Menu
Forrige artikel

Oldtidssagaerne bd. 5

Kategori: Anmeldelser
Visninger: 698

 

Af Anders Ellegaard, cand.jur.

I Gyldendals serie af Oldtidssagaer er dette bind fem. Serien vil med i alt otte bind indeholde samtlige Oldtidssagaer. Denne undergruppe af de islandske sagaer foregår i tiden før landnam på Island, hvilket vil sige i tiden før år 870. Hovedpersonerne kommer derfor ikke fra Island, men fra Danmark, Sverige og Norge. De foretager dog også rejser til andre lande og steder. De fire sagaer kaldes for Ramstasagaerne efter øen Ramsta. som ligger ud for Namdalen i Norge. De to første sagaer er oversat af Annette Lassen og de to sidste af Peter Springborg. Navne er stavet som i bogen. Disse fire sagaer er ikke meget kendte i Danmark, idet de blev oversat af C.C. Rafn og udgivet i Nordiske Kæmpe-historier bd. 3 i 1826.

Fælles for de tre første sagaer er, at der optræder trolde, jætter og kæmper. I den sidste saga forekommer kun en enkelt dværg, og han er endda ret medgørlig. Selv om mennesker og trolde lever hver for sig, er der flere eksempler på, at heltene ligger med troldepiger og får børn med dem. Finnerne blev betragtet som meget troldkyndige. Finner og trolde levede ”nordpå.”

Halbjørn Halvtrold – tilnavnet giver sig selv – fik sønnen Ketil Høng. Sagaen handler om forholdet mellem far og søn. Ketil var kulbider; øgenavnet til drenge som opholdt sig ved ilden i huset i stedet for at blive opdraget og uddannet som mænd. Kulbideren viste sig gerne at være stærk, dygtig, klog og handlekraftig. Ketil gjorde som dreng det modsatte af, hvad hans far sagde, og han pralede ikke af sine bedrifter. Efter at have dræbt en drage sagde Ketil, at det var en stor hanlaks (en høng), han havde dræbt. Faderen gav ham derfor tilnavnet Høng - Ketil fik af en finnebonde/trold tre magiske pile, som kunne gennembore alt og altid vendte tilbage. Med pilene dræbte Ketil finnekongen Guse – hvoraf navnet Gusegaverne. Med bondens troldedatter fik Ketil sønnen Grim. - Ketil var en ædel hedning, idet han ikke var kristen men heller ikke blotede til Odin. Ketil rejste altid nordpå - aldrig sydpå. I sagaen er der flere episoder, som Ketil var involveret i, og flere kvad med replikskifte mellem Ketil og andre.

Grim Loddenkinds saga er den korteste af de fire sagaer. Grim var søn af Ketil Høng og trolddatteren Ravnhild. Han blev undfanget, medens hans mor kiggede ud under et dækken for at se nogle finner, som besøgte hendes far. Den lodne kind og hals modstod jern. Sagaen begynder med, at Grim skulle giftes med egnens skønneste pige med det herlige navn Lufthøne. Hun forsvandt syv dage før brylluppet. Under sin søgen efter Lufthøne kom Grim ud for ting, som ligner hændelser i andre sagaer: to troldpiger ruskede i hans båd; han dræbte den ene og fulgte den anden til troldehulen, hvor han dræbte alle troldene; der var kamp mod en stor overmagt om en strandet hval; Grim overlevede hårdt såret, men blev reddet af en grim troldkvinde mod, at han skulle kysse hende og ligge med hende; da han vågnede var det Lufthøne, som var blevet forhekset af sin stedmoder. Sagaen er underholdende, men den virker som trædesten til den næste saga, idet den sidste sætning lyder: ”Og her slutter sagaen om Grim Loddenkind, men her begynder Pile-Ods saga, og det er en stor saga.”

