Menu
Forrige artikel

Den sorte viking

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 2985

 

Af Anders Ellegaard

Bergsveinn Birgisson er forfatter af flere digtsamlinger og romaner; mange af dem er oversat til dansk. Han fik sin kandidat i nordiske studier i 1999 ved universitetet i Oslo og en doktorgrad i norrøn filologi ved universitetet i Bergen i 2008. Han er født og opvokset på Island, men har boet i lang tid i Norge.

Kong Hjør Halvson og dronning Ljufvina var kongepar på Norges ældste kongesæde, Avald, på Avaldsnes i 870, da Harald Hårfager tog magten. Hjør havde hentet Ljufvina i Bjarmeland (Nordsibirien). Hun var af mongolsk afstamning med brun hud, bredt ansigt, lille næse og mongolfold ved øjenlågene. (Af hensyn til læsere, som er moralsk mere fintfølende end anmelderen, skal det straks oplyses, at beskrivelsen er taget fra bogen). De fik tvillingesønner, som lignede moderen mere end faderen. Da Ljufvina var bange for Hjørs mistanke om utroskab, eller at Hjør ikke ville kunne lide drengenes udseende byttede hun dem med en trælkvindes dreng, Leif, som var lys i hud og hår. Da drengene var tre år gik Ljufvina til bekendelse over for Hjør, som knæsatte og vandøste de to drenge, som blev kaldt Geirmund og Åmund. På grund af deres mørke hud kaldte Hjør dem Hel-skind.

Forfatteren beskriver livet som kongesøn og aristokrat. Man skulle uddannes som kriger, søfarer, macho og militær leder. Man skulle lære at bruge sværd, økse, skjold, bue og pil og spyd, at kæmpe med både højre og venstre hånd, at ride i forskellige gangarter, at svømme, løbe, stå på ski, hoppe højt med fuld udrustning og fugle- og dyrejagt. At sejle betød at lære om sejlads i forskellige vindforhold, at vende skibet, at sejle i bidevind, at lære om skyer, skær og strømforhold, at lære om skibsbygning, reparationer og vedligeholdelse og ikke mindst om planlægning af lange sejladser og den nødvendige udrustning. Søkonger/havkonger ejede og havde kommandoen over mange skibe; måske var han også rig på land. Geirmund var søkonge; Åmund var måske udset som den næste konge på Avaldsnes.

Nogle nedslag, i de mange emner bogen kommer ind på, kommer her:

Blandt kilderne til viden om de ældste tider anses skjaldedigtene for troværdige. Rytme og kenninger (poetiske omskrivninger: skib = havets hest) har ikke let kunnet ændres i en mundtlig fremførelse.

Valhal og aserne dukker ikke op før midten af 900-tallet, men verden var indtil da beboet af jætter, spøgelser, genfærd, hamskiftere, dæmoner, højboere, alfer, dværge, trolde, kæmper og vætter. Efter døden mødte man Hel, som var dødsgudinde.

Kong Hjør rejste til Bjarmeland ad Nordvejen. Skibe skulle klargøres med proviant, gaver, dybdelod, fiskeliner, lædersoveposer og meget andet. Og trælle til det hårde arbejde og madlavning.

Der skulle laves alliancer og handel med finner/samer/bjarmere/samojeder. Alliancer bestod ofte i ægteskaber mellem folk og slægter. Handel omfattede guld, skind, pelse, sæltjære samt tran, reb og tænder fra hvalros. Modydelsen var metaller (jern), værktøj og fangstredskaber.

Hjør havde Geirmund med på rejsen, og han efterlod ham i Bjarmeland, hvor han var blevet gift med Ilturka, som var shaman og trolddomskyndig. Geirmund lærte jægerfolkets levevis og sprog.

I Norge havde Harald Hårfager taget magten, og ifølge traditionen rejste mange småkonger og storhøvdinge til Irland. Dublinkongerne var norske vikinger. Geirmund kom til Island og skulle udrustes til jagt på hvalrosser på en ø mod nord. Hvalrosreb er meget stærkt og blev brugt til at holde masten på de stadigt større vikingeskibe. Tran blev brugt til madlavning og belysning. Jagt blev til permanent beboelse, landnam, som traditionelt tidsfæstes fra 870 med den første vedvarende beboelse til 930, hvor hele den dyrkbare del af Island var taget. I følge oprindelsesmyten var der fire ligeværdige landnamsmænd, som hver tog en fjerding af landet. Arkæologerne siger: nej! Der var nogle få magtfulde storbønder og 3000 undersåtter.

Jagt og agerbrug var forbundet med meget og hårdt arbejde, som krævede mange trælle. Geirmunds varer fra jagt blev byttet med trælle. Geirmund havde en ”hird” på 80 mand med sig, når han rejste rundt til sine besiddelser. DNA-analyser har vist, at 80 % af mændene på Island var af norsk afstamning, medens 62,5% af kvinderne var af keltisk afstamning.

Geirmund Hel-skind var kongesøn og aristokrat. Han tog store dele af Vest- og Nordvestisland og havde agerbrug, husdyr og jagt (tran, hvalrosreb, hvalrostænder/norrønt elfenben og edderdun). Geirmund havde tre opsynsmænd (overtrælle) på tre af hans gårde. Transport af tunge varer blev sejlet, medens lette varer blev transporteret over land. Geirmund var sort, grim og gift med Ilturka, som han havde haft med fra Bjarmeland. Forfatteren mener at kunne påvise hendes grav, som ikke er udgravet endnu.

Geirmund Hel-skind passede ikke ind i oprindelsesmyten. Var det derfor, at der ikke blev skrevet en saga om ham? Han døde i 910, 60 år gammel, og er ifølge Landnamsbogen begravet i et skib i skoven ved gården. En fladmarksgrav som ikke er fundet – endnu. Blev Geirmund begravet under eller ved en kirke? Forfatteren opstiller teorien. - Geirmunds jord i Nordvestisland blev ikke delt, men det blev besluttet, at den skulle være Alminding eller allemandseje.

I et efterord kalder forfatteren bogen for et formeksperiment; en argumentroman. Trods mulige forbiere kan helhedsfortolkningen ikke forkastes uden videre. Som forsker og forfatter har han brugt begge hjernehalvdele. Dette bevises af 27 sider litteratur, 50 sider oplysende noter og lister over kilder til stednavne, mundtlige kilder og kilder fra internettet.

På et kursus i vidneafhøring, som anmelderen deltog i, fortalte underviseren, at vi husker i glimt, og at vi binder guirlander mellem glimtene for at få en sammenhængende historie ud af det. Med tiden bliver der længere og længere mellem glimtene og guirlanderne bliver længere og længere. - Bogen er lige dele glimt og guirlander. Dele af den kommer af benhård, uigendrivelig forskning og andet er forfatterens guirlander for at få en sammenhængende historie om sin forfader for 30 generationer siden.

Bogens undertitel er ”En Saga,” hvilket dækker over, at forskeren har fundet nogle uigendrivelige sandheder om Geirmund Hel-skind, medens han som forfatter har bundet fakta sammen med sandsynlige tilføjelser.

[Historie-online.dk, den 9. februar 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Den levende middelalder
Historien om Europa I - 1300-1600. Opvågning
Ret, magt og besiddelse