Menu
Forrige artikel

Vikingehal på Munkebo Bakke

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 493

Arkæologer fra Østfyns Museer har netop afsluttet en udgravning af et spektakulært vikingefund på Munkebo Bakke på Fyn: en halbygning, der vidner om, at stedet var et vigtigt strategisk punkt for vikingetidens øverste elite.

Monumental arkitektur

Med en bredde på 10,5 meter skiller den netop fundne hal sig tydeligt ud fra den øvrige vikingebebyggelse, der tidligere er fundet på Munkebo Bakke. Et stort palisadelignende hegn omgav bygningen og markerede måske et område med en særlig betydning. Det har krævet mange ressourcer at opføre den store bygning, og pladsen har uden tvivl spillet en væsentlig rolle i vikingetiden. Den store halbygning lå sammen med pladsens øvrige huse placeret midt mellem to ældre bronzealderhøje på toppen af bakken. De to gravhøje har indrammet pladsen og tilføjet den endnu en monumental dimension i landskabet. Der er ikke tidligere fundet bygninger af denne størrelse på Fyn.

Hal fra vikingetiden

Fundene fra bakken kan bredt dateres til perioden 825-1000 e.Kr. og dermed størstedelen af vikingetiden. Hallen på Munkebo Bakke kan dermed sagtens have været i brug på Ladbykongens tid i de første årtier af 900 årene. En række kulstof 14 dateringer kan forhåbentlig give en mere præcis datering, der kan hjælpe os med at forstå pladsens rette sammenhæng og betydning.

Arkæolog Malene Refshauge Beck: ”Uanset dateringen er pladsen spændende, da den kendetegner et fyrstemiljø fra de århundreder, hvor Danmark blev samlet til et rige. Fundet af halbygningen på Munkebo Bakke viser, at stedet har hørt under eliten i vikingetidens Danmark. Pladsens layout og monumentale træk peger hen imod andre velkendte magtcentre som for eksempel Tissø og Lejre på Sjælland og Erritsø ved Fredericia i Jylland.”

De nævnte pladser deler en række fællestræk såsom store halbygninger, spor efter religiøse, håndværksmæssige og administrative opgaver og er knyttet til fyrstemiljøer, der har domineret forskellige landområder.

Magtens landskab

Munkebo Bakke er Nordøstfyns højeste punkt, og fra toppen kan man overskue hele Kerteminde Fjord, hele den indre del af Odense Fjord og ikke mindste indsejlingen Gabet. Fra toppen af bakken har man dermed haft et godt overblik over al den sejlende trafik i området – var det venner eller fjender, der var på vej? Lige nedenfor Munkebo Bakke har man tidligere fundet spor efter en sejlspærring på tværs af Kerteminde Fjord. Det peger alt sammen på at pladsen har haft en vigtig strategisk betydning i området. Samtidig har de store bygninger og hegn også kunnet ses på lang afstand, og det har givetvis været lige så væsentligt. Synlighed har alle dage været et vigtigt parameter, hvis man skulle beherske et område.

Fra Munkebo Bakke kan man uden problemer se til Ladby, hvor Ladbykongen blev begravet i 900-tallet i sit skib. Det er dermed nærliggende at opfatte pladsen på Munkebo Bakke som et afgørende sted for Ladbykongen.

Kasper Ejsing Olesen, Borgmester Kerteminde Kommune: ”Det er fantastisk, at der kan tilføjes et nyt kapitel til Munkebos vikingehistorie – og endda et kapitel, der nu sætter Munkebo og Kerteminde Kommune på landkortet i den helt store stil. Det er en historie, der har stor betydning for os alle – i en kommune, der i den grad har taget vikingetiden til sig som en del af den lokale historie og identitet. Det er stor dag for os alle.”

Baggrund:

Østfyns Museer har af flere omgange foretaget arkæologiske udgravninger på Munkebo Bakke. I 2015 fandt detektorfører Jan Hein en lille sølvskat på toppen af bakken. Det førte til at museet ved en efterfølgende udgravning undersøgte to velbevarede vikingehuse, 20 m lange og 6,5 m brede, spor efter en kraftig indhegning og et grubehus. I 2017 gravede museet videre og fandt et stort vikingehus 28 m langt og 8 m bredt. Udgravningen i år skyldes nedrivningen af Bakkegården. Under Bakkegårdens østlige længe lå sporene af en 10,5 meter bred og ca. 28 meter lang halbygning fra vikingetiden.

Både ved udgravningen i 2015 og 2017 blev der gjort fund, der tyder på at der er tale om et stormandsmiljø. En fornem sværdfæsteknap og en jernspore er genstande der særligt kan knyttes til personer med høj social status. Flere fund tyder også på, at en smed har arbejdet på pladsen.

Historie-online.dk, den 4. juli 2018

Forrige artikel
Se relaterede artikler
TV-tips uge 07, 2018
TV-tips uge 31
TV-tips, uge 19, 2018