Menu
Forrige artikel

Det middelalderlige Børglum

Kategori: Bøger
Visninger: 1474

 

Af Henrik Gjøde Nielsen, direktør, forskningschef, ph.d., Nordjyllands Kystmuseum

Det middelalderlige Børglum er et prægtigt værk. Stort format, veltilrettelagt og imponerende illustreret. Bogen er redigeret af Gert Jensen og Jørgen Jørgensen, og ud over at påtage sig opgaven som redaktør, har Gert Jensen også udført en stor del af selve skrivearbejdet. Af bogens 15 forfatternavngivne afsnit, er Gert Jensen eneforfatter på to og medforfatter på syv. Det er imponerende, og det er tilblivelsesprocessen også. I midten af 1990´erne opstod idéen om et større bogværk om Børglum Kloster og de nordenfjordske biskopper i middelalderen, man gik i gang, og man gik i stå. 27 år skulle der gå, før projektet kunne realiseres, og i mellemtiden var tre af bogens 11 forfattere afgået ved døden, nemlig Gordon Albøge, Poul Hviid og Tore Nyberg. Det øvrige forfatterkollektiv består af Niels Clemmensen, Birgit Eggert, Gert Jensen, Janus Møller Jensen, Jørgen Jørgensen, Hans Krongaard Kristensen, Raymond Minnaert og Benedicte Inger Fuglede von Staffeldt Løvendahl Rottbøll. Men nu er Det middelalderlige Børglum her, så det er bare at gå i gang. Og der er meget at gå i gang med.

Bogen indledes med Forord af Gert Jensen og Indledning af Gert Jensen og Jørgen Jørgensen; en indledning, som har karakter af introduktion til bispesædet og det ældste benediktinerklosters historie, og derpå om præmonstratensernes komme, som afsluttes med et afsnit, som er en effektiv appetitvækker: En af ejendommelighederne ved Børglum Bispesædes og Børglum Klosters historie er, at dette middelalderlige magtcentrum aldrig udviklede sig til en by med købmænd, handelshuse og borgerskab, som man så det i Viborg, Aarhus, Ribe osv., hvorimod både bebyggelse og befolkningstal ved Børglum skrumpede efter Reformationen, og tilbage blev blot den i dag ensomt beliggende herregård på toppen af bakken. Ja, man undrer sig, især når man er på stedet. Det kommer man i en vis forstand via bogen med dens mange flotte illustrationer, som en anmeldelse selvsagt ikke kan yde retfærdighed, hvilket for så vidt også gælder det omfattende og ofte meget både detaljerede og komprimerede indhold.

Hovedstrukturen i Det middelalderlige Børglum udgøres af fem hovedafdelinger eller kapitler, inddelt i et eller flere underafsnit eller artikler, som for overblikkets skyld angives her. I afsnit I, Børglum Stift, biskopper & nonneklostre, bringes artikler om Børglum Bispedømme i middelalderen og om Sæbyværkstedet. Afsnit II, Børglum Kloster i middelalderen, med undertitlen En historisk mosaik set i et europæisk perspektiv, rummer artikler om Kongsgården og Kong Knud, Børglum Kloster i middelalderen, Børglum Klosters ledelse, Biblioteket og Børglumhåndskrifterne, Broder Eskil og Gervasiusbrevet, og endelig om Børglum Domkirke og Kloster. Afsnit III, Reformationen, med undertitlen Et statskup i religionens navn, rummer en enkelt artikel, nemlig Børglum og reformationen. Også afsnit IV, Historisk udvikling & fund ved Børglum, rummer en enkelt artikel, Bemærkelsesværdige fund og nye perspektiver. Derpå følger afsnit V, Sognenavne & stednavne med Børglum som brændpunkt, der bringer Stedet, historien og navnet samt Stedet, historien og navnet – på Læsø. Derpå følger Stednavneregister, Noter, Litteratur, Navneregister, Illustrationer og Bidragsydere, og bogen afsluttes med et indlæg om Børglum Kloster i Nutid og Fremtid. I hovedfremstillingen er endvidere indsat relevante og oplysende faktablade, uden at forfalde til den ellers hyppigt sete tendens til at lade faktabladene overtage historien.

