Menu
Forrige artikel

Overnaturlige Skabninger fra Dansk Folketro og Japanske Yōkai

Kategori: Temaer
Visninger: 1762

 

Af Helene Finderup Nielsen, stud.mag.

Når vi først begynder at tænke på væsener fra dansk folketro, er det måske trolde eller hekse, vi først kommer i tanke om. Måske har du som barn endda hørt om Åmanden, også kendt som Nøkken længere nordpå i Skandinavien, der lokker mennesker til åer, elve og søer. Du kender måske til Mosekonen, og hvordan det siges, at ”Mosekonen brygger”, når det er meget tåget. Noget, du måske ikke havde forestillet dig, er, at disse væsener fra den danske folketro har mange ting til fælles med overnaturlige skabninger fra den japanske folketro på den anden side af jordkloden.

Overnaturlige Væsener og Yōkai

Overalt i verden findes der skabninger udsprunget af folketro og mundtlige traditioner. I Danmark kommer disse typisk til udtryk som trolde, nisser, hekse, ellefolk og mange andre skabninger. Dem er vi vokset op med blandt andet gennem H.C. Andersens eventyr. Den Standhaftige Tinsoldat fra 1838, Snedronningen fra 1844 og Elverhøj fra 1845 har alle været fortællinger, der har videreført tilstedeværelsen af overnaturlige skabninger såsom trolde og ellefolk i vores underbevidsthed. (1)

I Japan findes der som i Danmark også denne mundtlige tradition inden for folketro, hvorfra overnaturlige væsener bryder frem. Disse falder i Japan under betegnelsen yōkai, der selv blandt akademikere er et tvetydigt udtryk. Generelt set betyder yōkai væsener, tilstedeværelser og fænomener, der kan beskrives som uhyggelige eller mystiske af natur. Denne beskrivelse kunne selv bruges i Danmark til at beskrive nogle af vores mange væsener. (2) I århundreder er ordet yōkai blevet brugt til at beskrive mærkelige hændelser i Japan, der kunne være alt lige fra en mærkelig lyd fra et sted inde i huset, én person der opfører sig usædvanligt eller et skrækindjagende men uforklarligt syn.

På samme måde har det været set i Danmark, at uforklarlige og ofte uhyggelige scenarier gives liv og form som overnaturlige væsener. Dette kunne eksempelvis udtrykke sig som et skræmmemiddel til at holde sine børn væk fra dybt vand eller en advarsel mod at vandre ud i skoven alene, for ellers kunne man være så uheldig, at et af disse skrækindjagende væsener ville springe frem fra mørket.

Selvom Danmark og Japan er to lande, der nærmest ikke kunne ligge længere fra hinanden på hver sin side af jordkloden med umiddelbart vidt forskellige kulturer, så findes der overraskende mange ligheder, når det kommer til folketro og de væsener, der er opstået gennem tiden i de to kulturer.

Trolderier og Kødædende Oni

Trolde har været udbredt i den danske folketro helt tilbage til reformationstiden i Skandinavien i 1520’erne, hvor indsamlingen af folklore fra mundtlige traditioner begyndte at finde sted. Dermed tænkes trolden at være ét af de ældste overnaturlige væsener i både dansk og skandinavisk folketro. På dette tidspunkt syntes ordet ’trold’ at blive brugt til mange formål for at beskrive overnaturlige væsener store som små, ensomme eller sociale, virkelige eller forestillede. (3) Altid har der dog været tænkt en stærk forbindelse mellem trolde og magi. Selve verbet ’at trylle’ kommer af ordet trolddom og dermed også ordet trold som en betegnelse for overnaturlige evner. (4)

De danske og skandinaviske trolde er typisk mytiske menneskelignende væsener med beskrivelser af alt lige fra blide kæmper til djævelske skikkelser som oplevet i H.C. Andersens Snedronningen. Det siges, at de lever under jorden i huler eller på klipper, og  noget, der også nævnes om trolde er, at de ses som meget stærke og beskrives at have grove træk, ofte skarpe tænder, lange eller store ører, store næser og lange haler. Nogle trolde afbilledes også med horn i panden, der understreger en djævelsk karakter, og i gamle fortællinger hænder det, at de bortfører især menneskebørn for at udskifte dem med deres egne troldeunger.

