Valentine i England

Fra 1600-årenes England er der flere vidnesbyrd om, hvordan man fejrede og markerede Valentinsdag. En af de berømteste kilder er Samuel Pepys dagbog.

Samuel Pepys var sekretær for sin fætter admiral Edward Mountagu. I årene 1659 – 1669 førte han en omfattende dagbog, der også afspejler datidens Valentine-traditioner i hans sociale lag. Dagbøgerne afslører, at det i fornemme kredse tilsyneladende ikke var usædvanlig med temmelig kostbare Valentine-gaver.

Silkestrømper og handsker
Og morgenen den 14. februar 1667 gav han sin kone en ”guinny in gold for her Valentine's gift” og en ung fyr ”little Will Mercer” stillede med en valentine på blåt papir, hvor han havde skrevet fruens navn med guld-blæk. Samuel Pepys egen Valentine var ”Mrs. Pierce's lille pige” om havde fået ham ved lodtrækning, hvilket han var glad for, idet han sparede penge til en større gave. Helt så nemt gik det ikke i 1669, hvor han måtte op med grønne silkestrømper, strømpebånd og snørebånd samt to par handsker til sin kusine Turner.

Varsler på Valentinsdag
I engelsk tradition findes mange forestillinger omkring dagen, fx at en pige bliver gift med den første ungkarl, hun ser på dagen, eller at man kan tage forskellige varsler. Èn mulighed var fx lægge laurbærblade på sin hovedpude og spise et hårdkogt æg med salt om aftenen. Så ville man drømme om sin elskede. En anden metode, som i højere grad var for de koldblodige, var at besøge en kirkegård ved midnat på Valentins aften. Gjorde man dette, ville man se sin tilkommende. I dansk folketradition findes lignede typer af kærestevarsler, blot knyttet til andre dage.  

Nyere skikke og Valentin-boller
Ned imod vor tid kunne engelske børn "rasle" for at få småmønter eller bagværk, såkaldte "Valentine-buns" på dagen. Børnene fik deres smågaver og mønter  til gengæld for et lille vers. I slutningen af 1800-tallets Norwich kunne man også lægge anonyme gaver på dørtrinnet, hvorefter den glade giver buldrede på døren og skyndte sig  væk.
En almindelig forestilling var også, at den første person af modsat køn som man så d. 14 februar blev ens Valentine. En tilsvarende opfattelse har også været kendt i nyere tid, og referes bl.a. af Iona og Peter Opie i deres "The Lore and Language of Schoolchildren" fra 1959.