Beat mm.
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
”Musikken var det, vi alle havde tilfælles dengang. Det var en tid præget af uskyld. Mange lavede musik, fordi de simpelthen ikke kunne lade være. Selvfølgelig ville orkestrene gerne tjene penge, men det var ikke det, der drev dem. Kun i få tilfælde blev der konstrueret grupper bag et skrivebord. Der var ikke de samme restriktioner med hensyn til at fotografere, som der er i dag. Jeg kunne fotografere foran scenen, bagved scenen og nogle gang på scenen. Jeg blev inviteret med i bandvognen, eller limousinen, hvis det gik særlig højt, drak øl med bandet bag scenen og blev inviteret hjem til nogle af dem. Alle respekterede alle. Musikere, journalister, pladeselskabsfolk, fotografer, koncertarrangører. Det var ikke en stor familie, det ville være løgn at påstå. Men der var alligevel en fællesskabsfølelse. Når et band kom på tur og havde lavet en ny plade, var det: Hej, det er godt at se dig, skal vi ikke have en øl?”(s. 268-69)
Fotografen Jørgen Angel har uden tvivl alle dage haft en evne til at komme ind på folk. Og så var (er) han en god fotograf. Så det er altså ikke rent pral, at han hang ud med snart sagt alle, der var noget i rock-branchen. For det er dokumenteret – både som næsten private snap shots af afslappede stjerner og scenebilleder, hvoraf en god del har vundet stor anerkendelse og er repræsenteret på trendy fotogallerier. Det er helt utroligt så meget, Jørgen Angel har været med til. Lige fra han begyndte at fotografere i Gladsaxe Teen Club i 1966 til han ikke gad mere i midten af 80erne, fordi der var blevet så mange restriktioner på fotografernes arbejde ved rockkoncerter, at arbejdsforholdene var uudholdelige. Det er vel typisk for hans tilgang til at fotografere musik, som ovenstående citat også tyder på. Han er på en måde en uskyldig fotograf – ja, han tjente penge på det i mange år, men hele hans tilgang til sin metier har noget troskyldigt over sig, som er forfriskende i en hård branche. Vi skal da hygge os, have det rart og høre noget fed musik! Og han både hyggede sig og hørte god musik, samtidig med at han knipsede. Det ses på billederne.
Jørgen Angel har heldigvis besluttet sig for at overdrage hele sin unikke samling af rockhistoriske positiver og negativer (+ en masse mere) til Den Gamle By. Med museets opbygning af en 70er-afdeling så han her det naturlige sted for sit livsværk. På den måde kan enkeltdele nu anvendes i Den Gamle Bys udstillinger – og for øjeblikket har museet en stor udstilling med Jørgen Angels billeder. Der er også kommet en bog ud af det. ”Beat mm” er en sand fornøjelse at bladre i for én, der var rock- og beatfan i slutningen af 60erne og 70erne. Billederne fortæller en masse om tiden og genopfrisker minder, som egentlig var gemt væk.
Skal man nævne bare nogle få af de bands, som Jørgen Angel fik kontakt med og fotograferede gang på gang, så må det være Led Zeppelin, Deep Purple, Rory Gallagher, Alice Cooper, Jethro Tull, men så sandelig også Savage Rose og Anisette, Gasolin’, Sanne Salomonsen og alle de andre danske bands. Og Nina Hagen, Roxy Music, Sex Pistols og Kate Bush. Han var i Thylejren at fotografere, til Love in i Kongens Have, og den 22. september 1974 tog han et billede af en ung, smuk Leonard Cohen (s. 163) for slet ikke at tale om Harlekin-billedet af Freddy Mercury fra Queen 12. maj 1977 (s. 187). Og så har jeg endda ikke nævnt det formidable billede af Jimmy Page i sløret aktion fra højre mod venstre i 1970. Et billede, som Jimmy Page opdagede mange år senere og blev meget glad for. Han kalder the Whoosh Picture, for sådan ser det ud. Billedet hænger i dag i National Portrait Gallery i London. Man kunne sagtens finde flere billeder frem – men det er jo bedre at se. Det kan man så i Den Gamle by – både i den aktuelle udstilling og i fremtiden. Og hjemme i lænestolen kan man glædes over Jørgen Angels billeder gang på gang i denne flotte udgivelse.
