Menu
Forrige artikel

Frederik Poulsen

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 373

 

Af Ida Munk

Bogen er en antologi om direktøren for Ny Carlsberg Glyptoteket Frederik Poulsen (1876-1950) forfattet af 17 antik-forskere fra bl.a. Ny Carlsberg Glyptotek, Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Universitet i Oslo, European University Institute.

Udgangspunktet for bogen er et seminar afholdt af Collegium Hyperboreum i 2021. Seminaret dækkede  Frederik Poulsens virke som museumsmand, videnskabsmand, udgraver, formidler og fortæller, men berørte  ikke hans skønlitterære produktion. Bogen behandler iflg. introduktionen følgende områder: ’opfølgning på hans udgravningsvirksomhed’, ’analyse af hans forsknings- og museumsarbejde’, ’kommentarer til hans rejsebeskrivelser’, ’vidtrækkende netværk’, og ’formidlende forfatterskab og kronikker’. Introduktionen til bogen gør opmærksom på, ”at denne bogs bidrag ikke har enhedens præg hverken i tema eller indfaldsvinkler.” (s.12) Dette giver en noget ujævn bog, der gør det vanskeligt at få det fulde udbytte af bogens mange analyser og informationer.

Udover bidragene fra seminaret har man suppleret bogen med en artikel om Frederik Poulsens virke som direktør på Ny Carlsberg Glyptotek, hvor han var ansat 1910 – 43 (fra 1926 som direktør). Denne er en redigeret udgave af en artikel af  Jan Stubbe Østergaard fra 2006. s.60. Man kunne måske have ønsket sig, at denne  artikel ’Frederik Poulsen er Glyptoteket: Formidling og forskning 1914-1943’ s. 47-61, om personen Frederik Poulsen, der giver en samlet oversigt over hans aktiviteter, var blevet opdateret/udvidet yderligere, således at nogle af de øvrige bidrag til bogen var blevet placeret i en helhed. I bogens sidste afsnit ’Øvrige virke’ er der således ganske specifikke bidrag, som derved kunne få et perspektiv; f.eks. bidraget om Poulsens kolleger i Sverige og bidraget om den gode ven, den tyske forsker O.J. Brendel foruden gennemgangen i ’Livet lærte mig – Frederik Poulsen som kronikør’ om Poulsens mange kroniker i Politiken og avisen Københaveren. I bidraget ’En mand af sin tid – refleksioner over Frederik Poulsen i Spanien’ hvori der redegøres kort for Poulsens arbejde med kataloget over de spanske provinssamlinger, findes også informationer om personen Frederik Poulsen, nemlig at han var ”lykkeligt gift siden 1908 med sin kusine Nonny, med hvem han havde to højtelskede børn” s. 251. Yderligere informationer om Poulsens private forhold får vi  faktisk ikke, bortset fra en enkelt sætning s. 49: ”Da Frederik Poulsen giftede sig i 1908, blev behovet for en fast stilling akut….”. samt bogens første og (næst-)sidste helsides-fotografier af henh. Frederik Poulsen med hustru og datter fra ca. 1912 s. 6 og s. 282 af Frederik Poulsen med sønnen Gert.

En noget lidt speciel detalje får vi dog at vide om ham: Det bliver nævnt flere gange en passant, at han var glad for kvinder: ”Som nævnt havde han et særligt forhold til kvindekønnet, men han havde også en stor kærlighed til og interesse for børn... ”s. 251. De fleste fotos synes imidlertid at vise en knastør, selvbevidst herre, hvilket synes at passe til karakteristikken s. 255: ” Vi står over for en mand af sin tid: kosmopolit, arrogant, klassebevidst – hykler i sin omtale af forskellen mellem nobili og plebs, en ven af det/de fremmede, udholdende med accept af tingenes tilstand i den konkrete situation, antifascist, snob, selvbevidst, mandschauvinist, lærd, høflig men nok vitriolsk.”

Flere af bogens indlæg analyserer dybtgående og interessant videre på Poulsens arbejde: Der gives således en opdatering på bl.a. Nemi –Studierne ( Nemi Studies II s. 80-108) og på Poulsens indkøb af statuer i Rom henh. ’Den siddende digter’ og ’Statue af den epikuræiske filosof’ (Metrodor i Rom ikke i Athen s. 62-80)  .

Bogen viser de forskellige sider af en utroligt arbejdsom forsker og ikke mindst formidler af en usædvanlig stor faglig viden inden for arkæologi og klassisk litteratur. (1904 dr.phil. på disputats med titlen Dipylongravene og Dipylonvaserne, også oversat til tysk). Han fik udgivet adskillige fagligt anerkendte bøger og artikler og men også populærvidenskabelige bøger og kroniker. Flere af hans bøger blev oversat til hovedsprogene og solgte godt. Han gjorde - med sine mange foredrag ude i landet, i radioen og naturligvis omvisningerne i Glyptoteket - en kæmpeindsats for at nå ud til enhver i samfundet med interesse for den klassiske kultur. Han afprøvede nye måder at nå publikum på f.eks. ved at forbinde oplevelsen af Glyptotekets skatte med andre kunstarter som musik og teater – en publikumsoplevelse, som museet fortsat dyrker med stor succes. Også i forhold til at støtte og udvikle den danske forskning i udlandet var Poulsen ihærdig: Han arbejdede gennem længere tid bl.a. sammen med den svenske kronprins om at etablere et skandinavisk institut i Athen. Dette samarbejde resulterede ganske vist i, at svenskerne selv etablerede et institut i Rom!, men Carlsbergfondet gav tilskud til driften og midler til to stipendiater for danskere i dette institut. Poulsen var her forud for sin tid, idet Danmark senere etablerede Accademia di Danimarca i Rom, som stadig fungerer( s. 59). Desuden søgte han at skabe et internationalt tidsskrift for Glyptoteket i 1919-23 og igen i 1930’erne, men denne aktivitet fik først vind i sejlene under den efterfølgende direktør fra 1943.

Frederik Poulsen var aktiv i samtidens samfund og politik, kulturliv og litteratur. En berømt og anerkendt direktør i sin samtid, som med denne bog bliver taget frem til nutidig anerkendelse.

[Historie-online.dk, den 1. maj 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
I begyndelsen - Livsstykker
Historien skal fortælles
Christian 2. En biografi