Menu
Forrige artikel

Skabertrang

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 288

 

Af Ida Munk

Festskriftet er udgivet som en hyldest til adjg. prof ved Syddansk Universitet, dr. phil. Flemming Just på dennes 65 års fødselsdag. Direktøren for Sydvestjyske Museer blev fejret med festskriftet på baggrund af hans mangeårige arbejde inden for forskning, videnskabeligt samarbejde og mange andre initiativer til gavn for universitetet og museerne.

Festskriftet består af et forord skrevet af redaktionen, der udgøres af ansatte på Sydvestjyske Museer samt 15 bidrag, hvoraf 11 er fagfællebedømt i dobbeltblind- proces. En bibliografi over Flemming Justs produktion 1980-2022 afslutter bogen s. 287-298.

Bogens første fire afsnit gennemgår Flemming Justs karrierevej og hans mange samarbejdsrelationer, mens de 11 bidrag omhandler forfatternes arbejdsområder, der spænder vidt i tid og emner. De er alle skrevet af nuværende og tidligere kolleger og medarbejdere. Bidragene rækker fra 1600-tallet, hvor emnet er hekseprocesser til dags datos off-shore aktiviteter på Esbjerg Havn og urbaniseringens seneste udvikling.

Afsnittet om ’De sene sydvestjyske trolddomssager 1653-1700’ er skrevet af Louise Hauberg Lindgaard og Maria Østerby Elleby s 93 -115. Det er bl.a.  en opfølgning på Kim Tørnsøs tidligere forskning, der rækker frem til 1652. Forfatterne har fundet 14 sager, der betegnes som troldomsrelaterede sager i den undersøgte periode. De vurderes at være repræsentative for tendenserne. De beskrives på baggrund af tidligere forskning og afskrifter af domsprotokoller. Der konkluderes, at man er enig i at Tørnsøs tolkning af materialet gældende perioden op til 1652 om, at trolddom fortsatte med at eksistere blandt befolkningen, og også gjorde sig gældende i perioden 1653- 1700 og formentlig derefter.

Herefter er der tidsmæssigt og emnemæssigt et stort spring til de følgende bidrag. Et interessant bidrag s.117-145 om kriminalitet, selvtægt og vagtværn i Esbjerg i 1944-45 skrevet af Mona Jensen og Henrik Lundtofte. Emnet undersøges på baggrund af lokale rapporter og tidens aviser. Problematikken – balancegangen mellem tæmningen af selvtægten via vagtværn og synet på vagtværnene som politimæssige skruebrækkere – fremstilles interessant og levende.

Levende er også Søren Werther Kjær Rasmussens bidrag om ’den første sociale indsats for modstandsfolk’ i ’Kontoret for særlige Anliggender i Esbjerg’ s. 145 -162. Her gennemgås bl.a. eksempler på de ansøgninger, der blev indgivet til Esbjerg-kontoret og behandlingen heraf og dette kontors relation til Ministeriet for Særlige anliggender samt Frihedsrådets lokalkomiteer. Hermed gives et interessant bidrag til studiet af den sociale indsats over for modstandsfolkene og ofrene for besættelsestiden, som forhåbentlig vil blive videreført.

Troels Bo Jensen har skrevet om de arkæologiske spor af de tyske befæstningsværker omkring Esbjerg i bidraget ’Det er bare pansergraven’ s. 163-183. Her gøres opmærksom på, at anlæggene fra 2. Verdenskrig i Esbjergområdet er blevet stedmoderligt behandlet. De er blevet anset for at være moderne og derfor ikke en undersøgelse værd. Bidraget her viser, hvor store anlæggene her faktisk var og behovet for at forvalte denne arkæologiske arv på en ganske andet måde end hidtil. Kort viser de nu skjulte og de  synlige anlæg og dermed, hvor vigtig en rolle Esbjerg-Fanø spillede i det tyske forsvar mod det forventede angreb fra vest. De store anlæg er i vidt omfang ubeskyttet og trues derfor med at  være forsvundet, når det engang vil blive ophøjet til at være et fortidsminde.

Mogens Rostgaard Nissen bidrager s. 183-207 i ’Interneret i Moskva’ med ’Jacob Kronikas oplevelser i Sovjet i sommeren 1945’. Her præsenteres emnet in medias res. Hvorfor og på hvilken baggrund netop Jacob Kronikas oplevelser behandles her, gives der ikke særligt indblik i, men: ” Der lægges især vægt på hans vurdering af Sovjet og på de sovjetiske myndigheders behandling af de internerede” s. 183. Det beskrives, hvorledes korrespondenten ved det danske gesandtskab i Berlin J. Kronikas synspunkt ændrer sig i de forskellige fremstillinger. Artiklen består bl.a. af en række citater fra hans dagbog samt fra interviews og hans udgivne erindringer.

