|
|
|
|
|
|
|
|
Udveksling
af gaver og overdragelse af ring var også en del af
optakten til ægteskab i renæssancen. Stik fra Olaus
Magnus "Historia om de nordiska folken"
|
|
|
|
Trolovelsen
Frem
til 1799 kan man næsten sige, at et bryllup var delt i to:
Trolovelse og selve vielsen
Oprindeligt
var ægteskab en helt verdslig affære. Der var tale om en
aftale mellem to slægter. Ældre lovgivning, fx Jyske Lov opererede med en form for "papirløst ægteskab",
idet en kvinde, der åbenlyst havde levet med en mand i tre
år, og haft rådighed over husholdningen skulle regnes som
ægtekone.
Trolovelsen lignede vielsen
Oprindeligt medvirkede præsten ved trolovelsen, og ritualerne
ved trolovelse og vielsen mindede meget om hinanden. Med
Frederik d. 2's ordinans fra 1582, fik kirken får fuld
kontrol med ægteskabet, og det krævedes, at en præst skulle
medvirke ved trolovelsen sammen med fem vidner.
I de
kirkebøger, som Christian den Fjerde indførte i 1645-46 blev
trolovelserne skrevet ind. Når parret et stykke tid senere
blev viet, eller "copulereret", blev vielsesdatoen
føjet til. Trolovelsen var langt mere formel end senere tids
forlovelse. Man kunne ikke uden videre hæve en trolovelse for
fx at gifte sig med en anden. At få trolovelsen hævet
krævede en tamperretsdom, dvs. en afgørelse ved en særlig,
gejstlig domstol. Her blev der bl.a. lagt vægt på, om nogen
af parterne havde løjet fx sygdomme, eller om de var blevet
tvunget ind i forholdet.
Trolovede flyttede sammen
På landet var det meget almindeligt, at trolovede flyttede
sammen, og i øvrigt opførte sig som mand og kone - dvs. at
man begyndte at have sex med den kommende ægtefælle. I 1783
blev trolovelsesgilder forbudt, og folk der flyttede sammen
skulle straffes som ved "fortidlig Sammenleje".
Allerede 8 år efter måtte der blødes op; parret slap for bøden,
hvis de nåede at gifte sig før deres barn blev født.
Et
tilbagevendende problem for præsterne var, om man nu burde
døbe børn af trolovede som "ægte" eller
"uægte". Afgørelsen kunne have stor betydning for
barnets fremtid, fordi man fx som uægte født kunne blive
nægtet optagelse i håndværkerlavene. Præsternes
afgørelser i disse sager kunne variere fra egn til egn.
Efter at trolovelsen blev afskaffet fortsatte folk på landet
endnu ind i 1800-tallet med at flytte sammen, efter at man var
"skrevet sammen" hos præsten, dvs. at brylluppet
var bestilt.
I 1799 blev trolovelsen afskaffet, -vielsen blev den eneste
ceremoni i forbindelse med ægteskab. Men folk holdt fast ved
den gamle tradition, og trolovelsen gav de samme rettigheder
som tidligere. Ca. halvdelen af bondesamfundets brude var
gravide.
|
|
|
|
|
Trolovelsen blev formelt
afskaffet i 1799 - men på landet fortsatte mange
med at regne "trolovelsen" som
tidspunktet for ægteskabets begyndelse |
|
|
|