Skovdoktoren

P.E. Müller var en stor fortaler for naturfredning og var en foregangsmand for udviklingen af moderne skovdrift. Bogen præsenterer meget nuanceret, hvorfor vores skove ser ud, som de gør. I en tid med ønske om at øge skovarealerne er denne akademiske forstbog en solid baggrund

Af Michael Koch

De danske skove, eller som det hedder i bogen; det træbevoksede landskab, er til debat i disse år. Derfor er det vigtigt at kende flere af de historiske forhold i den forstpleje. Denne bog er en kompleks og nuanceret beskrivelse af de historiske forhold gennem årene. Skovens komplicerede økosystem møder et mindst ligeså kompliceret socialt, politisk og økonomisk system - og de to størrelser passer naturligvis ikke sammen uden et mærkbart og accepteret kompromis.

Fredskovsforordningen så sin start i 1805, hvor der blev skabt en enevældig forordning for skovens udskiftning, vedligeholdelse og fredning. Det var starten på bevidst handling og strategi på skovområdet. Forholdet mellem moderne skovbrug og ren natur var allerede dengang et stort emne. I marts 1922 blev en af de centrale aktører udnævnt til æresdoktor ved Wiens Landbrugsskole. Det var P.E. Müller. Han var den centrale person i den store moderniseringsproces i skovbruget herhjemme. Han var langtfra den eneste, men som sagt en vigtig fornyer i synet på skovbrug. Müller havde både praktisk og boglig erfaring at bygge på.

Plan for Fælledparken på Østerbro ved Købehavn fra 1908. Müller var med til at arrangere en projekteringskonkurrence omkring anlægning af parken

Inden denne fornyelse af skovpolitikken handlede det mere om at være rent forbrugende af skovens træer og ikke naturbevarende. Dengang var der antagelig kun en enkelt skovbrugslærer herhjemme. Peter Müller nåede ad omveje frem til at få sin skovbrugsuddannelse på den nyoprettede Landbohøjskole. Senere begyndte han sin praktiktid ved Sorø Akademis skove, hvor han senere fik en større stilling. Herefter følger en længere beskrivelse af hans uddannelse og praktiske virke, indtil han senere fik arbejde på Knuthenborg. Her kom den store teoretiske lærdom ham til gavn, da han skulle forvalte ansvaret for at lægge en driftsplan for grevskabets skove. Det var hele 2.200 tønder land, og Müller havde flere forstkandidater til at hjælpe sig.

I den moderne verden spillede friluftsliv og naturoplevelser stadig større rolle. Manden på billedet er en tænksom skovgæst, og billedet er taget af Peter Elfelt omkring 1900. Foto: Det Kgl. Bibliotek

Nu var året 1873, og Müller blev forstdocent. Nu fik han indflydelse på undervisning i de principper og de moderne metoder, der siden blev mere almindeligt brugt. Nyuddannede kandidater fik arbejde og tog stor del i nyudvikling af skovbruget herhjemme de steder, hvor de fik stilling. De hyldede deres gamle lærer, da de mødtes til et 25 års jubilæum, Müller havde været dem en dygtig lærer. I bogen følger kapitler om uddannelser, statistik, regulering og formidling. Der kommer også et kapitel om skovrejsning på den jyske hede og plantager under Hedeselskabet. Müllers tanker og handlinger fortsætter med at imponere i et kapitel om hans interesse for jordbundsstudier og alt det liv, der rører sig fra bier til regnorm. Det handler også om bøgemuldens karakterplanter som eksempelvis skovmærke, anemone, skovfladstjerne og bingelurt. Planterne kunne fortælle meget om skovbunden, hvilket en mand som Müller forstod at aflæse og arbejde med.

I 1882 blev den dygtige yngre Müller udnævnt til “Overførster,” hvilket var en chefstilling i København. Det var en svær rolle med megen administration. Han gjorde, hvad han kunne for at være tæt på og præge skovbruget i en mere moderne og bedre retning. Året efter blev han udnævnt til Hofjægermester. Vildtpleje og skadedyr hørte også under Overførsteren, som skulle navigere i hensynet til det kongelige vildt og jagt, men også skovens sundhed og drift. Eksempelvis ødelagde kronvildtet træernes bark. I 1905 stod Müller i spidsen for fremtidens skovfogeduddannelser, så man sikrede, at de skovfogeder der kom ud i distrikterne kunne deres kram.

7. November 1907 var der kongejagt i Nyrup Hegn under 2. Kronborg Distrikt. Fra kongefamilien ses på begge sider af fløjdøren Kronprins Christian X og og Kong Frederik VIII. Yderst til venstre står kongens bror Prins Valdemar. Foto: Museum Nordsjælland

Der er mange specielle og overraskende elementer i bogen. Eksempelvis kakkelovnssagen i 1890, hvor der blev opfordret til at udvikle ovne med langt bedre udnyttelse af brændet. Bogen har endvidere mangfoldige kapitler om udviklingen i det danske skovbrug. Eksempelvis om plantagerne i Jylland. En større strid handlede om den praktisk anvendte skovvidenskab, om hvordan skoven burde administreres og ikke mindst, om skoven var til produktion alene eller også til rekreative fornøjelser. I 1911 var Müller sammen med andre eksperter fortaler for mere fredning af skov. Der blev derfor nedsat et udvalg for naturfredning. Specielt efter første verdenskrig var der stigende utilfredshed med den alt for store skovhugst. Peter Erasmus Müller rejste i 1922 til Wien for at blive æresdoktor. Det blev hans sidste udenlandsrejse. Helt frem til 1925 kunne man se den stolte ranke mand spadsere i København. Han gik bort året efter som 86-årig.

Den aldrende P.E. Müller fotograferet omkring hans pensionering i 1911. Foto: Det Kgl. Bibliotek

Müller er her fotograferet af sin nevø Niels Oluf Hofman-Bang. Müller er her 80 år. Han besøgte hvert år plantagen, som han var eneejer af. Foto: Rigsarkivet

Det er fascinerende så megen research og viden, der er samlet i bogen. Det er ofte spændende læsning, selvom mange små indførte afsnit og fortællinger meget ofte får læsningen til at tabe fokus. Læseren mister med andre ord alt for ofte den røde tråd. Det er synd. Primært fordi bogens indhold er godt og spændende. Det er prisværdigt, at bogen er udstyret med brugbare 2.373 noter og en omfattende kilde- og litteraturliste. Illustrationerne er overraskende gode, når det tages i betragtning, at bogen behandler tiden fra start i 1800 tallet og frem. Vær forberedt på, at det er en særdeles kompleks og krævende bog at læse for lægmand. En trænet læser med stor historisk interesse kan bruge adskillige dage ved mange daglige timers læsning. Det er prisværdigt, at forfatteren har skabt en dybt akademisk og specialiseret bog om dansk skovbrug og en biografi over P.E. Müller. Bogen er en samlet og tilsyneladende komplet baggrund for udviklingen af de skove, vi kender i dag. Det er en bog, der er vægtig i forhold til debat og diskussion om, hvordan vi kan skovsætte flere arealer i Danmark.

Fremtidens skove er kendetegnet ved mere dødt ved, mere vand og spor af aktiviteter. Foto: Forfatteren

[Historie-online.dk, den 6. oktober 2026]