Menu
Forrige artikel

Ny bog om Osebergskibet

Kategori: Bøger
Visninger: 1692

 

 

Osebergskibet fra år 820 er det tidligste fund i Norden af et skib, der har ført sejl. Den første rekonstruktion af skibet sank på bare 20 sekunder i 1988. De færreste troede hverken før eller siden på, at det originale skib havde været sejldygtigt. Indtil en ambitiøs skibsrekonstruktør fra Vikingeskibsmuseet i Roskilde satte sig for at starte helt forfra.

I mere end 100 år troede man ikke, at Osebergskibet havde sejlet på åbent hav. Testsejladsen af den nye rekonstruktion på Roskilde Fjord viste dog noget andet.

I sin nye udgivelse ”The Oseberg Ship. Reconstruction of form and function” gennemgår skibsrekonstruktør Vibeke Bischoff den omhyggelige proces med at genskabe Osebergskibet.

Vi er med hele vejen i hendes grundige arbejde fra granskningen af de originale tegninger lavet under de arkæologiske udgravninger i 1904 til Vibekes egen formgivningsproces, byggeriet af en ny rekonstruktion og den endelig testsejlads på Roskilde Fjord.

Med livet som indsats

Bogen er en skildring af, hvordan Nordens måske smukkeste vikingeskib genopstår og i sin nye form sejlede over åbent hav fra Norge til Roskilde.

”Det at rekonstruere et arkæologisk skibsfund er ikke blot teori. Det er virkelighed. Der er folk, der sætter livet på spil i de her rekonstruktioner, når de er bygget færdigt. Så som rekonstruktør er man simpelthen forpligtet til, at være så grundig, som overhovedet muligt,” fortæller Vibeke Bischoff om sit arbejde med at rekonstruere et nyt sødygtigt skib i kølvandet på det dramatiske forlis af den første rekonstruktion.

Projektet lykkedes, og fastgroede antagelser om, at det smukke vikingeskib ikke blev brugt til sejlads på åbent hav for 1200 år siden, bliver nu revurderet.

Den fortælling, vi bygger op omkring Osebergskibet til det nye museum i Oslo, bliver i høj grad formet af resultaterne fra Vibeke Bischoffs arbejde med rekonstruktionen af det nye Osebergskib, som man kan læse om i den nye udgivelse,” fortæller Jan Bill, der er professor i arkæologi og samlingsansvarlig for vikingeskibene på Kulturhistorisk Museum i Oslo. Han er ansvarlig for formidlingen af de norske vikingeskibe i det nye museum, der åbner i Oslo i 2027.  

Kvindernes innovative gravskib

I 1904 blev et af verdens mest berømte skibsfund udgravet. Osebergskibet er et elegant, og spektakulært skib dateret til år 820. Skibet er fundet i Tønsberg tæt ved Oslo Fjord i en gravhøj for to kvinder med de mest utrolige gravgaver, som i sig selv er en afhandling værdig. Men selve skibet er også spektakulært; både på grund af dets utrolige udsmykning, men især fordi, der er tydelige tegn på, at skibet har ført sejl.

Osebergskibet er det tidligste skibsfund i Norden, hvor rig og mast er bevaret. Skibsfund ældre end det har ikke tegn på at have sejlet med sejl. Skibet repræsenterer derfor den første innovative sejlkundskab fra vikingetiden. Men i mere end 100 år var de fleste overbevist om, at skibet kun var blevet brugt til at sejle i stille vejr på fjordene.

Skibet, der endelig kan sejle

De første fortolkninger af skibet kom fra de to norske arkæologer Anton Wilhelm Brøgger og Haakon Shetelig i 1917. Ifølge dem var skibet et skrøbeligt paradefartøj.

Tydeligvis var dette skib ikke bygget til virkelige rejser på de åbne have, næppe endda til regelmæssig brug på fjorden fra Vestfold. Dets karakter indikerer klart, at det var lavet til små ture på rolige farvande og godt vejr,” lød deres fortolkning af skibet.

Den fortolkning holdt ved, men er nu blevet endeligt modbevist i Vibeke Bischoffs nye udgivelse ”The Oseberg Ship. Reconstruction of form and function”.

