Dansk-amerikanere i krig for Amerika under Første Verdenskrig

Af Kresten søe

30.000 danske udvandrere i krig for USA

I perioden fra begyndelsen af 1800-tallet og op til Første Verdenskrig udvandrede over 300.000 danskere. Langt de fleste rejste til USA, der stod som mulighedernes land både for eventyrlystne og de mange, der forlod landet for at opnå bedre kår.

De danske indvandrere trivedes generelt i Nordamerika, men USA's indtræden i Første Verdenskrig 1917 rejste en flammende bølge af ultranationalisme, der ramte mange indvandrere. Specielt tysk-amerikanere blev lagt for had. Her blev 480.000 registret og over 6000 direkte internerede.

Med Danmarks neutralitet og udbredte handel og eksport til det tyske kejserrige var der ikke langt til, at danske indvandrere blev regnet som tyskallierede fjender. Her red fx Iowas guvernør Harding med på den populistiske hetz for at score billige points hos vælgerne. Han forbød således offentligt brug af det danske sprog i  skoler, i gudstjenester og tog - ja sågar endog i telefonsamtaler, ligesom han gentaget beskyldte dansk-amerikanerne for manglende patriotisme.

Bindestregs indvandrere i knibe

Tilstandene kaldte på organisering blandt dansk-amerikanerne med henblik på at øve organiseret modpres over for uretfærdighederne og de til tider svinske beskyldninger mod sig som såkaldte bindestregs indvandrere.
Det gjalt med andre ord om at bevise, at man godt kunne være ægte patriotisk amerikaner samtidigt med, at man bevarede og plejede tilknytningen til egen oprindelige kultur og sprog.

Organiseringen foregik i maj 1918 med stiftelsen af JARL. JARL var en nedsat gruppe af fremtrædende dansk-amerikanere med formål i at arbejde på at forsikre amerikanske politikere, myndigheder og medborgere om, at de dansk-amerikanske indvandrere helhjertet støttede Nationens krigspolitik og her optrådte som mellemled for patriotiske foretagender blandt borgere af dansk oprindelse, Yderligere satte JARL sig for at arbejde for national unificering (forening).

JARL rettede i forbindelse med sin virksomhed bl.a. en direkte henvendelse til Præsident Woodrow Wilson for at fremme et dansk ønske om en genforening med Sønderjylland efter krigen.

I Fage Madsens bog er historien om JARL blot et af mange udsideløbende emner, der er med til at belyse alle aspekter af dansk-amerikanernes tilværelse under krigen.

Lignende kapitler er fx: Amerika under verdenskrigen og to hovedkapitler med overskriften ”Under stjernebanneret” med en mosaik af skæbnefortællinger om bogens udvalgte enkeltpersoner under og efter krigen.

Herudover rummer bogen yderligere sådanne kapitler om fx: Amerika under Verdenskrigen, Kvinderne og Den store Krig, Om de døde, Om de sårede og skadede, Veteranernes kår, Mindesmærker og Eftermælet, der blev glemt.

Den 17årige Søren Kabell Olsen som bogens røde tråd

Mens de danske sønderjyder, der tvunget måtte trække i tysk uniform er velbeskrevne i historien, så præsenterer Fage Madsen med sin bog den første samlede fremstilling om de op mod 30.000 danske mænd og kvinder, der som dansk-amerikanere deltog i Første Verdenskrig.
Bogens gennemgående fremstilling er centreret i en rød tråd om dansk-amerikaneren Søren Kabell Olsen, som efterlod sig et rigt materiale i form af et omfattende erindringsskrift, breve, notater og uniformsdele.

 Læseren følger gennem bogen Kabell Olsens indvandrerhistorie med hans oplevelser i USA fra starten i 1912, hans indrullering i hæren og den militære uddannelse her, transporten over Atlanten videre til kampene på Vestfronten og hans afslutning i besættelsesstyrken i Rhinlandet 1919.

De frivillige kunne blive amerikanske statsborgere

Sideløbende med Kabell Olsen følger bogen en del andre dansk-amerikanske mænd og kvinders tilsvarende krigsdeltagelse i et bredt samtidshistorisk billede.

Den amerikanske forfatning forbød godt nok indkaldelse af andre end landets egne statsborgere.. Men det så man stort på.

I praksis havde de unge dansk-amerikanere i den værnepligtige alder således kun to muligheder – Enten straks at melde sig frivilligt eller at trække tiden ud ved at afvente en uundgåelig indkaldelse.

 Valgte man det første, fik man herved en genvej til det attraktive amerikanske statsborgerskab.

Den 17årige Søren Kabell Olsen valgte så efter nogen overvejelse at træde ind den amerikanske hær som frivillig. Han opnåede at blive amerikansk statsborger, men undgik at dele skæbne med de omkring 1000 dansk-amerikanere, der mistede livet.

Bogens illustrationsmateriale udgøres af samtidsfotos af implicerede og åsteder samt fx gengivelser samtidsplakater, tryksager, tabeller og kort.

Vurdering, niveau og målgruppe

Forfatterens omfattende research fremgår bl.a. af bogens sidste godt 50 sider, der blandt andet udgøres af kilder, bilag, noter, oversigt over handlingens hovedpersoner m.m.
Yderligere skal her tilføjes, at Fage Madsen også gennem bogen som helhed på illustrativ vis formår at vægte og analysere sit baggrundsstof for læseren.

Bogens fremstilling er gennemgående lettilgængelig, men fremstår nogle steder lidt teksttung og summarisk – sandsynligvis her på grund et stedvist magert kildemateriale.

Undervejs benytter forfatteren sig af QR koder for at udbygge fremstillingen. Det ses ikke så tit i historiske værker, men fungerer fint som en udbygning af både tekst og samtidsatmosfære.

Den primære målgruppe vil efter min vurdering være dansk-amerikanere, læsere med interesse for udvandrerhistorie og så selvfølgelig historisk orienterede læsere, der ønsker at udbygge deres viden om dansk deltagelse i Første Verdenskrig.

Små sidebemærkninger herfra er, at Belfort IKKE udgjorde den del af Alsace-Lorraine, der blev til Elsass-Lothringen som tysk krigsbytte efter krigen 1870.
Mange læsere vil derudover nok finde det interessant, at troppetransportskibet Olympic, som optræder et par steder, faktisk var et søsterskib til det berømte Titanic.

(Historie-online.dk, den 8. oktober 2025]