Menu
Forrige artikel

Genopdag din historie på Horsens Museum

Kategori: Nyheder og aktiviteter
Visninger: 3797

 

Den 15. Juni 2019 kl. 12:00-15:00 kan du genopdage historien på Horsens Museum. Kom med til et gratis arrangement, hvor Vitus Berings liv og opdagelsesrejser er i centrum. Dagen byder på rundvisninger i museets udstilling om Bering og en præsentation af udgravningen af Berings grav i 1991.

Rundvisningerne begynder hver hele time. Tilmelding er ikke nødvendig.

27 % Opdagelsesrejse 24 % Historietime 14 % Gratis glæder 15 % Lokal kulturarv 19 % Eventyr

Kom med til et gratis arrangement på Horsens Museum, hvor Vitus Berings liv og opdagelsesrejser er i centrum. Dagen byder på rundvisninger i museets udstilling om Bering og en præsentation af udgravningen af Berings grav i 1991.

Vitus Jonassen Bering er en af verdens største opdagelsesrejsende og har bl.a. lagt navn til Beringstrædet, som i dag adskiller to stormagter: Rusland og USA. Bering blev født i Horsens i 1681, og blev tidligt hvervet til den russiske flåde. Her stod han i spidsen for 2 store ekspeditioner, de største verden dengang havde set. I 1741 døde Bering på en ø, nu kaldet Beringøen. Her lå han indtil 1991, hvor Horsens Museum i samarbejde med Rusland udgravede på øen for at blive klogere på Bering og hans udseende.

På Museernes Dag har du mulighed for at opleve, hvad flere af museerne i Region Midtjylland kan byde på, når de tilbyder et gratis offentligt arrangement. Dagen handler om at formidle unikke historier, som tilsammen kan bidrage positivt til at skabe grobund for et rigt kulturliv, der sætter værdifulde spor i både den enkelte borger og ude i verden.

[Historie-online.dk, den 28. maj 2019]

 

 
 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Forsorgsmuseet åbent igen
Aalborg set med malernes øjne
Fængselsmuseet: Ved ét hug