Disse kendetegn ved de danske og skandinaviske trolde bliver interessante at tænke på, når man vender blikket mod, hvad der kan kaldes det japanske svar på en trold under betegnelsen oni.

Oni er, ligesom trolden, en af de ældste og mest mindeværdige yōkai i japansk folketro. Betegnelsen blev ofte brugt i det ældgamle Japan samt i middelalderen og bruges stadig den dag i dag i ordsprog, talemåder samt om det intimiderende eller uhyggelige. Oni beskrives som imaginære væsener med menneskelignende kroppe med horn og skarpe tænder. Typisk klæder de sig i lændeklæder og bærer rundt på tunge køller. (5)

Statue af en rød oni beliggende i Beppu i Oita præfekturet i Japan

Allerede springer der mange ligheder frem mellem trolde og oni, specielt i form af deres afbildede udtryk op gennem tiden af disse store, menneskelignende væsener med horn, skarpe tænder eller haler. Ikke nok med det kendetegnes oni også for at være formskiftende for at lokke mennesker i nærheden af dem. Dette kendetegn er også set hos danske trolde, der tit ville udgive sig for at være mennesker som illustreret på billedet nedenfor. Bemærk halen, der stikker ud under kjolen.

Malet af Per Daniel Holm (1835-1903)

Dog findes der også forskelle mellem de to skabninger. Vi kender til, at der i folketroen findes gode trolde, men oni er derimod sjældent venskabelige. Faktisk ses de nærmest udelukkende som onde, djævelske skabninger, der æder mennesker og skaber gru og skræk med overnaturlige kræfter af lyn og torden. (6) Derudover, hvor trolde i Danmark og Skandinavien tit har meget jord-lignende naturfarver, eftersom de findes i skove og huler under jorden, så findes oni udelukkende i sprudlende farver såsom rød, blå, gul eller sort til trods for, at de bor i bjerge, i huler og på øer.

Åmænd og Kappa

Det næste overnaturlige væsen, vi vil bevæge os imod, er Åmanden, også kendt som Nøkken, fra den danske folketro. Det er et menneskelignende væsen forbundet med søer og åer. Det siges at dette væsen kan antage skikkelse af et hvilket som helst dyr med fire ben men oftest forekommer som den mandlige skikkelse af et menneske. I folketroen siges det, at når nogen drukner i en å eller sø, så er det Åmanden, der har taget dem. Dog siges det, at Åmanden sørger for, at det vand han lever i, er fuld af fisk og liv, og hvis man ser hvide åkander, også kaldet nøkkeroser, på overfladen af en sø, er det et tegn på at en Åmand lever der.

Et kendetegn ved Åmanden er den måde han lokker og drager folk hen til sin sø eller å. Til dette formål har han en magisk violin hvorpå han spiller sine melankolske toner. Disse melodier siges at kunne fylde mennesker med tungsindige tanker, der i værste fald kan lede dem i druknedøden. (7) På nedenstående billede ses en afbildning af Åmanden.

”Näcken” af den svenske maler Ernst Josephson fra 1882

Et japansk overnaturligt væsen, som også lever i søer, vandløb og åer fundet over hele Japan, er en kappa. Dette navn betyder oversat ”barn af søen” og bruges om et væsen med en reptilagtig menneskelignende form på størrelse med et menneskebarn med stærke arme og ben bygget til at svømme hurtigt under vandet. Kappa har næb i stedet for en mund, grøn skællet hud med svømmehud ligesom en frø, et skildpaddeskjold på ryggen og en lille mystisk skål i toppen af dens hoved og ofte vildt hår. På billedet nedenfor ses en tidlig afbildning af en kappa. 