Også bidraget ” Vedrørende oprettelsen af Nazipartiet i Nordslesvig – overvågningen af det tyske mindretal 1945-61” kaster os in medias res.

Thomas Wegener Friis og Jon Thulstrup indleder s. 209 med overskriften fra en fortrolig efterretningsrapport vedr. oprettelsen af nazipartiet i Nordslesvig. Dermed vækkes naturligvis nysgerrigheden, men baggrunden for og formålet med at tage fat på dette emne savnes. I hvilken sammenhæng indgår dette arbejde. Konklusionen s. 220 peger fremad i tid. Det er naturligvis interessant at få udredt de forskellige holdninger hos befolkningen i et område, hvor et tysksindet mindretal skulle forholde sig til Danmark efter nederlaget. Dermed sættes myter og rygter på plads.

Det tyske mindretal er ligeledes emnet for Jørgen Kühls bidrag: Auch ihr gehört zu Dänemark, Det tyske mindretal i Sønderjylland 1995-2020. Her redegøres for, hvorledes det tyske mindretal anerkender grænsen og har afgivet loyalitetserklæring over for Kongehuset og den danske stat. Hermed lægges grunden til øget samarbejde mellem mindretallene på tværs af grænsen. Respekten i begge lande for mindretallene har vist sig at være af en sådan karakter, at den danske og tyske regering på 100-årsdagen d.14. marts for folkeafstemningen i 1920 skulle have underskrevet en ansøgning til UNESCO om mindretalsmodellen som immateriel verdenskulturarv. Denne seance blev forhindret af pandemiens fremvækst, der lukkede grænsen.

Søren Byskovs bidrag ’Da de unge fiskere forsvandt. En historie om Esbjerg Havn og rekruttering’ s. 249-266. analyserer årsagerne til den store forandring i havnen: Fra landets største fiskerihavn med omfattende gods- og passagertrafik til en minimal fiskerihavn, men med voldsomt store offshore- forretninger. Søren Byskov påpeger i sin analyse af fiskerierhvervets fald, at rekrutteringen til erhvervet var en særdeles væsentlig årsag hertil og bruger dermed analysen fremadrettet til at advare om, at problemerne her kan genopstå i forhold til det stærkt blomstrende energiområde. Hermed rettes fokus fra de traditionelle eksterne økonomiske problemer til Esbjerg og havnens håndtering af interessen for fiskerierhvervet blandt de unge fra byen og oplandet. Det må være en både interessant og inspirerende analyse for erhvervet og kommunen.

Villy Søgaard har skrevet festskriftets sidste bidrag: ’Den ustoppelige urbanisering og afvikling i landdistrikterne’ s. 267-287. Hovedformålet for bidraget er at belyse de generelle drivkræfter i urbaniseringen og dens følger for landdistrikterne. Dette gøres med et indledende teorihistorisk afsnit efterfulgt af en historisk gennemgang af den geografiske dynamik i Danmark og en vurdering af fremtidsudsigterne for landdistrikterne. Her kommer forfatteren med bud på, hvorledes man for alvor vil kunne ændre koncentrationstendensen – nødvendigheden af at intervenere på  nationalt plan dels gennem at bruge uddannelsespumpen dels styrke den kommunale omfordeling. Med en mere begrænset indsats vurderer forfatteren, at det kunne være lige så hensigtsmæssigt at understøtte afviklingen af de små samfund i tråd med den indsats man allerede gør i forhold til at støtte nedrivning af faldefærdige bygninger i visse landsbyer. ”En sådan politik ville i det mindste være båret af en realistisk forestilling om fremtiden og ikke en drøm om at vende tilbage til et tabt paradis” s. 281.

Festskriftet til Flemming Just er bredspektret og fremviser en række solide arbejder fra kolleger, der har ønsket at takke ham for en inspirerende og energisk indsats for universitetet og museumsarbejdet i det sydvestjyske. Denne fødselsdagsgave må givetvis have glædet ham, og det er som bekendt et af formålene med et festskrift.

[Historie-online.dk, den 3. august 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
I søvnens favn
Romantisk kærlighed, bd. 1-5
Før verden gik af lave