Et trangbrystet geni. Antonio Vivaldi
Af Anne Marie Storm
Hvis man søger oplysninger om Vivaldi i det store danske musikleksikon fra 1955, ”Musikkens Verden”, bliver man hurtigt færdig. En halv side kan det blive til, hvor f.eks. Bach fylder 11 sider og Mozart 26½. Og hvad står der så om Vivaldi?: Til trods for, at Vivaldi kan siges at være skaberen af den barokke solokoncertform, indtager han en ubestridt særstilling blandt de ældre komponister derved, at der aldrig er skrevet en biografi om ham. Indtil for ganske få år siden kunne hans biografiske data kun sammenfattes i følgende hovedfakta:
1. Han var en rødhåret præst, som måtte opgive at messe på grund af kvælende astmaanfald.
2. Han rejste på kryds og tværs i Europa som violinist.
3. Han var: ”svag og syg, men alligevel fyrig som geværild”
Hvis man gerne vil vide noget mere om Vivaldi, er det en god idé at læse Karl Aage Rasmussens bog Et trangbrystet geni. Vi får ganske vist ikke et klart billede af den private Vivaldi, men ved at læse om hans liv som præst, violinvirtuos, operaimpresario, lærer og ufatteligt produktiv komponist tegnes der efterhånden et billede af personen. Desværre er ingen private breve bevaret, og i brevene fra Vivaldi til hans arbejdsgivere og mæcener er sproget noget højstemt.
Trods manglende kildemateriale har Karl Aage Rasmussen skrevet en savnet fortælling om Vivaldis liv. Især Vivaldis arbejdsplads som lærer på institutionen La Pietà er fascinerende læsning. Her blev uønskede spædbørn bragt ind, og fra 7-8 års alderen blev de mest musikalske piger udvalgt til en musikalsk uddannelse. Undervisningen var på højt plan på linje med de fire berømte musikkonservatorier i Napoli, der selvfølgelig var forbeholdt elever af hankøn.
I løbet af 1700-tallet tiltrak de rent kvindelige kor og ensembler i La Pietà rejsende fra andre lande og kunne derved sikre institutionens økonomiske grundlag. Det blev også tilladt at modtage betalende voksne kvinder fra adelige eller rige familier, som på den måde fik en god musikuddannelse.
Ved koncerterne stod pigerne skjult bag slør eller tremmer, hvad der nok har fået dem til at virke endnu mere fascinerende. I mange rejsebreve er de omtalt som engle eller jomfruer, bl.a. fra filosof og komponist Jean-Jacques Rousseau: Vesper opføres med pigerne stående på gallerierne, nogle endnu ikke fyldt tyve. Jeg kunne ikke forestille mig noget mere vellystigt, mere bevægende end denne musik…..
Naturligvis får Vivaldis mest kendte værk, De fire årstider – Le quattro stagioni, en grundig gennemgang, men igen er der huller. Her er tale om programmusik, og koncerterne blev udgivet sammen med fire sonetter, der skildrer, hvad man hører. Mon Vivaldi har skrevet sonetterne? Det ved man ikke noget om, ligesom man heller ikke ved, hvornår koncerterne er skrevet. Men populariteten var sikret fra dag ét, og det er det oftest indspillede af alle klassiske musikværker. F.eks. solgte violinisten Nigel Kennedys udgave tre millioner cd’er.
Vil man have en kort, men stadig mangelfuld Vivaldi-biografi, kan man læse kapitlet Barokmennesket, der på 10 sider kommer rundt om komponistens liv og personlighed. Selvom han var kendt og berømt i levende live, er der mange dunkle perioder i hans liv. Mystikken varer ved til det sidste. Ingen har kunnet forklare, hvorfor han tilbringer de sidste måneder i Wien i 1741. Kirkebogen meddeler, at Antonio Lucio Vivaldi døde i Frau Agathes hus den 28. juli 1742.
Der er nok at gå i gang med for musikforskerne.
Selvom det har været lidt sparsomt med kildematerialet, synes jeg, at Karl Aage Rasmussens bog er god og falder på et tørt sted. Nu ved jeg da en del mere om Vivaldi, end det gamle leksikon kunne fortælle.
[Historie-online.dk, den 2. august 2023]
