Menu
Forrige artikel

Jagten på Tutankhamon

Kategori: Bøger
Visninger: 2008

 

Af Kresten Søe


Fundet af en hidtil ukendt kongegrav skaber ny verdenshistorie

Nicky Nielsen er lektor i egyptologi ved University of Manchester, og dette er hans første udgivelse på dansk. Han har erfaring fra en lang række udgravninger i Egypten, og bogen udkommer i hundredåret for arkæologen Howard Carters berømte fund af indgangen til barnekongen Tutankhamons grav efter ti års ihærdig søgen 4. november 1922. Med det sensationelle fund indhentede Howard Carter udødelig status i egyptologien. Derudover blev han også en holden mand, idet der i den uberørte grav var kostbarheder nok til at gøre både ham og hans sponsor, adelsmanden lord Carnarvon, stenrige.

Jagten på Tutankhamon rækker som bog ud over at være en spændende fortælling om det berømte gravfund. Værket skildrer nemlig ikke bare arkæologien, de mange kostbarheder og den egyptiske oldtidshistorie, men sætter også Carters udgravning ind i en samtidshistorisk ramme med de nationale rørelser, der i og med fundet rejste sig i den britiske koloni.

Århundredets arkæologiske fund udviklede sig en hvepserede

På trods af at Howard Carter nok havde gjort århundredes arkæologiske fund, udviklede begivenhederne sig hurtigt til en hvepserede omkring ham og Lord Canarvon. Ingen af dem formåede at håndtere hverken pressens adgang til begivenhederne eller virakken i forbindelse med den gryende egyptiske nationalistiske vækkelse.  En vækkelse, der endte med at puste til ilden i det i forvejen anspændte forhold mellem Egypten og den britiske kolonimagt.

Fundet satte nemlig for alvor skub i den egyptiske nationale stolthed og lagde derved vægt bag kravet om, at de udgravede skatte skulle blive på landets egne museer frem for som hidtil efter arkæologerne og deres sponsorers forgodtbefindende at være til fals blandt verdens rige samlere eller endte med at indgå i fx engelske, tyske eller franske museers samlinger.

Guld frem for krigsførelse cementerede Egyptens oldtids magtstatus

Var det ikke for fundet af graven og dens væld af kostbarheder var barnekongen Tutankhamon, der kom på tronen som 8årig, sandsynligvis forblevet en historisk overgangsfigur, men ikke desto mindre markerede hans tiårige periode et væsentligt skift i landets historie.

Nicky Nielsen fortæller i bogens første kapitler Egyptens oldtidshistorie op til skiftet under Tutankhamons far ”kætterkongen” Aknaton, som forsøgte at tage opgøret mod Amon præsteskabets voksende magt ved at indføre en ny religion med tilbedelse af solguden Aton. Aknatons far Amenophis regeringsperiode havde forinden ellers været en stabil og gylden tid for landet. Amenophis var en farao, der forstod diplomatiets kunst og cementerede landets stormagtsstatus ved at bruge landets guld til at sikre landets alliancer og ydre grænser. Aknaton forsømte diplomatiet, og hans mangel på interesse for landets mægtige allierede slog revner i Egyptens styrke udadtil.

Aknatons forsøg på at fastholde tiltagene overfor Amon-præsterne gav sig udtryk i, at landets hovedstad blev flyttet fra Theben, hvor præsterne stod stærkest. Men efter hans død opstod der en tumultarisk magtkamp omkring hans kun otteårige svagelige søn og efterfølger, der endte med, at Amon præsteskabet igen blev en magtfaktor.  Et billede herpå var, at drengekongen måtte skifte navn fra Tutankhaton til Thutankhamon.

40årig årgangsvin og standsmæssigt udstyr i guld fulgte den døde farao

Efter den historiske og samtidshistoriske ramme følger Nicky Nielsen op med omstændighederne omkring selve opdagelsen og udgravningen. I bogens fem følgende kapitler oprulles her Carters sensationelle opdagelse af graven i Kongernes Dal med gennemgang af de forskellige kamres indhold af relikvier, smykker, guld og det righoldige gods, der fulgte den 18årige døde konge i graven.

 Blev Tutankhamon myrdet som led i en intern magtkamp? Nej, siger forfatteren, der punkterer denne myte og ikke bare påviser den unge faraos mange helbredsmæssige skavanker, men også øser rigt op for læseren og konkluderer på fascinerende vis om hans periode, der ligger så langt som 3000 år før i dag. 

Hertil kommer - foruden fx faraonernes forstand på liebhavervin - fortællingen om landsbyen af håndværkere, der udførte arbejdet med gravene i kongernes dal og deres privilegerede status og isolation i hemmelighed. Endelig tilkommer her også lidt krydderi om historiens måske første sejrrige strejke, der netop drejede sig om disse arbejderes kamp for bevarelse af deres privilegier.

Yderligere uddybes i disse kapitler de allerede nævnte aspekter om Carters og Lord Carnavons problemer i forbindelse med pressen og de nationale egyptiske rørelser.

Fint anskueliggjort, bred og spændende historieformidling

Nicky Nielsen afleverer i sin beskrivelse af samtidsrammen for Tutankhamons regeringstid en anskuelig og også spændende historisk redegørelse for både landets oldtidshistorie, de egyptiske faraoers begravelsesskikke, landets religion og samfundsstruktur op til Tutankhamons regeringsperiode. Hertil kommer så en præsentation af både Lord Canarvon, Howard Carter og den samtidshistoriske periode, de begge opererede i, da Egypten i årene efter 1. verdenskrig reelt var en engelsk koloni.

Undervejs bliver der også plads til at skildre samtidens arkæologiske udgravningsmetoder, der i deres brutale behandling og prioriterings af fundene stod i skrigende kontrast til nutidens nænsomme udgravningsmetoder.

Konklusion og målgruppe

Nicky Nielsens bog som kommer fint om alle aspekter inklusive de sidste kapitler om fundets afledte begivenheder og merchandising i form af fx film, teater og bøger samt en velunderbygget afvisningen af den påstået forbandelse ved barnekongens grav.

Bogen er letlæselig med et fint afbalanceret abstraktionsniveau, velstruktureret indholdsopbygning og yderligere skrevet i en meget vellykket symbiose af journalistisk og spændende faglig formidling.

Alt i alt faktorer, der konstant lokker både den alment og videregående interesserede til at vende siderne videre i fremstillingen.
Bogen kan også at anbefales som uddybende viderelæsning til både tidligere og kommende turister i Kongernes Dal.

[Historie-online.dk, den 28. september 2022]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Øm Kloster
Gefjon 5
Illerup Ådal bind 15