Pile-Od eller Od den Vidtberejste er den længste af de fire sagaer. Od blev meget symbolsk født på en rejse. Od blotede ikke men stolede hele livet på sin egen kraft og styrke.  – Mod sin vilje blev Od spået: han ville blive gammel, han ville rejse fra land til land, han ville dø på Berrjod, hvor han blev opfostret hos Ingjald, hesten Faxes hovedskal og en orm (slange) ville blive hans død. – Grim gav Od Gusegaverne, de tre magiske pile. – Od rejste nordpå til Bjarmeland, hvor bjarmerne holdt fest. Det kom til kamp med bjarmerne. Od vandt og sejlede væk med en masse sølv. På vej til Ramsta var Od i kamp med jætter, og jættehøvdingen, som blev dræbt med den tredje magiske pil, gav Od navnet Pile-Od. Rejsen til og kampen med bjarmerne blev kendt i hele verden! Mange venner og især fjender spurgte Od, om han var dén Od, som var rejst til Bjarmeland og havde kæmpet og vundet dér. Respekt! – De næste mange kapitler handler om Pile-Ods rejser, venner og (mest) fjender. Pile-Od var en rastløs helt, som kæmpede både mod og med vikinger. – Her skal kun nævnes nogle af de steder, som Od rejste til: Irland, Samsø, Akvitanien, Jordan, Tyrkiet, Grækenland og Gårdrige (Rusland). Og nogle få af de personer, som Od mødte: irske Alfvør som syede en uovervindelighedsskjorte til ham, og som han fik en datter med; Angantyr; jættedatteren Hildegun, som han fik sønnen Vigne med; den troldkyndige jætte Øgmund Ejtjofsdræber som var Ods onde ånd; Rødgrane/Odin; græske Silkesif, som blev Ods dronning i Grækenland, og som han fik to sønner med. Men der er meget, meget mere. Od rejste trods Silkesifs protester til Ramsta. Undervejs standsede Od ved Berrjod, hvor han på stranden fandt et hestekranium, som han kom til at skubbe til med sit spydskaft. En slange kom ud og bed Od i ankelen. Pile-Od blev syg og døde.

Før sin død fremsagde Pile-Od sit levnedskvad på i alt 71 strofer, hvor han i store træk fortæller sine mænd om sine bedrifter. Sagaen er speciel ved de mange kvad/strofer; i alt 146. Ud over Pile-Ods levnedskvad skal fremhæves vikingen Hjalmars levnedskvad og dronning Gytjes og Ods nidkvad mod hinanden.

Ån var kulbider, selv om han ikke lå ved ilden. Han var meget stor og stærk og temmelig træg og fjoget. Ån ville ikke have sværd, økse eller spyd, men som tolvårig opsøgte han dværgen Lød og besværgede ham til at lave en bue og tre pile, som altid ramte, hvad han sigtede på. Buen skulle passe til Åns størrelse. Det gjorde dværgen uden at komme med nogen forbandelser. - Ån var ikke efterkommer af de tidligere Ramstahelte, men hans mormor var datter af Halbjørn Halvtrold. - Ån tog med sin bror Tore til kong Ingjald, hvor Tore var hirdmand. Ån fik tilnavnet Buespænder fordi hans bue ikke kunne komme ind ad døren uden at støde imod karmen. Ån boede en vinter hos en bonde, hvis datter Driva var med barn, da Ån tog afsted. Ån dræbte stimanden Garan, som havde mange kostbarheder, som han havde røvet. Ån overvintrede hos den rige enke Jotun og blev gift med hende. Kong Ingjald forsøgte flere gange at få Ån dræbt. Ån traf en ung mand ved et bål i skoven. Det var Åns søn Tore, som fik tilnavnet Langben. Tore satte ild til Ingjalds gård og dræbte ham. Ån gav gården til Tore og tog til Ramsta. Sagaens volds- og torturscener er meget malende beskrevet. Sagaen slutter med lidt slægtshistorie.

Bagerst i bogen er der et lille leksikon over norrøne ord og begreber samt et fyldigt navne- og stedregister.

Til læsere skal et enkelt ord forklares: i Pile-Ods levnedskvad side 142 indledes en strofe med ordene: ”Morske var vi, da vi mødte hårde hærmænd ud for Holmsnæs...” Det første ord har flere betydninger, men her betyder det barsk, bister og stridbar.

Bogen er meget smukt boghåndværk af indbinding, papir og tryk. Kunstneren Peter Brandes har stået for tilrettelægning af layout og af farver på omslag, bind og forsatsblade. Træsnittene i bogen er i farver på den ene side og sort/hvid på den anden. Det smukkeste træsnit er en pløjemand med hætte bag en ard.

De fire sagaer er kun lidet kendte i Danmark. De to første om Ketil og Grim lægger op til den tredje om Od. Sagaen om Ån er mere som sagaer er flest. Sagaen om Pile-Od er en perle blandt sagaer. En rigtig heltehistorie med alle de ingredienser, man kan ønske sig. Inspiration og guf for forfattere af romaner, film og TV-serier – og ikke mindst for vikinge- og sagaelskere.

Historie-online.dk, den 31. oktober 2018

 

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Kirke og kirkestruktur i middelalderens Danmark
Islændingesagaerne 4
Borgene på Samsø