Menu
Forrige artikel

Kirkehistoriske Samlinger 2022

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1299

 

Af Leif Arffmann, fhv. provst

Selskabet for Dansk Kirkehistorie udgiver hvert år ”Kirkehistoriske Samlinger”, hvor forskere præsenterer nye historiske opdagelser eller nye synsvinkler på den danske kirkehistorie. ”Kirkehistoriske Samlinger 2022” indeholder fem artikler og fire småstykker samt en oversigt over dansk kirkeliv i 2021. Der er tale om særdeles læseværdige bidrag.

Den tidligere direktør for Nationalmuseet, Per Kristian Madsen leverer et vægtigt bidrag til dansk teglstenshistorie. Dette emne kan måske forekomme nogle at være perifært, men artiklen forsøger på kompetent vis at forklare, hvordan og hvornår de første teglstenskirker i Danmark er opført. Dette sættes ind i en spændende, på det nærmeste krimi-agtig fortælling om kongemagt og kirkemagt i det middelalderlige Danmark, med eksempler fra de væsentlige kirkebyggerier på Sjælland og ikke mindst i Ribe. Side for side tages læseren med på en spændingsmættet Europa-rejse for at løse gåden om, hvem der bragte teglstenen til Danmark og dermed kom til at præge dansk middelalderarkitektur, uden at det dog lykkes til fulde at løse gåden og finde ophavsmanden. Det er en fornøjelse at følge denne solide del af det, der i anden sammenhæng hedder ”Europäische Route der Backsteingothik”. Forfatteren lader denne rute omfatte væsentlige afstikkere til Paris, hvor det i højere grad var den teologiske inspiration, som f.eks. fra St. Victor -klosteret, som Eskil og Absalon hentede dér, fremfor de byggetekniske ideer.

Vi forbliver i Højmiddelalderen, når vi i en interessant artikel om den dominikanske klosterstiftelse i Lund bliver taget med ind i de middelalderlige kilder. Johnny Grandjean Gøgsig Jakobsen beretter om Dominikanerordenens klosteroprettelse og de personer, der her var involveret. Der gøres bl.a. opmærksom på, at den usikkerhed, der har været om årstallet for klosterstiftelsen, kan skyldes en læse/afskrivningsfejl, idet forfatteren til Annales Ripensis har overset to ord, nemlig ”året efter”, hvorefter et fejlagtigt årstal (1221) har huseret i mange sekundære kilder, mens det korrekte årstal 1222 har måttet stå i skyggen.

Tiden lige efter Reformationen i 1536 bliver taget under kærlig behandling af Per Ingesman i et spændende bidrag om kirketugt og social kontrol i Reformationstidens Danmark. Der peges bl.a. på, at de danske reformatorer i spørgsmålet om overtrædelser af kirkelige bestemmelser og konsekvenserne heraf, bevægede sig i spændingsfeltet mellem en luthersk opfattelse og en mere calvinsk opfattelse. Således foretager Hans Tausen i sit skrift om kirketugt en direkte afskrift af Calvins ”Institutio”, sådan som det også er påvist af Martin Schwarz Lausten og gengivet af Rasmus Dreyer i dennes væsentlige bog ”Hans Tausen mellem Luther og Zwingli”. Per Ingesman har imidlertid fundet kilder fra 1577-1579 fra Skåne, der viser, hvorledes der i tilfælde af sexuelle overtrædelser har været tale om detaljerede kirketugtsbestemmelser, med åbenbart skriftemål, d.v.s. for hele menigheden, som også må have været virkeligheden i den øvrige del af Danmark. Ved de kirkelige behandlinger af sådanne sager viser det sig, at vidneudsagn fra naboer har spillet en ikke uvæsentlig rolle, så den sociale kontrol er ikke en ny opfindelse.

I de næste to artikler befinder vi os i København, med betragtelige udblik til verden udenfor Valby Bakke.

Lene Koch fortæller om den københavnske kirkesag og arkitekten Valdemar Kochs kirker i slutningen af 1800 -tallet og det spæde 1900-tal. Det er særdeles interessant at læse, hvorledes de nye kirker i København bygges med henblik på først og fremmest at være hyggelige. For derved opfyldes bedst den hensigt at få de mange tusinde tilflyttere til at føle sig hjemme i kirken. De første kirker i denne periode er derfor enkle og spartanske i deres arkitektur, mens der sidenhen bygges mere monumentalt. Der påvises også, hvorledes Valdemar Koch virkede for kirkesagen ikke blot som arkitekt men også som medlem af Borgerrepræsentationen. I sine dekorationer i kirkerummene var Koch inspireret af den engelske ”Art and Crafts” tradition, der igen lånte træk fra japansk kunst (Det skal til overflødighed af anmelderen bemærkes at Gilbert & Sullivans operette ”Mikadoen” just blev opført på de københavnske teatre fra 1887 og fremefter). Dekorationerne skulle være med til at understrege det hyggelige, og Lene Koch gengiver i den forbindelse et noget senere citat af Olfert Richard, hvor denne søger at definere begrebet ved  bl.a. at sige, at det aldrig er hyggeligt at kede sig. At kede sig gør man ingenlunde i denne artikel.

Citatet fra Olfert Richard leder direkte hen til den følgende, Carsten Bach-Nielsens artikel om Olfert Richard og Merciers statue af den unge David. For det er just denne, der pryder forsiden på Richards berømte (og berygtede) ”Ungdomsliv”. I en veloplagt artikel føres vi gennem statuens kunstneriske baggrund, med afstikkere til Renæssancen og Michelangelo, og de politiske konsekvenser, opstillingen af denne på Københavns Universitet kunne have fået og fik. Artiklen er en fornøjelse at læse og leder tanken hen på nutidens moralisme i forhold til kunstværker og de kunstnere, der stod bag disse.

Kirkehistoriske Samlinger indeholder som anført fire småstykker, som også er værd at læse. Carsten Bach-Nielsen optræder igen med en beretning om en skandaleombrust præst, hvis eftermæle i Norditalien var ganske anderledes end i de slesvig-holstenske egne. Mattias Sommer Bostrup påviser, bl.a. ved atter at tage læseren med til Nordstrand, hvorledes vækkelsesbevægelsers træk kan genfindes i flere århundreder. Salmedigteren Søren Jonæsøn gendigtede i 1680 profeten Jonas’Bog, hvilket Frederik Poulsen beskriver ganske glimrende. Kristian Mejrup bidrager til forståelsen af 1700-tallet som både oplysningstid og pietisme, ikke mindst fordi inspiration fra Halle i meget høj grad understreger dette.  Kurt E Larsens gennemgang af dansk kirkeliv i 2021 er som altid grundig og særdeles informativ læsning. Et enkelt hjertesuk kunne være, at de bragte kirkelige kommentarer i nogen grad stammer fra få kilder, hvor, forståeligt nok, Kristeligt Dagblad udmærker sig. Derved bliver det også de samme kommentatorer, der kommer til at tegne billedet af det danske kirkeliv.

Kirkehistoriske samlinger 2022 er således værd at anskaffe sig og ikke mindst derefter at læse.

[Historie-online.dk, den 1. februar 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Franciskanerklostret i Svendborg
Frederiksborg Slotskirke
Memento Mori