Menu
Forrige artikel

MAJ

Kategori: Temaer
Visninger: 901

 

 ”Kommet er sommeren – længe ventet”, står der i den latinske indskription på en romersk gravsten. Om det så er for den afdøde Tullius eller for den unge enke er usikkert. Hvad vi derimod ved er, at stort set hver eneste måned i den romerske kalender markeres med en eller anden form for ’Festivale’. Romerne elskede fest og farver – oplevelser. Det udnyttede de siddende magter med stort anlagte indslag såsom ’Panem et circenses’. ’Brød og skuespil’. Herunder blodige gladiatorkampe og rigtige søslag, hvor Colosseum var blevet fyldt med vand. Så skulle eventuelle oprørstendenser vist være sat skakmat.

 En illustrators bud på et søslag i Colosseum

Maj måned var noget ganske særligt. Vårens og den gryende sommers vinde trak ind over Rom – så nu dansede eroterne rundt mellem Amors vellystige pile.

Vårens og sommerens komme skyldtes gudinden ’Flores’, der blandt andet herskede over floraen og, foråret og sommeren. Til hendes ære afholdt man i maj måned ’Ludi Flores’ – blomsterlegene. I ordet lege ligger noget af den samme betydning som i de olympiske lege.

Inde og ude blev Rom smykket med blomster – der blev opført teater og afholdt parader, hvorunder tilskuerne blev overøst med roser og i øvrigt også med grøntsager.

Nu var det jo frugtbarheden, der blev sat i højsædet, så mange af sammenkomsterne endte i veritable orgier. Samtidigt havde ’det lette kavaleri’ kronede dage – hvilket blandt andet fremgår af denne freske fra Pompei.

Den unge mand er på romantisk eventyr hos en prostitueret – hvilket ikke var nogen opsigtvækkende synd. Denne dame har i øvrigt en form for bh på.

Vi kan passende slutte med endnu et berømt billede af forår og mytologi. Her drejer det sig om Sandro Botticellis vidunderlige: ’La Primavera’. Der kan dateres til omkring 1480. Han har her de gamle myter som udgangspunkt for dette stilfærdige billede – tableux vivants hedder det i kunsthistorien. Det hentyder egentlig blot til, at der ikke er noget egentligt liv i maleriet. Men det er kun ved første blik. For rent faktisk er der fortællinger i det.

Betragter man billedet fra højre mod venstre ses først Zephyrus, der har den iskolde nordenvind med. Foran ham er Chloris. Zephyrus bortfører hende, og de gifter sig. Hun transformeres til Flora, som hun allerede er i færd med at omfavne. Ser man efter, så er det kun Zephyr og Chloris, der ser direkte på hinanden. Som Flora ser hun sammen med Venus i baggrunden på tilskueren. Herefter ser man de tre gratier i en næsten svævende dans, mens Mercur står lidet nærværende yderst til venstre i billedet.

Maleriet er et fint eksempel på den tidlige renæssance, hvor man vendte blikket mod den klassiske oldtid og dens kultur.

 Botticellis maleri ”La Primavera” – ”Foråret”. Hænger i Uffizierne i Firenze. (BFN-foto)

“Goditi le belle giornate a venire” hedder det et sted hos Lucullus: “Nyd de dejlige dage forude”.

Erik Ingemann Sørensen

Se de øvrige kalenderblade her

[Historie-online.dk, den 2. maj 2023]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
MARTS
MARTS
JULI