisme var allerede begyndt efter krigen i 1864. Flere arkitekter var bekymrede over, at befolkningen havde mistet forbindelsen med "god" og traditionel arkitektur, og efter europæisk forbillede voksede ideen om en forening, der kunne kæmpe for bevarelse af de gode gamle byggetraditioner. 

Museumsinspektør ved Holbæk Museum Lene Floris har nu skrevet en fin lille bog, der præsenterer Bedre Byggeskik-bevægelsen og ikke mindst skildrer den betydning, som Nordsjælland og Holbæk havde for Bedre Byggeskik. Bogen er blevet til på baggrund af en udstilling, som i øjeblikket vandrer rundt på danske museer. 

Bedre Bygeskik blev mere end en arkitektonisk strømning. Bevægelsen arbejdede på mange fronter for at forskønne og forbedre byggeriet og agiterede bredt. Det blev en bevægelse, hvis mangfoldighed omfattede konsulentvirksomhed, kurser for og uddannelse af bygningshåndværkere, udarbejdelse af typetegninger, udstillinger, plakater, artikelserier og foredrag samt præmiering af byggeri. Lene Floris giver en særdeles grundig indføring i bevægelsens fintmaskede netværk af aktiviteter, og hun viser, at ikke mindst konsulentvirksomheden, den senere tegnehjælp, fik stor betydning for bevægelsens udbredelse. Tegnehjælpen gav "ubemidlede bygherrer", der ikke havde råd til arkitekthonorarer, kyndig hjælp og råd. 

Bedre Byggeskik skulle først og fremmest styrke, udvikle og forbedre landbyggeriet, og det danske kulturlandskab blev overstrøet med tusindvis af statshusmandshjem, der var inspireret af Bedre Byggeskik. Det var huse, der udmærkede sig ved at være uprætentiøse, ja nærmest anonyme, men præget af kvalitetsbevidst byggeri. Men det var ikke kun på landet, at bevægelsen vandt frem, også i stationsbyerne og købstæderne smittede bevægelsen af, og bogen er spækket med eksempler på blandt andet købstadsbyggeri. 

Bogen fortæller indgående om bevægelsens hovedaktører. Dem, der skabte og udviklede Bedre Byggeskik. Forfatteren lader disse aktører selv komme til orde gennem en mængde - mere eller mindre - velvalgte citater. Et formidlingsmæssigt fif, der giver et godt indblik i bevægelsens tænkemåde og grundfilosofi. 

Foreningen eksisterede fra 1915 til 1965, hvor den havde udspillet sin rolle. Allerede i mellemkrigsårene blev Bedre Byggeskik udsat for en del kritik, idet den blev beskyldt for at være konservativ og bagstræberisk med dens ensidige vægtning af "den danske tradition". Trods kritikken fik Bedre Byggeskik kolossal betydning for dansk (land)byggeri i en generation eller to, og den dag i dag står der stadig rundt om i det danske landskab bygninger, hvis udseende blev et resultat af Bedre Byggeskiks aktiviteter. 

Hvis der skal peges på en enkelt mangel, skulle det være, at jeg savner en mere generel diskussion og vurdering af bevægelsens samlede betydning - der er flere steder antydninger til sådan en diskussion, men den kunne sagtens være udvidet og uddybet yderligere. Det skal dog på ingen måde rokke ved helhedsindtrykket af, at Lene Floris har begået en læseværdig bog, som kan anbefales til alle med interesse for arkitektur og kulturelle strømninger i begyndelsen af 1900-tallet. Her er god inspiration at hente. Man får helt lyst til at undersøge, hvilke fingeraftryk Bedre Byggeskik satte sig andre steder - i "mit lokalområde".  Bogen er rigt illustreret og fyldt med gode eksempler på Bedre Byggeskik.

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Alphonse Mucha - I hjertet af art nouveau
Velfærdssamfundets bygninger. ARCHITECTURA 35
200 års kunst i Aarhus.