Økonomisk teori for humanister

Af Preben Etwil

For rigtig mange humanister er økonomi at sammenligne med sort magi.

Jan Pedersens e-bog om historisk økonomisk teori dækker derfor et længe savnet behov for historisk interesserede personer.

Ærgerligt at den ikke findes i en papirudgave.

Der er tale om en grundig og særdeles velskrevet økonomibog, der har særlig fokus på folk, der ikke har hang til grafiske fremstillinger og avanceret matematik.

Dermed følges traditionen fra de klassiske økonomer som Adam Smith, David Ricardo og såmænd også Keynes (for ikke at glemme Marx), der beherskede at have mange samtidige økonomiske teorielementer i luften uden brug af overdreven geometri og matematik. Lidt havde de dog – ligesom Jan Pedersen heller ikke helt har undgået det med at præsentere en figur i ny og næ.

Fælles for de gamle økonomiske tænkere var, at de ved siden af det med økonomien, også var samtidsfilosoffer – Jan Pedersen ”nøjes” dog med ”kun” at være historiker.  

Så alene initiativet til at skrive en økonomisk teoribog for humanister kan ikke roses nok.

Bogen er både fysisk og indholdsmæssig ret omfattende, velskrevet, men nok for ordrig. Hvis bogen skal ramme et papirforlag, hvilket klart skal anbefales, skal bogen skæres mere til. Vurderingen er, at en stramning på ca. 1/3 nok er nødvendigt.

Der er afsnit, der mere er økonomisk-historiske samfundsbeskrivelser end egentlig økonomisk teori. De bør nok udgå, selvom de er nok så interessante, men rammer nok lidt forbi hensigten, når bogtitlen indikerer, at bogen handler om økonomisk “teori”. Ligeledes vil mange sætninger kunne undgås, hvis forfatteren understøttede teksten med en grafisk figur eller to. En tabel/skema i ny og næ ville måske også øge forståelsen.

Mon ikke at humanister, hvis de tager sig sammen, forstår simple figurer og tabeller/skemaer?

Det tror jeg.

Bogen kommer virkelig vidt omkring.

Fra indholdsfortegnelsen kan bl.a. nævnes:

Økonomiens udvikling i langt perspektiv; Markedets virkemåde; Arbejdskraft og kapital; Arbejdsmarkedet; Penge; Firmaet; Vækst; Vækst, transformation og udvikling; Den Økonomiske politik; Den offentlige sektor og velfærdsstaten; Samfundsmodeller og social konflikt i Økonomisk perspektiv; Det kapitalistiske systems kriser og Økonomifaget i samfundet.

Alle kapitler er velskrevne, og der er ingen tvivl om, at forfatteren forsøger med blid hånd at føre læseren ind i alle økonomiens kringelkroge. Men med så bred en temaportefølje er det sikkert uundgåeligt, at der både skal hugges en hæl og klippes en tå i fremstillingen, hvilket nogle steder medfører teoretiske udeladelser - og mangel på præciseringer og alternative fortolkningsmuligheder.

Problemet med de fleste moderne økonomiske teorier er, at de forudsætter, at der eksisterer et marked – endda et frit marked. Dermed kan det være ganske vanskeligt at indarbejde en økonomisk fortolkning, hvis man går tilbage i tiden FØR et kapitalistisk marked, der først opstår med det industrielle gennembrud. For sandheden er, at de fleste bønder i 1700-tallet hverken ejede det hus, de boede i, eller den jord, de dyrkede – for ikke at tale om den arbejdskraft de udbød. De var fæstere. Fæstebønderne skulle betale afgifter og yde hoveri - pligtarbejde på hovedgården for godsejeren. På denne måde betalte de lejen af deres fæstegård.

I byerne havde man laugsvæsenet, der absolut bekæmpede markedslignende forhold. For laugene havde eneret på at udøve deres fag og sælge varer og tjenester inden for et bestemt område, hvilket sikrede faste priser og beskyttelse mod udefra kommende konkurrence.

