Menu
Forrige artikel

Trap Danmark 18 Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg

Kategori: Bøger
Visninger: 526

 

Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk

Trap Danmarks 6. udgave er nået gennem Jylland, et stykke af Sjælland, og nu kommer så endelig Fyn med også. I dette bind er hele fem kommuner på Vest-, Nord- og Østfyn portrætteret.

Som sædvanlig delt op i forskellige kapitler med forskellige emner.  I afsnittet om natur og landskab finder man alle oplysninger om geologi og landskabsdannelse, om fugle, frøer, fisk, blomster, planter, skove og kulturlandskaber. Afsnittet om byerne fortæller om de vigtigste byer i kommunen, deres historie og arkitektur. Kulturafsnittet om traditioner, museer, religion, herregårde, kunst og medier. Og endelig er der afsnittet om samfund og erhverv, der fokuserer på den seneste og nuværende udvikling. Det, der interesserer os mest her på kanalen, er jo historien. Og der er da også et kapitel om kommunens historie, hvor vi periode for periode bliver ledt fra oldtid til nutid.

Middelfart ligger nogenlunde midt i landet, i hvert fald synes byen meget centralt placeret med linjer mod øst af motorvejen og jernbanen, mod vest over en af broerne og derfra nordpå eller sydpå. Middelfart et faktisk en del af det aktive Trekantområde og altså rettet en del mod det jyske.  Lillebælt er ikke nogen hindring, som det var engang, hvor man måtte færges over – først til Snoghøj og siden fra Strib til fæstningsbyen Fredericia. Det var også her, den første jernbanefærge kom i drift i 1872. Men så kom jo Lillebæltsbroen – halvt jernbane, halvt vejbane – i 1935. Den er der endnu, skønt den virker lidt bedaget og smal, og det her, man kan komme på bridgewalking og nyde udsigten ud over bæltet og mod de skovklædte bredder. Den nye Lillebæltsbro er ikke mere så ny endda, den blev åbnet i 1970. Så infrastruktur hænger godt sammen med Middelfart Kommune, hvor der bor ca. 39.000 mennesker.

En lav eftermiddagssol bader den delvist overgroede Røjle Klint øst for Strib i et gyldent lys. Røjle Klint har spillet en vigtig rolle i dansk forskning siden 1840 og har bl.a. bidraget til forståelsen af Nordatlantens åbning i Eocæn, hvor aske fra de resulterende vulkanudbrud blev ført med vinden og bl.a. aflejret i Danmark. Derudover indeholder klinten mineraler som baryt, siderit og pyrit (narreguld) samt fossile hajtænder og hvalknogler. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020 

Syd for Middelfart kommune ligger Assens Kommune – kun befolkningsmæssigt en my større end Middelfart, og som den nordlige nabo også med sin vestlige side ud mod Lillebælt. Faktisk har kommunen hele 101 km kystlinje. I Assens kommune finder man den ejendommelige halvø Helnæs med et helt specielt plante- og dyreliv, i den østlige del af kommunen ligger byerne Glamsbjerg og Haarby, Vissenbjerg, Aarup og Tommerup mod nord, og mod øst hovedbyen Assens. Desuden hører Bågø i Lillebælt til kommunen. Ved Koelbjerg er fundet det ældst kendte skelet af et menneske i Skandinavien – fra ca. 8.300 f.Kr. Ligeledes er der fundet gravgods i gravhøje, der er adskillige runesten mv. Middelalderens Assens er gjort kendt via forfatteren Martin Jensens serie af historiske kriminalromaner med byfoged Ekse Litle i hovedrollen.

Færgefarten mellem Assens og Årøsund blev genoptaget efter Genforeningen. Her ses indvielsen af motorfærgen Sønderjylland i Assens Havn i 1921. Færgen blev i 1923 forsynet med jernbanespor, således at roevogne fra Sønderjylland kunne køres til Assens Sukkerfabrik. I baggrunden tv. ses færgen Turisten II, som sejlede til Bågø og Brandsø. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Assens By