Som det turde fremgå er der nok at tage fat på; emnekredsen og spændvidden er stor. Man kan naturligvis læse bogen fra ende til anden, men perspektiveringerne og den omfattende emnekreds gør den også velegnet til pluklæsning, hvilket absolut skal forstås positivt i denne sammenhæng. Der er så meget at komme efter i bogen, så jeg vil tro, at de fleste starter med at dykke ned i de temaer, der nu har den pågældende læsers særlige interesse.

I bogens første hovedafsnit sætter Tore Nyberg med imponerende præcision de geografiske og kirkeorganisatoriske rammer på plads. Hovedscenen præsenteres og indkredses, men der er ikke tale om et overfladisk arbejde. Også detaljeringsgraden er imponerende. Afsnittets anden del, Niels Clemmensens bidrag om Sæbyværkstedet, er et eksempel på pluklæsningens fornøjelse, i hvert fald for herværende anmelder, der netop også har Sæby og dermed byens imponerende kirke med dens rigdom af kalkmalerier i sit museale ansvarsområde, og så er det da fristende først lige at læse dét bidrag.

Vi kommer ind på klosteret i middelalderen i bogens andet hovedafsnit, der med Gert Jensen og Jørgen Jørgensens artikel om Kongsgården og Kong Knud tager fat på historien med Ælnoths krønike om Knud den Hellige ca. 1120, hvormed Børglums mest kendte historie begynder; en historie, som bliver grundigt og detaljeret oprullet. Således rustet tager Poul Hviid, Gert Jensen og Raymond Minnaert fat på den overordnede historie om Børglum Kloster i middelalderen, fulgt op af samme forfattergruppe plus Tore Nybergs artikel om Børglum Klosters ledere. For bibliofile og -mane er Gert Jensen og Janus Møller Jensens bidrag om biblioteket og Børglumhåndskrifterne af særlig interesse, mens vi går fra bøger til et brev, men hvilket brev, med Gert Jensens redegørelse for Broder Eskil og Gervasiusbrevet. Hovedafsnittet afsluttes med Hans Krongaard Kristensen bygningshistoriske redegørelse for Børglum domkirke og kloster, som er hentet fra samme forfatters bog Børglum Domkirke og Kloster i middelalderen. Der er tale om resuméet fra denne bog; en kortfattet, men grundig indføring.

Tredje afsnit om Reformationen, med den meget rammende undertitel Et statskup i religionens navn, rummer en enkelt artikel, Børglum og reformationen, skrevet af Gert Jensen og Jørgen Jørgensen. Det komplicerede forløb anskueliggøres på fornem vis og med den for bogen typiske og yderst informative detaljeringsgrad.

Derpå følger fjerde afsnit om Historisk udvikling & fund ved Børglum, der ligesom det foregående afsnit indeholder et enkelt bidrag, nemlig Gert Jensen og Janus Møller Jensens Bemærkelsesværdige fund og nye perspektiver. For ikkearkæologer signalerer artiklens undertitler, som også nævnes i indholdsfortegnelsen, måske tør arkæologi: Jernalder areal A, Vikingetid areal B, Middelalder areal C. Men undertitlerne snyder. I indledningen til artiklen gøres opmærksom på, at en, ud over de mange indhentede (underforstået formelle) oplysninger, er en lidt overset kilde til informationer og viden om fund og fortællinger om og på Børglum Kloster, de lokale arbejdere og deres forgængere, som har været med til at grave, udføre reparationer osv. Forfatterne er naturligvis opmærksomme på, at der er mange røverhistorier, men der er i denne kilde eller disse informationer også vigtige kendsgerninger, som sammenholdt med fund og fagfolkenes forskning kan være med til at belyse stedets historie. Se dét er jo straks en anden snak, tænker ikkearkæologen. Og i den afdeling får vi også historien om den tyske officer major Schumann, der under besættelsen 1940-1945 skulle forestå gravning af pansergrave, og som i den sammenhæng stødte på nogle nedrammede pæle og som straks standsede arbejdet, indtil Nationalmuseet efter et par måneder havde undersøgt anlægget, som stammede fra en brokonstruktion, ligesom der blev fundet redskaber og våben dateret til jernalder og vikingetid, og endelig knogler og menneskekranier, der opfattedes som stammende fra ofringer. Da arbejdet med pansergravene derpå blev genoptaget, sørgede den arkæologisk interesserede major Schumann for, at pansergraven på det sted blev ført i en stor buen uden om det interessante fund, hvilket senere betød, at han måtte indkassere en skideballe fra feltmarskal Rommel, da denne besigtigede de nordjyske Atlantvoldsanlæg.

