Menu
Forrige artikel

Lokal Historie fra Sydøstjylland 2021

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 1518

 

Af Per Ole Schovsbo

I de senere år er de statsanerkende kulturhistoriske museer blevet færre og større på grund af fusioneringerne og ændringerne af museumsloven. De museale opgaver har fået andre perspektiver, hvilket betyder, at undersøgelser af nyere tid nu – i modsætning til tidligere – ofte er helt overladt til de gratis frivillige foreninger og arkiver, hvis talerør er de lokalhistoriske årbøger. De er efterhånden de eneste, der imødekommer behovet for at forbinde vor tid med fortiden som Lokal Historie fra Sydøstjylland 2021 er et fornemt eksempel på.

I den første artikel forsøger historikeren Mads Valdemar Egsgaard Hauge at sammenligne to af UNESCOs verdensarvssteder Jelling og den portugisiske by Guimaräes, der begge er erindringssteder for nationale erindringsfællesskaber. Selv om der er ligheder, er der også store forskelle, men en sammenligning fungerer som en udmærket prisme, hvorigennem væsentlige aspekter af Europas historie kan belyses, slutter Hauge sin ret krævende artikel på 17 sider.

Lektor Ole Sørensen lader den finurlige amatørastronom og musiklærer Arthur Nielsen (1884-1950) fortælle om sin rejse fra Fredericia til Lapland, hvor han observerede både solformørkelse og midnatssol kun to måneder efter befrielsen i 1945.  Rejsen var i sig selv en bedrift, og de mange genvordigheder med myndighederne, togene, færgerne og de lokale mærkværdigheder er beskrevet med stor humor.

Registrator John Juhler Hansen, Industrimuseet i Horsens, fremlægger en gennemarbejdet artikel om nordens største tekstilfabrik Crome & Goldschmidt, der fra 1860 til 1929 lå i Horsens. Grundlæggerne var nåle- og possementmageren Moritz Goldschmidt og købmand og tobaksfabrikant August Crome, der 1860 overtog driften af Horsens Tugthus´ væveri og 200 fangers beskæftigelse (indtil 1916). Fem år senere etablerede de et maskinvæveri for ”frie arbejdere” udenfor byen, og i 1870 oprettede de deres egen landsdækkende kæde af fabriksudsalg. 1874 omdannes virksomheden til et aktieselskab, der 1881 overtog et bomuldsvæveri i Ribe og ekspanderede frem til lukningen i 1929. Man kunne ikke længere klare konkurrencen fra de prisbillige udenlandske bomuldsvarer. En del af fabrikskomplekset blev i 1930 solgt til Hede Nielsens Fabrik A/S og herefter anvendt som cykel- og radiofabrik. Aktieselskabet Crome & Goldschmidt fortsatte imidlertid i København med engroshandel og stormagasiner i både Odense og København. De blev 1971 sammenlagt med Illum.

Journalist Klaus Lindholm Sørensen fortæller om musikpædagogen og harmonikaspilleren Ulla Moustgaard, der gjorde Egtved Musikskole kendt ude i Europa. Det er en helt usædvanlig historie om en af landets største musikskoler med over 1000 elever årligt, der har spillet harmonikakoncerter i flere lande, vundet mange priser og trukket store udenlandske kunstnere til Egtved.

Lektor ved Københavns Universitet Johnny Grandjean Jacobsen, der har speciale i dansk klosterhistorie, skriver en meget spændende og veldokumenteret artikel om Dominikanerklosteret i Vejle, der var indviet til Jomfru Maria. Det blev oprettet ca 1325 og nedlagt ved Reformationen 200 år senere.  Dominikanermunkene var en tiggerorden kaldet Sortebrødre på grund af deres sorte overklædning. Klosteret i Vejle var oprindeligt indrettet i drost Laurids Jonsens bygård opført af træ, men pave Innocens VI imødekom en ansøgning fra 1355 om, at klosteret måtte opføres i sten. Der er intet tilbage af bygningerne, der har ligget ved Klostergade umiddelbart nordvest for det nuværende rådhus. Kirken udgjorde sydfløjen, mens de øvrige tre længer lå nord herfor. Foråret 1531 havde de sidste munke forladt klosteret, hvis bygninger kongen samme år skænkede til byens borgere, som tog bygningerne i brug til flere forskellige formål. De sidste dele af klosteret blev revet ned i slutningen af 1700-tallet. Arkæologiske undersøgelser viser, at facaden på det nuværende rådhus flugter med klosterkirkens østgavl. I rådhusets tårn hænger klosterets gamle klokke fra omkring 1400.

