Marts måneds helgen: Erik Plovpenning
Erik Plovpenning tronende med helgenglorie og inskriptionen: ”Ericus Rex Dei Carus Amicus” – hvilket betyder: ”Kong Erik – Guds kære ven”
Dronningen siddende med fortællinger om mandens død som billeder ved siden. Til venstre forsøger drabsmændene at skubbe liget under vandet. Men de kan ikke, hvilket blev set som tegn på kongens uskyld. På billedet til højre ser man kongens lig blive trukket op af vandet
Nogen tid efter kongens lig var blevet gravsat i Ringsted, begyndte der at ske forskellige undere. Også kaldet jærtegn. Tegn på at Gud givet har haft en finger med i spillet. Det var jo ganske hensigtsmæssigt, da man gerne – især fra kongeslægtens vedkommende – ville have Erik Plovpenning helgenkåret.
Lidt eksempler på de underfundige gerninger Erik Plovpenning har udvirket:
1: Karl Kanne i Skåne sagde: Hvis kong Erik er hellig, så lad ham rive øjnene ud på mig og gøre mig gal. Det skete også; thi han blev blind og vanvittig og døde, idet han sønderbed sin egen tunge.
2: I det herrens år 1261 skete det dagen før Allehelgens dag i Bennebo, at en dreng druknede i en brønd og lå død hen fra frokosttid til aften. Men da hans forældre og deres naboer under deres tårer bad til Hellig Erik, levede drengen til sidst op, idet han gabede.
3: Pigen Thrumy fra Feldballe i Djursland i Aarhus Bispedømme havde været blind i fire år, men fik sit syn igen ved Hellig Eriks grav.
4: I det Herrens År 1270 fik en kvinde fra Norge, fra Nidaros bispedømme, Ragnhild, der i fire år havde været blind på venstre øje og i tre år sindssyg, og som først havde gæstet mange andre helgener, Hellig Jakob, Peter og Paulus, Nikolaus osv. hos Hellig Erik sit syn og sin fornuft igen, i det han selv viste sig for hende og bestrøg hendes øje med en fjer.
Især det sidste udsagn må have vakt opsigt, når Erik Plovpenning var oppe mod helgeneliten med både apostlene Peter og Paulus samt ikke mindst Nikolaus, hvis hellige rester fortsat ligger i Bari i Puglia.
Men. Uanset masser af vidnesbyrd om jærtegn så havde der været skarpe uoverensstemmelser og tvistigheder mellem Erik Plovpenning og kirken, hvilket pavestaten aldeles udmærket var klar over. Så det trak ud – og trak ud. Og der kom ingen helgenkåring.
Men kong Erik var både martyr og helgen for mange. Indtil det hele sluttede i 1536, da reformationen langt om længe nåede til Danmark.
Erik Ingemann Sørensen
[Historie-online.dk, den 28. februar 2024]