I denne bog har Vibeke Bischoff påvist, at det originale Osebergskib havde betydeligt bedre sejlegenskaber, end det hidtil er blevet tillagt. Og da Osebergskibet er det ældste velbevarede sejlskib fra den skandinaviske vikingetid, der er kendt indtil nu, er det en indsigt med vidtrækkende konsekvenser for vores forståelse af udviklingen af søfart op til og under den tidlige vikingetid,” skriver professor Jan Bill fra Kulturhistorisk Museum i Oslo i bogens efterskrift.

Klip en tå og hug en hæl

I Tønsberg, hvor skibet er fundet, ville Stiftelsen Oseberg Vikingearv i 00’erne gerne bygge en ny rekonstruktion af skibet. Det dramatiske forlis i 1988 gjorde det dog klart, at skrogformen skulle justeres. Man spurgte derfor Vibeke Bischoff om hun ville lave en ny rekonstruktion. I 2006 sagde hun ja til den opgave og flyttede derefter til Norge i fire måneder. For Vibeke er selve skibsfundet nemlig den vigtigste kilde til information, når et skib skal genskabes, og i Norge kunne hun nærstudere Osebergskibet, som det stod udstillet i Bygdøy i Oslo.  

Første gang jeg så på skibet med rekonstruktionsøjne, så havde jeg sådan lyst til at tage hele forskibet og løfte det opad, fordi det står og hænger,” fortæller hun.

Da hun kiggede nærmere på skibet indvendigt, blev det også tydeligt, at de, der havde opstillet skibet i starten af 1900-tallet, havde taget nogle radikale valg.  Flere af tværbjælkerne var savet over og forkortet, og flere skibsdele i den indvendige konstruktion var manipuleret. Osebergskibet var ganske enkelt ikke opstillet korrekt. Da den første rekonstruktion var bygget over tegninger baseret på opstillingen, var dette årsagen til forliset i 1988.

100 år gamle dagbøger og nye 3D-scanninger

Forfatteren til den nye bog, Vibeke Bischoff er bevidst om sit ansvar som skibsrekonstruktør og forankrer derfor sit arbejde i både gammel og ny dokumentation af skibsfundet. Fra skitser og beskrivelser fra udgravningsdagbøgerne, der er over et århundrede gammel, til de forskellige rekonstruktionsforslag, der er blevet fremlagt over tid, til de seneste 3D-skanninger og detaljerede fotografier af det udstillede Osebergskib. Hver planke er blevet scannet og målt. I rekonstruktionen er der taget højde for deformation og udtørring af skibsdelene i forhold til de detaljerede originale tegninger fra fundstedet.

Alle skibsdelene blev skåret ud i pap i størrelsesforholdet 1:10 for til sidst at samle dem til en færdig model. Nu med en buet køl og et bredere skrog, der lovede godt for bedre sejlegenskaber.

Turen over åbent hav

Det nye skib blev bygget i fuld størrelse af Stiftelsen Oseberg Vikingarv i Tønsberg med udgangspunkt i Vibeke Bischoffs model og tegninger og søsat 2012. Bådelauget have lagt en plan om at sejle skibet over åbent hav fra Tønsberg i Norge og hele vejen til Roskilde, for at lave testsejlads i 2015. Og de inviterede Vibeke Bischoff med som skipper.

På turen blæste de inde et par dage i Skagen på grund af torden og stormvejr. ”Da vi endelig ankom til Roskilde sent om aftenen kl. 23, var jeg meget begejstret for, hvordan skibet havde taget den grove sø. Vi havde sejlet i 12 til 14 meter i sekundet, uden at det var ubehageligt, så det tydede godt for testsejladsen,” fortæller Vibeke.

På testsejladsen blev der rettet til på både placering af ballasten i skibet og placeringen af sejlets fæstning til skibet. Testsejladsen i Roskilde viste, at skibet bygget efter de nye tegninger af Osebergskibet var yderst sødygtigt.

[Historie-online.dk, den 13. december 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Britiskheden under afvikling
Lysene slukkes
Albert