Menu
Forrige artikel Næste artikel

Samarbejde - De danske museers puljer

Kategori: Bøger
Visninger: 513

Af Per Ole Schovsbo

Puljerne, uformelle faglige netværk, stammer oprindeligt fra en tid hvor de lokale kulturhistoriske museer søgte at bevare eller højne kvaliteten i arbejdet med nyere tids kulturhistorie, samtidigt med at de statslige hovedmuseers faglige miljøer i Danmark blev reduceret. Også arkiver, museer og erhvervsliv deltog i puljerne, hvis sekretariater indtil 2013 kunne søge økonomisk støtte fra Kulturstyrelsens rådighedssum.

I de samme år voksede der også netværk frem mellem frivillige og museerne. Sportsdykkere samarbejdede med de maritime museer, detektorfolket med de arkæologiske, fæstningshistorisk interesserede med de militærhistoriske, hvortil kom en række foreninger, der videreførte ældre håndværks- og industrihistorie og drev veteranskibe, biler, hestevogne, fly, maskiner og veterantog ofte uden museal koordination. Under påvirkning heraf flyttede tyngdepunkterne i det museale arbejde lige så stille fra indsamling og forskning til demonstration, formidling og oplevelser og i vise tilfælde helt til rollespil, som vi nu ser det i vikinge- og middelaldermarkederne og større museale oplevelsescentre.

Det danske puljesamarbejde er med andre ord under forandring og derfor er det just in time at der udsendes en tilstandsrapport af ODM, dygtigt redigeret af Jørgen Burchardt og Kirsten Rykind-Eriksen. Den omfatter årene 2000-2013 hvor antallet af puljer var mindst 16, hvoraf de 10 omtales nærmere.

Rapporten hviler på oplysninger fra puljesekretærerne indsamlet i forbindelse med ODMS eget forskningsnetværk (!) som en art ”intern oprustning” eller status og har efter en kort indledning 10 kapitler, et om hver af puljerne. Rapporten afrundes med et udblik til Sverige og Norge. Det viser sig at puljetankerne er svenske, skabt i 1977 i forbindelse med Nordiska Museets koordination af nyere tids museumsamarbejde på landsplan i såkaldte ”pools”. Formelt ophørte de i 2011/12 men der er siden opstået nye. I Norge blev i 2002/03 det nationale museumsarbejde udlagt i mange emnerelaterede netværk, hver med et ansvarligt museum.

Da puljerne i Danmark til forskel fra Norge og Sverige er forblevet uformelle, afholdes møder og sekretærarbejde ofte udenfor almindelig arbejdstid. I travle perioder ligger en del puljer derfor brak og det gjaldt i 2013 således Besættelsestidspuljen (sekretariat på Frihedsmuseet), Cirkus- og gøglerpuljen (Cirkusmuseet i Hvidovre), Fritidskulturpuljen (Nationalmuseet), Havepuljen (Billund Museum), Jagtpuljen (Jagt- og Skovbrugsmuseet) og Migrationspuljen (Immigrantmuseet under Furesø Museer). De omtales derfor ikke nærmere i det følgende. I øvrigt er anmelderen medlem af to aktive puljer og blev i 2003 sekretær for Trafikpuljen, der døde sammen med Bro- og vejmuseet i 2012.  

Af de aktive puljer er Boligpuljen og Fiskeripuljen fra 1983 de ældste, hvorefter følger Dragt- og tekstilpuljen, Håndværks- og industripuljen og Landbrugspuljen fra 1984, Søfartspuljen fra 1985, Møllepuljen fra 1987, Herregårdspuljen fra 2002 samt Måltidspuljen fra 2011 og Udkantspuljen fra 2012 som den yngste.

Boligpuljen, der er dannet under inspiration fra Sverige, har sekretariat på Energimuseet, Bjerringbro og 30 medlemmer, hvoraf de 26 repræsenterer museerne. Frem til 1960’erne stod Nationalmuseet for de store bygnings- og boligundersøgelser, mens Boligpuljen fra begyndelsen var med til at udvikle områdets teori og metode, som er grundlaget for nyere boligforskning. 

Fiskeripuljen har sekretariat på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg og 26 repræsentanter for museer som medlemmer udover en række forskere og fagfolk. Et medlem af puljen sidder i Skibsbevaringsfonden. Museerne samordner forskning og indsamling og puljesamarbejdet har gennemført større konferencer og projekter. Men også kilder og arkæologiske vidnesbyrd omkring fiskerlejer i den sene middelalder og renæssance har puljens interesse.

Dragt- og tekstilpuljen har sekretariat på Den gamle By, Danmarks Købstadsmuseum i Århus og er med sine 168 medlemmer landets største. 97 medlemmer repræsenterer museerne, mes de øvrige er private medlemmer eller repræsenterer universiteterne og udlandet. Dragtpuljen indgik 2010 en forskningsaftale med Danmarks Grundforskningsfonds Center for Tekstilforskning ved Københavns Universitet frem til 2015 og, det har givet tekstilforskningen et betydeligt løft. Vigtigt er udarbejdelsen af en total terminologi, der er udlagt på nettet som textilnet.dk, udsendelsen af tidsskriftet Dragtjournalen fra 2007 og påvirkningen af museernes fælles registreringssystem REGIN.