Med disse tids- og forholdsbegrænsninger in mente kommer Jan Pedersen dog rigtig godt omkring den økonomiske teoris historie. Velskrevet og velunderbygget.

Det kan godt undre, at Alfred Marshall, en britisk økonom (1842–1924), ikke er nævnt med et eneste ord i en økonomisk teoribog, der i den grad bygger på neoklassiske forklaringsmodeller. Her tænkes især på ”Principles of Economics” fra 1890. Den dannede i den grad skole for 1930’ernes forkerte krisestyringspolitik i Vesten. Keynes kaldte den i 1936 direkte farlig. Ikke fordi det der stod i bogen, var forkert, men fordi Marshall antog, at summen af alle mikroligevægtene automatisk udgjorde en makroligevægt. I Jan Pedersen e-bog er fænomenet omtalt under Walras-ligevægt, hvor der er samtidig ligevægt på alle markeder.

Problemet er, at det ikke er tilfældet hverken i praksis eller i teorien - og dermed blev makroøkonomien (Keynes’: ”Den generelle teori”) og efterfølgende nationalregnskabet ”opfundet”. Her kunne man måske også passende have nævnt den senere statsminister Viggo Kampmann, der var med til at udvikle tankerne bag de senere helt uundværlige input-output tabeller i nationalregnskabet, og som i sin grundform kan føres tilbage til 1700-tallets ”Tableau économique”.

Der bruges i bogen ufattelig mange ord i bogens beskrivelse af konstruktionen af Bruttonationalproduktet. Hvis humanister skulle fange pointet, ville de fleste nok have foretrukket Danmarks Statistiks definition: 

“Bruttonationalproduktet, BNP, angiver størrelsen på et lands økonomi. BNP kan beregnes på tre måder: 

Bruttonationalprodukt (BNP) i markedspriser fremkommer opgjort fra produktionssiden ved fra produktion i markedspriser at trække den totale værdi af forbrug i produktionen i køberpriser

Kan også opgøres fra indkomstsiden som aflønning af ansatte plus overskud af produktionen og blandet indkomst plus produktionsskatter, netto. 

Endelig kan det opgøres fra anvendelsessiden som summen af alle endelige anvendelser i køberpriser minus importen af varer og tjenester.

Bruttonationalindkomst (BNI) dannes ved fra bruttonationalproduktet (BNP) at tillægge formueindkomst (netto) fra udlandet, indtægter fra aflønning af ansatte (netto) fra udlandet samt produktions- og importskatter minus subsidier (netto) fra udlandet”

Så den korte historie er, at Bruttonationalindkomsten er større end Bruttonationalproduktet, når et land har betalingsbalanceoverskud, og omvendt når landet har underskud på betalingsbalancens løbende konto.

Vigtigere for historikere er givetvis at vide, at nationalregnskabet siden dets fremkomst i slutfyrrene har skiftet væsentlige beregningsmetoder, der har gjort ukorrigerede bnp-sammenligninger over tid vanskelige eller umulige - især på mikroniveau. Det har Danmarks Statistik delvist gjort bod på, ved at der i Adam-banken foreligger korrigerede officielle nationalregnskabstal tilbage til 1966. Nationalregnskabstal før den tid, er altid “egne beregninger”.

Når bogen skal anmeldes, er det vigtig, at anmelderen ikke fortaber sig i egne forestillinger, men forholder sig til det skrevne ord.

Jan Pedersens bog bidrager i den grad til, at humanister får en yderst indsigtsfuld gennemgang af mange af økonomiens ”teorimysterier”. Den giver et godt billede af, hvordan markeder og den offentlige sektor virker, og ikke virker, hvad der driver udenrigshandlen, og hvordan konkurrencen eller mangel på samme, virker ind på den økonomisk vækst – eller igen manglende økonomiske vækst. 

Med disse ord skal bogen varmt anbefales alle humanister. Ikke-humanister, fx økonomer, kan såmænd også blive klogere af at læse bogen.

[Historie-online.dk, den 6. oktober 2026]