Femte og sidste hovedafsnit, Sognenavne & stednavne med Børglum som brændpunkt, bringer som første bidrag Gordon Albøges omfattende artikel Stedet, historien og navnet. Med typisk beskedenhed indleder Albøge sit arbejde med at pointere, at fremstillingen ikke er ment som en systematisk fremlæggelse og gennemgang af et repræsentativt udsnit af Vendsyssels stednavne, men at de navne, der lægges frem er udpeget alene fordi de i en eller anden henseende belyses af landsdelens historie, især den del af historien, der vedrører Børglum og bispedømmet. Til gengæld, anføres det, rummer nogle af navnene måske informationer, der kan være til nytte og glæde, og eventuelt irritation, for historikere og arkæologer. Det kan ikke være mange navne, og i hvert fald ingen centrale, der er undsluppet fremstillingen. Dette hovedafsnit afsluttes med Birgit Eggerts fremstilling Stedet, historien og Navnet – på Læsø, som viser, at der trods alt var noget om Albøges forbehold, idet de tidligste kilder som påviser fast bosættelse på Læsø omhandler en strid om fordeling af besiddelser mellem Vitskøl Kloster og Viborg Domkapitel. En forklaring kan være, at overleveringen af Læsøs stednavne er vanskelig tilgængelig og kun sparsomt repræsenteret i det ellers store arkiv på Navneforskning, det tidligere Institut for Navneforskning, på Københavns Universitet. Efter Albøges død er der imidlertid arbejdet betydeligt mere med Læsøs stednavne, hvorfor dette arbejde er tilføjet, således at de stednavne, der har relevans for Albøges fremstilling afdækkes.

Derpå følger videnskabeligt apparat, registre osv., og bogen afsluttes med Benedicte Løvendahl Rottbølls Børglum Kloster i nutid & fremtid. Der er i mangt og meget tale om et sympatisk øjebliksbillede af Børglum Kloster 2021, med de glæder og genvordigheder livet som herregårdsejer byder på. Man har historisk været kreative på Børglum Kloster, og det er man også i dag.

Det er en stor omgang at komme igennem som læser, men det har selvsagt været en endnu større omgang at skrive og redigere værket. Begge anstrengelser bærer frugt. Som læser er man beriget ikke blot med kompetente redegørelser for det store nordjyske bispesæde og kloster, men også for grundige kontekstualiseringer og perspektiveringer. Forfattere og i særdeleshed redaktører kan puste ud i bevidstheden om, at have leveret et værk, som har været 27 år under vejs, og som uden tvivl har været til stede i den (vil jeg tro) fra starten tilstedeværende redaktør Gert Jensens bevidsthed lige så længe. Det er godt, at Gert Jensen holdt fast.

Nu ligger Det middelalderlige Børglum her. Det er et fremragende værk. Den bog har vi manglet længe, og – hvilket er endnu bedre – der er betydelige dele af bogen som vi slet ikke vidste, at vi manglede. Det gør vi ikke længere.

[Historie-online.dk, den 16. februar 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Havets herskere
Margrete den Første
Ulvetid