En sølvsky ud i luften

Af Jytte Kjær Schou

En meget velskrevet og fængslende biografisk roman om lægen, livsnyderen og digteren Emil Aarestrup og hans tid.

Forfatteren er cand. mag. og M.A. i skandinavisk litteratur og har udgivet flere bøger, bl.a. den biografiske roman om Louis Pio, der blev nomineret til DR Romanprisen og Politikens Litteraturpris. Med denne bog fortsætter han med stort held i samme genre og tegner et levende portræt af en sammensat personlighed, den mavesvære, dameglade læge og digter, der ikke passer ind i den borgerlige tidsånd. Hans debutdigtsamling fra 1838, den eneste bog Aarestrup udgav i sin levetid, solgte kun i 40 eksemplarer. Tiden var ikke moden til at goutere Aarestrups sanselige og erotiske digte. Først da han er ved at nærme sig livets afslutning, oplever han en begyndende interesse for sine digte.

I en virkelighedsnær fiktion føres læseren ind i Emil Aarestrups liv og verden. I et sanseligt og velklingende sprog tegner forfatteren et kærligt portræt af den trinde, krølhårede livsnyder, men uden at skjule hans mørke sider. Han er gift med sin kusine Caroline med hvem han får 12 børn. Selv om han elsker hende og børnene højt, forhindrer det ham ikke i at tilfredsstille sin libido andetsteds. Selvfølgelig er Caroline jaloux, og med god grund. Hun står med ansvaret for børn og husholdning og må tage et stort hensyn til sin følsomme mand, som man fristes til at kalde et stort barn, der værner om de få stunder, hvor han har fred til at digte.

22 år tilbringer han som læge på Lolland, hvor han i en uendelighed tilser patienter fra alle samfundslag, og hvor han stifter bekendtskab med den yderste armod. Overalt hvor han færdes, har han et godt øje til kvinderne. Hans hang til vellevned tilfredsstilles ved overdådige middage på herregårde, men han keder sig og har udve og længsel efter eventyr. En længsel, der heller ikke tilfredsstilles, da han bliver stiftsfysikus for hele Fyn. Et årligt besøg i København, hvor han omgås kendte kulturpersonligheder og bl.a. fører samtaler med Søren Kierkegaard, giver ham dog et lille afbræk i hverdagens trummerum.

Han lever i en urolig tid, hvor han ikke føler sig hjemme. Bondestanden kræver indflydelse, demokratiet indføres, og Danmark kommer i krig med Tyskland. Men den egocentriske Aarestrup er ikke interesseret i politik. Han kredser om sit eget splittede liv, hvor han er bundet af økonomiske forpligtelser over for familien, men hele tiden længes efter et friere liv. I en af sine mørke stunder låser han sig inde i spisekammeret omgivet af eksotiske krydderier, men det er selvfølgelig kun en ringe trøst.

Vi følger Aarestrup i den sidste del af hans liv. Kroppen forfalder, gigten plager ham og tænderne bliver løse. Hans sidste sygdom beskrives ubesmykket, men selve dødsøjeblikket forestiller forfatteren sig bliver en poetisk oplevelse. Helt i Aarestrups ånd er det en smuk engel med små bryster, der tager imod ham.

Bogen er første del af en trilogi om det moderne gennembrud. Det bliver spændende at se, hvilke personer Himmelstrup vil biografere i de følgende bind.

[Historie-online.dk, den 18. februar 2026]