Nordfyns Kommune ligger ovenfor Middelfart kommune. Stednavne er  hvnebyen Bogense, Stationsbyen Otterup, og i Søndersø producerer de chips. Nordligst Æbelø. Mod øst grænser kommunen op til Odense Fjord. Det medvirker til de 156 km kystlinje. En lang række fund fra oldtid og middelalder vidner om, at her har levet mennesker, der dyrkede den frugtbare jord meget langt tilbage i tiden, og kommunen har da også længe været præget af landbrug (i 2019 8,4 %), men efterhånden er nærheden til Odense blevet væsentlig med mange pendlere bosat i Nordfyns kommune – 58.9 % af de beskæftigede i kommunen er pendlere. Afsnittet om Nordfyns kommune indeholder også et interessant opslag om fynske dialekter (side198) – om blødt d, stød eller ikke, diftonger osv. Det er vel meget passende, nu Dansk Sprognævn er flyttet til Bogense.

Den gamle købstad Bogense rummer et stort antal velbevarede bindingsværkshuse, bl.a. i Adelgade, som ses her i forgrunden, hvor mange af 1600- og 1700-tallets storkøbmænd opførte deres gårde. I billedets venstre side skuer Sankt Nicolaj Kirkes tårn ud over Lillebælt. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark 2020

Kerteminde kommune er et resultat af sammenlægning af de tidligere Kerteminde, Langeskov og Munkebo kommuner. Kommunen strækker sig altså fra motorvejen ved Langeskov i syd, mod nord fordi de to byer Munkebo, der ligger mod Odense Fjord og Kerteminde, der vender mod Storebælt – og helt mod nord på Fyns Hoved. Der er mange spor fra oldtid og vikingetid i kommunen, mest kendt er Ladbygraven, en vældig skibsgrav fra vikingetiden, hvor en mægtig person er blevet gravlagt med rige gravgaver omkring 925. Graven blev udgravet 1935, og i dag er Vikingemuseet Ladby et spændende sted at besøge. Kommunen har industri, specielt fra anlæggelsen i 1959 af Lindø Værft i Munkebo, en gang Fyns største arbejdsplads, nu industripark, men også i Kerteminde var der en industriel udvikling, ligesom fiskerihavnen var væsentlig. Resten af kommunen er domineret af landbrug og der er væsentlige naturområder, bl.a. på Fyns Hoved. Med udsigt over vandet ligger det smukke Johannes Larsen museum i og omkring Alhed og Johannes Larsens hjem i Kerteminde. Altid et besøg værd.

Ladbygravens fremtrædende placering i landskabet ud til Kerteminde Fjord har for de forbipasserende søfarende i 900-tallet været et spektakulært skue og en konstant påmindelse om den afdødes ædle byrd. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020

Nyborg kommune mod øst på Fyn – tidligere kendt fra Storebæltsfærgerne, nu Storebæltsbroen. Der er naturligvis et to siders opslag om kommunens vigtigste historiske sted, Nyborg Slot. Slottet blev anlagt i begyndelsen af 1200-årene, og her blev afholdt det årlige Danehof, hvor kongen og adelen kunne drøfte væsentlige spørgsmål for riget. Dette ophørte dog i 1400-tallet, men beliggenheden midt i riget betød, at Nyborg forblev fæstning helt frem til 1800-tallet. Slotte er bygget om og til flere gange, og slottet, der nu er museum, skal gennemgå en omfattende renovering i disse år – med stor diskussion og polemik til følge. Nyborg er fortsat et knudepunkt for trafikken mellem landsdelene med havn, bane og motorvejsbro. Godt 17.000 indbyggere bor i hovedbyen – i kommunen godt 32.000, bl.a. i stationsbyerne Ullerslev og Ørbæk, sidstnævnte med et stort marked og et godt bryggeri.

Det imponerende Nyborg Slot, der blev påbegyndt af kong Valdemar Sejr og siden kraftig ud- og ombygget i de følgende århundreder, er Danmarks ældste bevarede kongebolig. I billedets forgrund ses Kongefløjen. Fra slottets tidlige del stammer bl.a. underdelen af fløjens imponerende hjørnetårne og de svagt udragende flankeringstårne, der ses langs facaden. Foto: Jens Nørgaard Larsen/Trap Danmark, 2020

Så har vi fået taget hul på Fyn, og også hovedstaden Odense har fået sit bind. Det vender vi tilbage til.

[Historie-online.dk, den 29. juni 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Hverdage er der flest af
En fortælling om Danmark I det 20. århundrede
Dansk Velfærdshistorie