En tegning af en kappa fra en 1836 kopi af bogen Koga Tōan's Suiko Kōryaku

Ligesom oni beskrives kappa til oftest at være af en ond karakter med det formål at drukne intetanende mennesker, og derudover har den også smag for menneskekød. Der er dog eksempler på venlige kappa i den japanske litteratur. På trods af at de er på størrelse med et barn siges de at være stærkere end en voksen mand. Den mystiske skål på toppen af deres hoved er kilden til deres styrke og kraft, og denne skål skal altid være fyldt med vand, for ellers vil en kappa være ude af stand til at bevæge sig og vil måske endda dø. (8)

Når man ser på deres historie i deres respektive kulturer og folketro, så er Åmanden og kappa ikke nær så forskellige. Fortællinger om dem er alle udsprunget af at anvende væsenerne som skræmmemidler og som advarsler for ikke at gå for tæt på dybt vand - for hvis man gør, er der fare for, at en Åmand eller kappa lokker én i dybet. Interessant om  kappa er også, at de er stolte og stædige men også voldsomt ærefulde. De kunne aldrig finde på at bryde et løfte, når de først har givet det, og derfor siges det også, at man kan være heldig at slippe væk fra en kappa, hvis man kan få den til at stå i gæld til sig. Kappa besidder dog en skarp intelligens, og de er en af de få yōkai, der er i stand til at lære menneskelige sprog. Selvom dette siges om en kappa, så er den stadig et frygtindgydende væsen. Hvis man befinder sig under vand, er der ingen steder at flygte hen, hvis en kappa kommer efter én, for de er meget gode svømmere. På land er kappa imidlertid meget klodsede, og her ville det være nemmere at overliste én: Et trick til at håndtere en kappa er at få den til at føle sig forpligtet til at bukke for én. Hvis du bukker for den, så vil den ærefulde kappa med stor sandsynlighed føle sig forpligtet til at bukke tilbage, og hvis så den kan narres til at bøje sig så lavt, at vandet i skålen spildes ud, kan en kappa let overvindes, da al dens styrke så ville løbe ud sammen med vandet.

Modsat Åmanden, så er kappa en mere voldelig figur i måden den siges at drukne mennesker på ved at bide dem og holde dem under vandet med sine kløer, hvorimod Åmanden siges at lokke mennesker nær med sin melankolske musik.

Mosekonen og heksen Yamauba

De sidste overnaturlige skabninger, jeg vil bringe frem i lyset i denne artikel, er tilstedeværelsen af hekse i folketroen. I Danmark er nok den mest kendte heks og troldkvinde hende, vi kender som Mosekonen, der bor i et skjult hjem under mosens algefyldte vand. I modsætning til for eksempel trolde, så har Mosekonen tilsyneladende ikke været en rigtig del af folketroen i Danmark førhen i tiden. Alligevel er hun i dag et af de bedste eksempler på et overnaturligt væsen fra folketroen, da noget man tit siger, når der er specielt tåget, er udtrykket ”Mosekonen brygger.” Dette giver ofte associationer til en hekselignende troldkvinde, som findes et sted derude i en eng eller mose og brygger noget i sin store gryde.

Det er ikke til at sige med sikkerhed, hvad hun brygger i sin gryde. I alt fald, når bryggen er færdig, så hælder hun de gærede rester ud i mosevandet, som derfor ofte står og bobler og damper. Det siges, at Mosekonen er tæt knyttet til et andet væsen fra den danske folketro – Lygtemændene. Kort fortalt er Lygtemænd ondsindede små mandlige skikkelser, der siges at høre til de udøde. Et sagn siger, at Lygtemænd, der hærger i moser og enge, er gengangere af griske bønder, der i sin tid prøvede at stjæle mere land, end hvad der retmæssigt var deres. Ligesom Åmanden siges det, at Lygtemænd er til for at lokke mennesker i druknedøden, og sammen med Mosekonen går en historie at de holder gryden i kog for hende med deres lygter.

