Hver dag må vi begynde forfra
Af Nina Damsgaard, mag.art., forhenværende leder af Vejle Kunstmuseum
Bjørn Nørgaard (f.1947) er kendt for gobelinerne til Christiansborg Slot og for skulpturer skabt til det offentlige rum i byer rundt om i landet. Han fik sit første ”folkelige gennembrud” med aktionen Hesteofringen på Louisiana-Museet i 1970. Han har således bevæget sig i offentligheden fra hesteslagter til kongelig hofleverandør.
Siden 1960erne har Nørgaard haft en eksperimenterende og ofte aktivistisk tilgang til kunsten, hvor han udfordrede samtidens normer og kommenterede aktuelle politiske problemstillinger, ikke mindst gennem sin tilknytning til kunstbevægelser som Eks-skolen og Fluxus. Mange af aktionerne, installationer og tableauer eksisterer ikke længere og er kun overleveret eftertiden i fotos, presseomtaler, øjenvidneberetninger og kunstnerens egne refleksioner. Forfatterne gør sig undervejs overvejelser om, hvordan de som forskere skal forholde sig til dette kildemateriale.
Bogen fokuserer på disse flygtige værker og konstaterer, at gentagelsen spiller en væsentlig rolle i disse værker. Herved tydeliggør bogen nogle af de gennemgående træk i Nørgaards arbejde, fra de materialer og værktyper, han arbejder med, til hans måde at gå i dialog med andre kunstnere og aktuelle emner. Bogen behandler seks væsentlige temaer: demonstration, aktivisme, konstruktion, tableau, figuration og samarbejde. Temaerne behandles i hvert sit kapitel.
Bogens fokus på midlertidighed gør, at den er den første til at analysere Nørgaards aktioner sammen med Henning Christiansen, de sene installationer fra 1990erne og frem og de flygtige monumenter, han har opført i forskellige kollektive sammenhænge. Bogens fokus på Nørgaards flygtige værkproduktion betyder ikke, at den udelukkende omtaler hans aktioner. Alle værktyper bliver løbende inddraget, blot de har en smule midlertidighed over sig.
Bogens titel er hentet fra en Nørgaard-udstilling og er samtidig et karakteristisk Nørgaard-udtryk og henviser sikkert til den græske sagnkonge Sisyfos, der med glæde ruller stenen op ad bjerget for at se den rulle ned igen om natten. Som forfatterne skriver i bogens indledning: ”Grundlæggende handler bogen om, hvad et vil sige at gentage sig selv. Det er et projekt, man i sidste ende ikke kan lykkes med. Det eneste man kan gøre, er netop at begynde forfra igen uden nogensinde at blive færdig.”
Bogens to forfattere har hver deres faglighed: kunsthistorie og litteraturhistorie. Forfatterne har skrevet, som var de én skribent, men denne sam(men)skrivning er sandsynligvis årsag til et lidt knudret og tilstræbt akademisk sprog, der formentlig kan betyde en mindre læserkreds end Nørgaard fortjener.
[Historie-online.dk, den 10. december 2025]