Håndværks- og industripuljen har sekretariat på Danmarks Industrimuseum i Horsens og 109 medlemmer. 86 repræsenterer museerne, 10 repræsenterer arkiverne og de øvrige universiteter, private og Kulturstyrelsen. Puljen arrangerer en række virksomhedsbesøg og samarbejder med Dansk Teknologihistorisk Selskab og Selskabet til bevaring af Industrimiljøer i Danmark.

Landbrugspuljen har sekretariat på Dansk Landbrugsmuseum, Gammel Estrup ved Auning og har 45 medlemmer, hvoraf de 32 repræsenterer museerne mens de øvrige repræsenterer universiteterne. Puljen beskæftiger sig med museernes undersøgelser og indsamling af landbrugsredskaber og bevaringen af gamle danske husdyrracer, landbrugsafgrøder og planter og træer indenfor jord- og havebrug (genressourcer). Et spændende initiativ er opdagelsen af reliktplanter ved nedlagte middelalderlige anlæg som klostre. Tilsvarende har puljen været optaget af bevaring af gamle bøndergårde i Danmark og er engageret både i nordisk samarbejde og samarbejde med Landbohistorisk Selskab og Havepuljen.

Søfartspuljen har sekretariat på M/S Museet for Søfart, Helsingør og har 45 medlemmer der repræsenterer museerne. Samarbejdet med bevaringsforeninger som Træskibsejernes Sammenslutning og Skibsbevaringsfonden. Hjemmesiden Udkigsposten.dk har udviklet sig til en aktiv nyhedstjeneste for den maritime historie. Værfternes historiske omstilling, bevaring af havnenes bygninger, bevaring af sejl- og dampskibe sammen med skibs- og bådelaug er andre dele af puljens virksomhed. 

Møllepuljen har sekretariat på Egedal Arkiver og Museum og har 73 medlemmer der repræsenterer museerne, møllelaugene, Dansk Møllerforening, Danske Møllers Venner, arkitekt, møllebygger, Kulturstyrelsen og private. Efter Nationalmuseet nedlagde Mølleudvalget og senere Møllelaboratoriet besluttede man i 1987 at etablere Møllepuljen som sparringspartner for fredningsmyndigheden. Hovedopgaven er bevaring af de tilbageblevne vind- og vandmøller og sikring møllebyggerfagets videreførelse. Der arrangeres en årlig mølledag, hvor der er åbent hus på de mere end 100 bevarede møller. Hertil kommer kurser for de frivillige, der kører vind- og vandmøllerne med kulturhistoriske forløb og temadage om møllernes vedligeholdelse. Brugbare reservedele fra nedlagte møller indsamles, opbevares og administreres af Nordjyllands Historiske Museum. 

Herregårdspuljen har sekretariat på Gammel Estrup – Herregårdsmuseet ved Auning og har 90 medlemmer, 47 repræsenterer museerne, 8 forskningsinstitutionerne, 17 arkitektfirmaer, mens resten repræsenterer styrelser, konservatorer og private. Nutidige ejere af herregårde er ofte meget interesseret i puljens arbejde, der ikke kun beskæftiger sig med bevaring og dokumentation af bygninger, indbo og parker men også med moderne herregårdsdrift. Puljen har gennem årene nedsat en række forskningsgrupper og forskningsprojekter. I de senere år har herregårdene søgt alternative indtjeningsmuligheder gennem oplevelsesøkonomien, der også kan medvirke til at åbne herregårdene for lokalsamfundene med kulturelle og sociale aktiviteter.

Måltidspuljen har sekretariat på Dansk Landbrugsmuseum, Gammel Estrup ved Auning og har 45 medlemmer, hvoraf de 30 repræsenterer museerne, resten er private eller repræsenterer arkiver og universiteter. Puljens opgave er at dyrke fødevarerne og deres brug. Der samarbejdes især med projektet Kost og Kultur ved Syddansk Universitet, der omfatter både måltidernes kulturhistorie, opskrifter og kogebøger, bordets udstyr, spisevaner, bordskik, mm.  Med andre ord: måltidet som et kulturelt og socialt system. 

Udkantspuljen har sekretariat på Museet for Thy og Vester Hanherred i Thisted og har 13 repræsentanter for museerne samt kontakt til kommunale planafdelinger og Center for Landdistriksforskning på Syddansk Universitet. Puljen, der er den yngste, blev dannet 2012 for at understrege at Udkantsdanmark ikke kun har et økonomiske perspektiv men også et kulturelt og socialt. Puljen skal således fungere som ramme om fremtidige forskningsprojekter: Tro og religiøsitet i udkanten, udkanten og Naturen, mfl. Det moderne samfund har, takket være en stadig mere effektiv infrastruktur, udtyndet store områder og her kommer bla. museer og lokalhistorie ind som elementer der fastholder områdernes identitet. 

Efter denne gennemgang af puljernes tilstand år 2013 sidder anmelderen tilbage med fornemmelsen af, at mange lokalhistoriske museer ikke længere kun er registrerende og bevarende tilskuere til folkelivet i fortiden. De er ved at blive aktive medspillere fordi de har noget at give som nutidens og fremtidens lokalsamfund har brug for, nemlig den identitet eller hukommelse, som tidligere generationer overlod museerne og arkiverne i form af genstande og arkivalier. Puljesamarbejdet har været medvirkende til denne proces og sikret, at den ikke alle steder har ført til ringere kvalitet og rollespil

Forrige artikel Næste artikel
Se relaterede artikler
Den Gamle By 2015
Landbrugshistorien på museum
Anmeldelse 1: Museumsgrundbogen