Man kan nemt fortolke, at Mosekonen er en personificering af det naturfænomen, vi kender som tåge, fordi de to virker uadskillelige. Uden tåge taler man sjældent om Mosekonen, og tåge i sig selv kaldes også for Mosekonebryg. (9) 

 Ovenfor ses et billede af Mosekonen af Lorenz Frølich fra H. C. Andersens eventyr, ”Lygtemændene er i Byen, sagde Mosekonen”

På den japanske side vender vi blikket mod en yōkai kaldet yamauba, som oversat betyder ”heks i bjergene” og er en betegnelse for flere af hendes slags. Yamauba siges at bo i isolerede hytter og grotter dybt inde i bjergene og siges at være de gamle hekse, der holder til i japanske bjerge og skove. Fortællinger siger at yamauba engang var menneskekvinder, der ved at begå ulovlige gerninger blev overtaget af onde kræfter og dermed transformerede sig til monstre. Deres udseende beskrives dog at være meget lig med Mosekonen – som en venlig, ældre dame med langt hvidt hår. Dette er i den japanske version dog en facade, da de kun ligner almindelige ældre kvinder, indtil de får lyst til at angribe vildfarne mennesker.

Yamauba bor alene og vil tilbyde et rejsende menneske at overnatte i hendes hytte samt tilbyde han eller hende mad, men når deres gæst er faldet i søvn midt om natten transformerer yamauba sig til sin sande form – en vederstyggelig heks, der vil prøve at fange og spise sine gæster ved hjælp af mystiske magiske kræfter. I Japan fortælles der ofte godnathistorier om frygtindgydende yamauba til ulydige børn. (10) Nedenfor ses en tegning af en yamauba fra bogen Hyakkai Zukan af Sawaki Suushi.

 

Til trods for at Mosekonen virker harmløs sammenlignet med yamauba, så er der stadig mange ligheder i forhold til deres udseende, levesteder og deres funktioner som skræmmemiddel i deres kulturer. Begge væsener siges dog at være hekse og troldkvinder med mystiske kræfter.

 

Et fælles træk for de japanske væsener nævnt i denne artikel er deres voldelige adfærd og mere farvestrålende og sprudlende fremtoninger frem for de blidere eller melankolske væsener fra dansk folketro såsom troldene og Åmanden. Lighederne mellem disse væsener fra meget forskellige kulturer peger i retning af, at der på tværs af kulturer altid har været en trang til at forklare det uforklarlige - mystiske fænomener og naturfænomener, en person der mærkværdigt er forsvundet, en tragisk og uforklarlig drukneulykke og så videre. Dette har bragt mystiske og overnaturlige væsener til live, der i flere århundreder har overlevet gennem litteraturen og mund-til-mund fortællinger helt indtil i dag. 

 

1 Lindow, John. Trolls: An Unnatural History. (London: Reaktion Books, Limited, 2014), 7-8.

2 Komatsu, Kazuhiko. An Introduction to Yōkai Culture: Monsters, Ghosts, and Outsiders in Japanese History. (Japan: Publishing Industry Foundation for Culture, 2017), 12.

3 Lindow, Trolls: An Unnatural History, 51.

4 Ordnet. At trylle. https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=trylle

5 Mitford, Algernon B. F., Japanese Legends and Folklore: Samurai Tales, Ghost Stories, Legends, Fairy Tales, Myths and Historical Accounts. (La Vergne: Tuttle Publishing, 2019), 167.

6 Yokai. Oni. 2019. http://yokai.com/oni/

7 Troldfolk. Amanden. 2018. http://www.troldfolk.dk/aamanden/

8 Yokai. Kappa. 2019. http://yokai.com/kappa/

9 Troldfolk. Mosekonen. Troldfolk. 2018. http://www.troldfolk.dk/mosekonen/

10 Yokai. Yamauba. 2019. http://yokai.com/yamauba/

 

 Artiklen er skrevet af stud.mag. Helene Finderup Nielsen, der pt. er strandet i Japan pga. Coronarkrisen.

[Historie-online.dk, den 28. april 2020]

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
50 år med Heavy Metal
Anne-Mette samler på kaffedåser
Alfred Nobel