Den tidligere direktør for museet på Koldinghus, Poul Dedenroth-Schou, bringer en meget spændende biografi over Severinus Paludanus (latin for Søren Kjær), der nåede meget i sit lange liv. Født i Ribe ca. 1500, studerede i det protestantiske Nordtyskland eller Nederlandene uden at opnå en akademisk titel, sekretær for kongens retterting (forgænger for højesteret). Ca. 1550 blev han udnævnt til borgmester og tolder i Kolding af kong Christian 3. Det var en meget betroet stilling, fordi toldstedet i Kolding, der opkrævede told af de eksporterede stude, var en af kronens vigtigste indtægtskilder sammen med Øresundstolden. Ved siden af sine mange administrative gøremål, skrev han en Kolding-historie der siden er gået tabt. Men han skrev også salmer til Hans Thomsens salmebog udgivet 1569 og skoledramaer og han oversatte tyske-sprogede protestantiske skuespil, der blev opført på jyske latinskoler.

Lokalhistorikeren Lars Peter Lund afleverede kort før sin død, i det år han blev 90 år, et manuskript til årbogen om børneundervisning og skolerne i Egtved sogn. Udgangspunktet er den kongelige rytterskole i Egtved samt de private skoler i Tågelund og Bølling. Artiklen er til at blive klog af og utroligt velskrevet. Man mangler en del kildehenvisninger og den tanke, at den ældste lov om børns almene skoleundervisning i Danmark gemmer sig bag indførelsen af den kirkelige konfirmation i 1736.

Pens. inspektør Bent Erik Mainz fortæller om bedstefaren Axel Nielsen og hans virke i Viuf som karetmager og savværksejer. Det er en lille fin beretning om et liv med chikane, boykot og klasseforskel der takket være ukueligt livsmod, fantasi og personlige evner kan jævne en stenet vej. Man mangler kun lidt flere årstal for at kunne sætte fortællingen ind i den rette tidsperiode til gavn for den øvrige lokale historie.

Ingeniør Arne Rosenkvist har fundet et meget interessant matrikelnummer: 1dø. Det er en parcel, der 1883 udvidede Egtved kirkegård, og det særlige nummers bogstaver må være skabt af et af de meget sjældne udslag af humor i Matrikeldirektoratet.

Professor på SDU Egon Stenager skriver om, hvorledes religiøse bevægelser i Sydøstjylland har påvirket hans slægt. Det er ”De stærke Jyder” og Baptismen i området omkring Holtum, Langeskov, Sindbjerglund og Hvejsel sogn i 1800-tallet. Stenagers konklusion er, at de nævnte religiøse bevægelser er fortsat i området gennem generationer med udgangspunkt i almuen længe før de officielt blev lovlige.

Årbogen bringer herefter nyt fra lokale arkiver og museer: Egtved Museum, Dansk Sygeplejehistorisk Museum, Egtved Lokalhistoriske Arkiv, Vejle Stadsarkiv, Sindbjerg Sogns Lokalhistoriske arkiv, Smidstrup & Omegns Lokalhistoriske Forening, Brædstrupegnens Hjemstavnsforening, Randbøl Sogns Lokalarkiv og Museum samt årsberetning for Historisk Samfund for Sydøstjylland.

Lokal Historie fra Sydøstjylland 2021, der er den 117. i rækken, der tidligere hed Vejle Amts Årbog, indeholder således en frodig buket af meget forskellige artikler i en charmerende rækkefølge, der ikke er tynget af akademiske principper. Niveauet er er højt, fordi artiklerne er gennemarbejdede og ofte også veldokumenterede.

[Historie-online.dk, den 15. december 2021]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Vi har fået ærter – derfor er det mandag
Teglgårdsparken
Patrioter og fattigfolk