Den unge Vilhelm Topsøe

Vilhelm Topsøe var forfatter og chefredaktør for Dagbladet. Som 24 årig student og satiriker var han vidne til krigen og nederlaget i 1864. I sin bog “I Solskin” fra 1867 skriver han om krigens påvirkning af et dansk provinsmiljø. Topsøe var god til at sætte fokus på denne tid med store omvæltninger

Af Michael Koch

Journalisten, forfatteren og satirikeren Vilhelm Topsøe blev født i 1840 og døde tragisk nok i 1881, så han blev ikke ret gammel. Men uagtet det korte liv nåede han at sætte mange kraftige aftryk mange steder i dansk kulturliv. Han skabte venner, men også fjender. Georg Brandes hørte bestemt ikke til vennekredsen. Hvor Brandes bekæmpede det, han kaldte gammeldags og forstokket konservatisme, var Topsøe netop konservativ og meget pragmatisk deltager i samfundsdebatten. Han dyrkede blandt andet de gammeldags og traditionelle metoder til at måle, hvor dannet man var. Derfor var han nok mindre begejstret for de radikale strømninger, som Brandes dyrkede.

Topsøe var fra Skælskør og søn af kaptajn og købmand Christian Topsøe og mor Marie Elisabeth. Tidligt fik han interesse for sprog for at være dannet, og han havde stor interesse i litteratur. Hjemmets rammer gav plads til det. Det var et velhavende hjem. Efter studentereksamen i 1858 læste han jura ved universitetet i Købehavn, hvor han blev færdig i 1865. I studentertiden fik han smag for politik og for at deltage i den offentlige, politiske debat.

I 1859 trådte han ind på Dagbladets chefredaktørs kontor. C. St. A. Bille så nok en spinkel, lidt nervøs men tydeligt intelligent ung mand på 19 år. Han havde “familiekarakteristikker” med under armen. Kvindefrigørelse var et stort, nyt emne i tiden, som Topsøe tog op i sine litterære tekster. Han skrev eksempelvis også om figurerne Taugenichts, som han kaldte de tyske hofsnoge. Topsøe må have gjort god figur. Fra 1872 til 1877 var han redaktør for Dagbladet. Hans linje var meget nærværende og meget ofte konfronterende, når politiske strømninger skulle debatteres. Hans stil var knastør og humoristisk, og han havde en meget realistisk indgang til sine skildringer.

Topsøes “Familiekarakteristikkerne” udkom i 1863, og da havde han allerede skrevet komedier til Studenterforeningen. Han var kendt af alle i det toneangivende København, han kom vidt omkring og var altid yderst velklædt. Han var ikke den mest sprudlende i selskabslivet, men overordentlig vittig. På det tidspunkt blev han en af initiativtagerne til vittighedsbladet “Sværmerne”. Selvsikkerheden fejlede tilsyneladende ikke noget. Bladet udkom hver uge i et halvt års tid.

Topsøe var Dagbladets rigsdagsreferent. Han beskrev den politiske, indædte kamp, der fulgte i tiden efter nederlaget i krigen 1864. Det kulminerede med den “Gennemsete Grundlov” fra 1866. I 1867 skriver Topsøe novellen “ I Solskin” om et provinsbymiljø, hvor skæbnerne fra 1864 er det centrale omdrejningspunkt. Det var her han blomstrede som journalist, satiriker og forfatter. Tiden efter krigen var af stor betydning for ham.

Senere blev han Dagbladets chefredaktør, og så i sine “Politiske Portrætstudier” tilbage på denne afgørende tid for Danmark - og for ham selv som deltager i samfundsdebatten. Mens han var chefredaktør, skrev han romanen “Jason med det gyldne skind” (fra 1875), hvilket kun bidrog til yderligere anerkendelse. Bogen var den første naturalistiske roman i dansk litteratur. Bogen “Nutidsbilleder” (fra 1878) var en samling noveller, der tegnede meget skarpe karikaturer af personer og situationer i datiden.

Topsøe blev i 1880 generalkonsul i Skt. Petersborg, men var det kun kort tid. Han døde i 1881 i Vedbæk kun 41 år gammel. Det var under en difteritisepidemi. Topsøe nåede at skabe ret betydelige værker og satte et stærkt aftryk på sin tid, ikke mindst i tiden lige efter 1864, hvilket bogen behandler indgående. Vilhelm Topsøe er underligt nok ikke så kendt i dag, men måske skyldes det hans alt for korte liv. Topsøe var en meget spændende person at læse om, men det var ønskeligt, om bogen havde været mere læsevenlig. Det er en særdeles krævende bog at komme igennem, og kapitler skulle ofte læses flere gange.

[Historie-online.dk, den 24. juni 2025]