Valentine
i England
Fra 1600-årenes England er der flere
vidnesbyrd om, hvordan man fejrede og markerede Valentinsdag.
En af de berømteste kilder er Samuel Pepys dagbog.
Samuel Pepys var sekretær for sin fætter admiral Edward
Mountagu. I årene 1659 – 1669 førte han en omfattende
dagbog, der også afspejler datidens Valentine-traditioner i
hans sociale lag. Dagbøgerne afslører, at det i fornemme
kredse tilsyneladende ikke var usædvanlig med temmelig
kostbare Valentine-gaver.
Silkestrømper og handsker
Og morgenen den 14. februar 1667 gav han sin kone en ”guinny
in gold for her Valentine's gift” og en ung fyr ”little
Will Mercer” stillede med en valentine på blåt papir,
hvor han havde skrevet fruens navn med guld-blæk. Samuel
Pepys egen Valentine var ”Mrs. Pierce's lille pige” om
havde fået ham ved lodtrækning, hvilket han var glad for,
idet han sparede penge til en større gave. Helt så nemt gik
det ikke i 1669, hvor han måtte op med grønne
silkestrømper, strømpebånd og snørebånd samt to par
handsker til sin kusine Turner.
Varsler på Valentinsdag
I engelsk tradition findes mange forestillinger omkring dagen,
fx at en pige bliver gift med den første ungkarl, hun ser på
dagen, eller at man kan tage forskellige varsler. Èn mulighed
var fx lægge laurbærblade på sin hovedpude og spise et
hårdkogt æg med salt om aftenen. Så ville man drømme om
sin elskede. En anden metode, som i højere grad var for de
koldblodige, var at besøge en kirkegård ved midnat på
Valentins aften. Gjorde man dette, ville man se sin
tilkommende. I dansk folketradition findes lignede typer af
kærestevarsler, blot knyttet til andre dage.
Nyere skikke og Valentin-boller
Ned imod vor tid kunne engelske børn "rasle" for at
få småmønter
eller bagværk, såkaldte "Valentine-buns" på
dagen. Børnene fik deres smågaver og mønter til
gengæld for et lille vers. I slutningen af 1800-tallets
Norwich kunne
man også lægge anonyme gaver på dørtrinnet, hvorefter den
glade giver buldrede på døren og skyndte sig væk.
En almindelig forestilling var også, at den første person af
modsat køn som
man så d. 14 februar blev ens Valentine. En tilsvarende
opfattelse har også været kendt i nyere tid, og referes
bl.a. af Iona og Peter Opie i deres "The Lore and
Language of Schoolchildren" fra
1959.
|
|
|